Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Tawney, Richard Henry

Richard Tawney
Richard Tawney

Tawney (1880-1962), engelsk økonomisk historiker, socialistisk teoretiker og aktivist i Labour Party. Professor ved London School of Economics and political Science 1931-49: formand for det britiske arbejderoplysningsforbund W.E.A. (Worker's Educational Association) 1928-43, medlem af hovedbestyrelsen i The Fabian Society 1921-33, fremtrædende repræsentant for den etisk-religiøse strømning indenfor britisk socialisme og ved siden af George D. H. Cole og Harold Laski den mest indflydelsesrige socialistiske tænker i sin generation.

Tawneys liv og virke lader sig inddele i fire hovedafsnit: Forskning, teoretisk arbejde med socialistiske grundspørgsmål, arbejderoplysning og deltagelse i forskellige organisationer indenfor den britiske arbejderbevægelse.

Forskning og teoretisk arbejde

Som økonomisk historiker interesserede Tawney sig særligt for 15-1600-tallet og kapitalismens oprindelse. Interessen var så stærk, at perioden 1540-1640 gerne kaldes «Tawneys århundrede» (se Engelske revolution). I sit hovedværk, «The Agrarian Problem in the Sixteenth Century» (1912), analyserede Tawney brugen og omfordelingen af land i en underudviklet økonomi, som samtidig blev hjemsøgt af prisrevolution og en voldsom stigning i folketallet.

I 1926 udkom hans måske mest kendte bog, «Religion and the Rise of Capitalism», som er en modifikation af Max Webers berømte tese om sammenhængen mellem «kapitalismens ånd» og calvinistisk teologi. Særlig forestillingen om at fremtidig frelse foregribes i jordisk succes. For Tawney var det ikke så meget de teologiske læresætninger som den puritanske individualisme og strenge arbejdsetik der skabte den disciplinerede arbejdskraft, som var grundlaget for kapitalismens udvikling.

Som resultatet af studier i Kina, udkom i 1932 «Land and Labour in China». I den analyserede Tawney revolutionen i 1911 som en borgerlig affære og foregreb revolutionen i 1949: «Bøndernes revolution er endnu ikke kommet. Hvis deres herskere fortsætter med at udbytte dem så hensynsløst som til frem nu... vil den efter al sandsynlighed blive ubehagelig.»

Som socialistisk teoretiker står Tawney i skæringsfeltet mellem forskellige traditioner. Tawney respekterede Marx, men betragtede marxismen med mistro. Kapitalismen ville ikke bryde sammen på grund af sine indre modsigelser: Han troede heller ikke, at den ville slå over i socialisme på grund af sin ineffektivitet, som fabianerne satte deres lid til. For stærk koncentration af politisk magt ville altid indebære farer for totalitære løsninger, uanset om arbejderklassen stod bag. Det gjorde ham skeptisk overfor leninismen. Demokratiet var ikke en vej til socialismen, som så mange af hans venner på venstrefløjen mente i 1930'erne, men en del af socialismen.

Tawney ønskede ikke at svække parlamentet. Dette skabte distance til G. D. H. Cole og laugssocialisterne, som ønskede at overføre mere magt til fagforeninger og andre brancheorganisationer. Overfor anarkisterne argumenterede han, at socialismen næppe lod sig udvikle uden hjælp af statsmagten.

Argumentet for socialismen måtte i Tawneys øjne i sidste instans hvile på overbevisningen om, at en socialistisk samfundsform er kapitalismen moralsk overlegen, fordi den skaber mere menneskeværdige forhold mellem de enkelte borgere.

Socialismeopfattelse

Med dette udgangspunkt udviklede Tawney sin socialismeopfattelse med front mod to af kapitalismens værste udviklingstræk: Tyranni og privilegium. Tyranni indebar for Tawney en ulige fordeling af den politiske magt som følge af en skæv ejendomsfordeling i samfundet. Med privilegium mente Tawney de forskellige livsmuligheder, som det britiske klassesamfund bød den enkelte. Overfor disse «arvelige forbandelser» opstillede han sine overordnede mål: Magtspredning og lighed. Strategi: Reduktion af materielle forskelle gennem udbygning af velfærdsstaten; Fjernelse af kulturelle privilegier gennem reformer af skolesystemet; nedbrydning af den ulige adgang til politisk indflydelse gennem et vidtgående industrielt demokrati.

Sit lighedsbegreb udviklede Tawney i bogen «Equality» (1932). En klassiker i socialistisk litteratur som gennem Ernst Wigforss også fik indflydelse i de skandinaviske socialdemokratier. Tawneys lighedsbegreb hviler på fire piller: 1. Hvert menneske har i kraft af at være menneske, lige værdi og må aldrig behandles som et objekt; 2. Lighed forudsætter en samfundsorden, hvor alle har lige muligheder for at udvikle det bedste i sig selv; 3. De goder som tilflyder den enkelte, må ikke stå i et misforhold til det bidrag hver enkelt har tilført fællesskabet (argumentet om social funktion), og 4. Broderskab.

En minearbejder i Wales udfører en vigtigere opgave for samfundet end f.eks. en aktieejer i London City, som gennem sin ejendomsret er i stand til at holde herregård på landet og give sine børn privatskoleuddannelse. Hverken moralsk eller ud fra vigtighedshensyn kan den sidstes privilegier forsvares. Med dræbende effektivitet gennemfører Tawney i bogen «The Acquisitive Society» (1920) sit angreb på denne «funktionsløse» ejendomsret.

Et samfund hvor produktion og ophobning af rigdom og ejendom er blevet mål i sig selv, kaldte Tawney for «havesygt» (acquisitive). Et samfund hvor industrien tjener sociale formål, og hvor investering og ejendom tjener almene interesser, er i Tawneys sprogbrug et «funktionsdygtigt» samfund.

På dette punkt introducerer Tawney sit mål for al socialistisk stræben: Broderskab («fellowship»). Socialisme var for Tawney en forlængelse og uddybning af den franske revolutions ideer om frihed, lighed og broderskab. Når ligheden er gennemført på det økonomiske område, er det socialismens opgave at fuldende disse idealer: Skabe et samfund hvor menneskene er indenfor rækkevidde af hinanden, og hvor de ikke behandler hinanden vilkårligt, men respektfuldt i en atmosfære af utvungen lighed. Broderskab indebærer sociale relationer, hvor samarbejde og bidrag til fællesskabet erstatter kapitalismens udnyttelse af individer til asociale formål.

I sit eget liv levede Tawney sin socialisme. I 1926 deltog han aktivt i generalstrejken, og i 1928 var han hovedmanden bag Labours valgmanifest. Efter krigen kritiserede han Attlee-regeringen for ikke at have haft held til at vække folkets solidaritetsfølelser og for at have ladet socialismen fremtræde som et organisationsspørgsmål, som kun medførte mere bureaukrati. Da regeringen ikke havde held til at gøre socialismen levende for folk i dagliglivet, mistede Labour også sin inspirationskraft, og fortjente ifølge Tawney heller ikke at vinde magten.

B.Ha.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 24.528