Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Bodin, Jean

Jean Bodin
Jean Bodin

Jean Bodin (1529/30-1596), fransk statsvidenskabsmand. Bodin blev født omkring 1529/30 i Angers. Hans far var købmand og skræddermester, og hans moder var datter af en af de lokale godsejere. Familien var velstillet uden at være velhavende. Han var egentlig fra starten bestemt til en kirkelig karriere og blev omkring 1545 optaget i det stedlige karmeliterkloster. Bodin blev hurtigt sendt til Paris for at studere, hvor han efter at have flirtet med den reformatoriske bevægelse måtte forlade munketilværelsen, og han begyndte at studere jura i Toulouse (ca. 1550-1560). Efter endte studier finder vi ham i Paris, hvor han virkede som advokat, og kort efter begyndte religionskrigene. Fra 1562 til 1598 var der hele otte krigsudbrud med efterfølgende fredsslutninger, hvor en svagere og svagere kongemagt med alle midler kæmper for sit liv. Han vandt hoffets tillid og blev i 1571 udnævnt til maître des requêtes (en slags juridisk sagsbehandler) og rådgiver for hertugen af Alençon, kongens yngre bror og leder af det moderate katolske parti også kaldet les politiques. I 1576 udgav han sit hovedværk Les six livres de la République (De seks bøger om republikken), der på mange måder udvikler tanker, som han allerede har fremsat i sit første større værk fra 1566, Methodus ad facilem historiam cognitionem (Metode til en lettere erkendelse af historien). Samtidigt med udgivelsen af dette værk giftede Bodin sig med Françoise Trouillart, og gennem hende erhvervede han en række juridiske embeder i byen Laon i Nordfrankrig, hvor Bodin døde i 1596.

De seks bøger om Republikken behandler stort set alle emner i tidens politiske videnskab efter en fremgangsmåde, deres synes inspireret af Aristoteles' store afhandling om politikken. Den er i særdeleshed vendt mod Machiavelli - eller snarere machiavellismen, som var populær ved det franske hof på den tid, da han næppe har læst Machiavellis egne værker. Han begynder med at definere statens formål. Han studerer familien, som er enhvers stats fundament og giver sin berømte definition af statsmagtens essens, dvs. af suveræniteten. De forskellige regeringsformer behandles. Hvilken rolle øvrigheden spiller, hvad spiller bliver diskuteret, og hvad der styrer forandringerne i staternes liv. Hans berømte teori om geografiens indflydelse på folkene og regeringsformerne udvikles, og endelig beskæftiger han sig med finansvæsnet og den økonomiske politik. Han anbefaler os at vælge det arvelige monarki frem for andre regeringsformer og slutteligt behandler han forskellige former for retfærdighed.

Det, der imidlertid særligt tiltrækker sig interessen i dette næsten encyklopædiske projekt, er hans forsøg på at definere statsmagtens essens. Suveræniteten er således defineret som en evig og absolut statsmagt, som altså hverken er begrænset i tid, omfang eller opgaver. At den er evig og altså ikke er begrænset i tid vil sige, at den adskiller sig fra alle magtbeføjelser, som er bevilget for en bestemt periode, og som således kan tilbagekaldes ved periodens udløb, hvor den pågældende så kan stilles til regnskab. At den er absolut og altså ikke er begrænset i omfang og opgaver kan også siges med en sætning fra romerretten, hvor det hedder, at fyrsten ikke er bundet af lovene. Thi var fyrsten bundet af lovene kunne han jo ikke ændre dem, hvilket jo er en lovgivers opgave.

Med suveræniteten er der forbundet en række specifikke magtbeføjelser, hvor netop beføjelsen til at lovgive er den, som Bodin her nævner først, dernæst kommer beføjelsen til at erklære krig og stifte fred, herefter udnævnelsen af de vigtigste embedsmænd, derefter igen beføjelsen til at dømme i sidste instans og til sidst beføjelsen til at benåde dømte forbrydere.

Bodin lægger stor vægt på, at suveræniteten er udelelig, hvilket vil sige, at de enkelte magtbeføjelser ikke kan være fordelt på flere hænder. Hans argument herfor er, at lovgivningsmagten er så stærk en beføjelse, at skulle en af de andre beføjelser udøves af en anden, så vil en lov kunne bringe den tilbage på lovgivers hænder. Dette er et stærkt, men farligt argument, som rejser spørgsmålet, om der i grunden er nogen begrænsninger på suveræniteten? Det mener Bodin imidlertid helt klart, at der er. En grundlæggende lov for suveræniteten er arvefølgeloven, som i et monarki bestemmer hvem magten tilfalder i tilfælde af monarkens død, mens suveræniteten skifter hænder på en anden måde i andre regeringsformer. Dernæst er suveræniteten begrænset af naturretten, og borgere kan yde passiv modstand in extremis, hvis denne krænkes af suverænen, hvilket på Bodins tid var en effektiv bremse på den suveræne magt, på grund af det stadigt svagt udviklede regeringsapparat.

Bodins værker vandt stor udbredelse og blev oversat til flere sprog. Han værker fik stor betydning, men blev fortolket meget forskelligt. I Frankrig fortolkede den efterfølgende generation af disciple ham absolutistisk, mens han i England blev opfattet som konstitutionalist af Parlamentets tilhængere og brugt som absolutist af kongens tilhængere. David Hume kritiserede derimod suverænitetsbegrebet ud fra en magtdelingstankegang; en opfattelse vi også finder hos Montesquieu i form af magtens tredeling. I Tyskland blev han skarpt kritiseret for sine udtalelser om det Tysk-Romerske Kejserrige, og han blev på denne måde en vigtig del af debatten om dette riges forfatning. Samme sted skabte Johannes Althusius forestillingen om, at suveræniteten lå hos folket, og herigennem fik Bodin indflydelse på Rousseau, som i øvrigt også selv havde læst Bodin.

M.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 3/2 2007

Læst af: 30.939