Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Indre marked

EU's Indre Marked blev i 1985 foreslået af lobbygruppen Round Table of European Industrialists. Planen blev kort efter accepteret af Kommissionen (under socialisten Jacques Delors) og året efter vedtaget i EU. I Danmark blev der stemt om planen i foråret 1986. De borgerlige partier var for, mens Socialdemokratiet, De Radikale og SF sagde nej. Det var valgkampen op til afstemningen, at daværende statsminister Poul Schlüter kom med sin berømte udtalelse: «Unionen er stendød». Formålet var at dementere modstandernes påstand om, at det indre marked ville lede videre over i en Union. Det indre marked var fuldt implementeret i 1992.

Hjørnesten i det Indre Marked er en frigørelse af kapitalen fra politisk regulering, hvilket er nyliberalismens særtræk. Dermed kom nyliberalismen til kontinental Europa, 5 år efter at den var slået igennem i USA (under præsident Ronald Reagan) og England (under premierminister Margaret Thatcher).

Fra toldunion til indre marked

EU var oprindelig en toldunion - dvs. et område med fælles ydre toldmur og ingen told internt.

Men fri - toldfri - varehandel er ikke nok til at skabe en fri - eller uhæmmet - markedsøkonomi/kapitalisme. Der skal også være fri bevægelighed for tjenesteydelser (f.eks. turisme og bankforretninger) og for produktionsfaktorerne - altså arbejdskraft og kapital. Den enkelte arbejder skal frit kunne vælge mellem beskæftigelse i Danmark eller Frankrig, og den enkelte kapitalejer skal frit kunne bestemme om kapitalen skal placeres i en dansk eller spansk virksomhed eller i danske eller tyske værdipapirer.

Retten til at søge beskæftigelse hvor som helst i EU har ikke haft den store betydning. Arbejdskraften bevæger sig ikke meget omkring indenfor EU. Det er immigrationen fra fattige ikke-EU lande, der er betydelig. Der har også været nogen diskussion om en «social pagt», der skulle gavne lønarbejdere og udstødte, og dermed være et slags plaster på den øvrige politik, men det er der ikke kommet meget ud af.

Kapital-liberaliseringen, derimod, har været særdeles effektiv. Den har vendt op og ned på de økonomiske spilleregler. Samtidig med at kapitalen fik lov til frit at bevæge sig mellem EU's forskellige lande, tillod man i øvrigt også frie kapitalbevægelser ind og ud af EU, og kapitalen fik lov til frit at vælge i hvilken branche den ville investere. Dvs. industripolitikken - hvor samfundet påvirker disse prioriteringer - blev stort set afviklet.

Kapitalens dagsorden

Renten er finanskapitalens indkomst eller «aflønning». Umiddelbart skulle man måske tro, at liberaliseringen ville få renten til at falde, fordi et højrente-land ville lokke kapital til, hvorefter den nye kapitalrigelighed ville få prisen på kapital - renten - til at falde. Men faktisk blev det ikke kapitalen, der konkurrerede renten ned, men landene der konkurrerede om at tiltrække kapital ved at hæve renten. EU's renteniveau kom til at ligge meget højt. (Det beroede også på de særlige forhold i Tyskland efter genforeningen).

Denne høje rente har skadet den økonomiske udvikling, især beskæftigelsen. Når renten er høj, vil virksomhederne - den produktive kapital - nemlig foretrække at «investere» i værdipapirer fremfor i arbejdspladser; og hvis de mangler kapital til at udvide produktionen, vil en høj rente jo afskrække dem fra at låne.

Mere generelt betyder kapital-liberalisering, at en regering ikke kan bruge rente-våbenet til at fremme beskæftigelsen. For hvis den sænker renten for at lokke virksomhederne til at investere mere, risikerer man nu at kapitalen flygter til lande med et mere fristende renteniveau.

For at tiltrække kapital - eller undgå kapitalflugt - skal regeringerne holde et passende højt rente-niveau. Men de skal også sørge for at kapitalens omkostninger er små. Omkostningerne for den produktive kapital (virksomhederne, herunder de multinationale selskaber) består bl.a. af selskabsskatter og skatter på dividender, mens omkostningerne for den finansielle kapital bl.a. er skat på renteindtægter. Siden kapital-liberaliseringen har landene i EU konkurreret alle disse skatter ned. F.eks. er den danske selskabsskat reduceret fra 50% i midten af 1980'erne til 30% i dag.

Det er blevet billigere at være kapitalejer, og det reducerede skatte-provenu har gjort det meget sværere for landene at finansiere deres udgifter. Der har været megen diskussion om at indføre fælles EU-skattesatser, men det er blevet ved snakken. Tyskerne har været irriterede over kapital-flugt til Luxembourg og England, hvor kapital-skatten er lav - især Luxembourg er et «skatteparadis». Og for nogle år siden ville den tyske socialdemokratiske finansminister Oscar Lafontaine hæve selskabsskatterne, men nogle store bank- og bilkoncerner truede med at flytte til udlandet, så resultatet blev i stedet en sænkning af disse skatter.

Denne udvikling har været stærkt medvirkende til at hæve profittens andel af nationalindkomsten i EU, mens lønnens andel er faldet. Altså en omfordeling til fordel for kapitalen. Det kan ikke undre at indkomstfordelingen i langt de fleste EU-lande er blevet mere skæv. Her skal det dog også med i billedet at EU's strukturfonde giver en vis omfordeling fra de rige lande i Nordeuropa til især Portugal, Spanien og Grækenland i syd, men disse midler er små, nemlig 6-7% af EU's i forvejen meget begrænsede budget.

Lige konkurrencevilkår

Fri mobilitet for arbejdskraft og kapital er dog stadig ikke nok for at nå det ønskede mål: Ét europæisk marked, altså det Indre Marked. Det kan nemlig tænkes, at regering og lovgivning i de forskellige lande giver forskellige vilkår for virksomhederne. Der er flere muligheder:

Effekten af det indre marked

Intet tyder på at denne markedsrevolution har affødt en større, langsigtet produktionsgevinst. Generelt har den økonomiske vækst i den nyliberale periode kun været halvt så stor som tidligere. Men indførelsen af frit spil for kapitalen har naturligt nok medført et opsving i grænseoverskridende investeringer og i antallet af sammenslutninger og overtagelser blandt virksomhederne, dvs. der blev sat skub i tendensen mod øget centralisering og monopolisering indenfor erhvervslivet.

Demokratiet blev taberen. Politisk indflydelse på den økonomiske struktur blev trængt tilbage på det nationale plan, uden at dette blev kompenseret med mere demokratisk styring på EU plan. Industripolitik blev vanskeliggjort eller ulovliggjort, og den tidligere «blandingsøkonomi», hvor der var en vis balance mellem statens og kapitalens økonomiske magt, blev afgørende forrykket til kapitalens fordel.

An.Lu.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 17/6 2003

Læst af: 33.625