Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 28.001
: :
Frihed, lighed og broderskab

Frihed, lighed og broderskab (fransk: liberté, egalité, fraternité), revolutionært slagord fra den franske revolution, senere overtaget af arbejderklassen. Under revolutionen havde det et ganske bestemt klassemæssigt indhold, der nøje stod i relation til bourgeosiets revolutionære krav. De mange laugsprivilegier stod i vejen for borgerskabets ønsker om en fri erhvervsudvikling, og derfor en fri kapitalakkumulation. Slagordet «frihed» refererede til den politiske frihed: borgerskabet ønskede at få del i den politiske magt. Kravet om «lighed» stod i kontrast til feudaltidens mange privilegier der begunstigede adelen. Disse privilegier ønskede borgerskabet afskaffet, og dermed skulle der samtidig skabes lighed for loven. «Broderskabet» refererede til borgerskabets solidariske sammenhold i kampen mod det gamle aristokrati.

Mens slagordet i slutningen af det 18. århundrede altså var borgerskabets og var rettet mod aristokratiet og enevælden, så blev det i det 19. århundrede brugt af den fremvoksende arbejderklasse mod borgerskabet, der nu havde fået magten. Ordene var de samme, men indholdet var i sagens natur et andet. «Broderskabet» refererede nu til den internationale solidaritet, som kom til udtryk gennem dannelse af internationalerne (se 1. Internationale og 2. Internationale). «Friheden» og «ligheden» havde forskelligt indhold alt efter arbejderklassens styrke på forskellige tidspunkter i de enkelte lande. Men kravet om almindelig stemme- og valgret til alle var et gennemgående tema, og det samme gjaldt retten til fri fagforeningsdannelse og til ytringsfrihed i pressen.

I velfærdsstaterne var «ligheden» fra 1950'erne det centrale. Skattepolitik, socialpolitik, sundhedspolitik og uddannelsespolitik var alle instrumenter der af de skiftende socialdemokratiske regeringer blev anvendt til at præge samfundene i denne retning. Alle 3 elementer i parolen har imidlertid været under kraftig pres siden verdenskrisen satte ind i starten af 1970'erne, og nyliberalismen er fra 1990'erne gået i åben modoffensiv mod den kollektive frihed, mod ligheden og mod broderskabet, og har heroverfor stillet mantraerne: individuel frihed, ulighed og individualisme.

A.J.