Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Geneve konventionerne

Vesten lagde i oktober-november 2023 Genevekonventionerne i graven med sin uforbeholdne støtte til Israels krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord i Palæstina. Folkemordet skrællede 500  års civilisatorisk udvikling bort og sendte verden tilbage til Middelalderen. De ansvarlige er følgende lande: Israel, USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Polen, Italien, Danmark, Sverige, Finland, Nederlandene, Belgien, Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Grækenland.

Genevekonventionerne er et sæt på 4 konventioner, der udgør krigens love indenfor international ret. Konventionerne er udformet over 85 år. Initiativet til dem blev taget af Henri Dunant, der blev forfærdet over de rædsler han oplevede under slaget ved Solferino. Konventionerne er undertegnet i Geneve, deraf navnet.

Der er tale om 4 konventioner:

De to første konventioner blev også revideret i 1949, og hele sættet betegnes også som «Genevekonventionerne af 1949» eller blot «Genevekonventionerne». Senere konferencer har lavet tilføjelser omkring bestemte former for krigsførelse - bl.a. anvendelsen af napalm - samt bestemmelser omkring borgerkrige. Omkring 200 stater har ratificeret konventionerne.

Beskyldninger om overtrædelse af Genevekonventionerne kan indbringes for den Internationale Domstol i Haag.

I de senere år har en række lande gjort sig skyldige i krænkelser af Genevekonventionerne:

NATO's krig mod Libyen i 2011 markerede Vestens endelige opgør med Genevekonventionerne. Siden september 2001 havde USA's regering arbejdet på at omgå konventionerne, der i mere end 100 år havde været rammen indenfor hvilken krigsførsel skulle foregå. Libyenkrigen kulminerede i henrettelsen af landets tidligere diktator, Muammar Kadaffi, og var samtidig et farvel til de retsstatsprincipper, der f.eks. havde ført til, at den 2. verdenskrigs krigsforbrydere fra Tyskland og Tokyo blev stillet for retten i henholdsvis Nürnberg og Tokyo.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 13/11 2023

Læst af: 71.347