Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Den kapitalistiske produktionsmåde er karakteriseret ved forskellige former for udstødning fra arbejdsmarkedet. Udstødning fra arbejdspladsen - eller i sidste ende arbejdsmarkedet - kan skyldes død, sygdom eller for lav produktivitet. Kapitalen lever af at udbytte arbejdskraften, og hvis den enkelte arbejder producerer for lidt værdi, bliver hun strittet ud. I det følgende vil vi beskæftige os med den udstødning, der har arbejdsmiljømæssige årsager.

Død

Den værste form for udstødning på grund af arbejdsmiljøet er døden. I Danmark har antallet af årlige dødsulykker på arbejdspladserne siden 1994 svinget mellem 75 og 86. Antallet er langt lavere end det var i 1960'erne og 70'erne (ca. 125 i gennemsnit), men sammenlignes Danmark med Sverige, er antallet af dødsulykker nogenlunde det samme, på trods af at det svenske arbejdsmarked er dobbelt så stort som det danske.

I perioder har denne form for udstødning været så stærk, at den reelt har udgjort en trussel for kapitalens videre eksistens, idet antallet der kunne udbyttes faldt for drastisk. I den engelske tekstilindustri sled kapitalen i 1840-60 flere generationer af arbejdere op. De døde enten af arbejdet, eller blev så nedslidte, at de ikke længere kunne arbejde. Det var baggrunden for, at staten måtte gennemføre de første arbejderbeskyttelseslove, for at hindre at kapitalisterne fysisk udslettede arbejderklassen. Siden har dødelig nedslidning i nogle perioder været faldende, mens den i andre og indenfor bestemte brancher har været stigende. Den kapitalistiske verdenskrise har siden 1970'erne i de fleste lande medført betydelige stigninger i arbejdstiden for bestemte arbejdergrupper og generelt en tempoopskruning. Det er baggrunden for, at der f.eks. i Japan årligt er 35.000 der dør som følge af overbelastning på deres arbejde (Karoshi - japansk for arbejdsbetingede dødsfald).

I Danmark er der mindst 700 personer, der hvert år dør af arbejdsbetinget kræft og et ukendt antal dør på grund af arbejdsbetingede lungelidelser og hjerte/karsygdomme.

Sygdom

Arbejdsmiljøet er desuden skyld i alt for tidlig nedslidning og sygdom. Groft opdelt er udstødningen knyttet til følgende sygdomsområder:

• Muskel- og skeletsygdomme
• Allergi, eksem og hjerneskade
• Psykiske lidelser

Der er vanskeligt at sætte tal på, hvor mange der præcis udstødes på grund af dårligt arbejdsmiljø. Nogle skjules i statistikkerne - forsvinder ud af arbejdsmarkedet pga. nedslidning, men uden at det registreres således. F.eks. arbejdere der går på efterløn, fordi de er slidt ned. Andre fortsætter men klarer arbejdet ved hjælp af smertestillende medicin og hensyntagende kollegaer, og endelig virker politiske tiltag også ind. Et eksempel på problematikken er faldet i antallet af førtidspensionister. At der de senere år har været tale om et fald, må ikke tages som et udtryk for, at nedslidningen rammer færre. De nedslidte lander i stedet på andre ydelser - f.eks. på kontanthjælp eller på jobtræningsprojekter.

Som tommelfingerregel er man i risikozonen for at blive udstødt, når man har over 8 ugers fravær om året. En stor del af disse vender ikke tilbage til arbejdsmarkedet igen, nogle vender tilbage i skånejobs eller fleksjobs, og en gruppe førtidpensioneres eller «gemmes» i arbejdsløshedssystemet.

Muskel- og skeletsygdomme tegner sig for ca. 1/3 af de tilkendte helbredsbetingede førtidspensioner. En meget stor del af disse vurderes at være forårsaget af arbejdsmiljøet. De kan skyldes tunge løft, ensidigt gentaget arbejde og arbejdsulykker. Der er langt flere faglærte og ufaglærte med muskel- og skeletsygdomme end blandt andre erhvervsgrupper. Det skyldes, at deres arbejde er mere fysisk nedslidende. Mange forsøger at undgå eller formindske nedslidningen: skift til mindre nedslidende job er den hyppigste årsag til jobskift blandt ufaglærte og faglærte.

Allergier mv. En af de få succesfulde forebyggelseseksempler på arbejdsmiljøområdet er forebyggelsen af hjerneskader, der skyldes kemiske stoffer og materialer. (Det må ikke forveksles med udbredelsen af hjerneskader på højrefløjen). Antallet af mennesker med arbejdsbetinget hjerneskade er faldet kraftigt. De alvorlige hjerneskader medfører store forandringer af hukommelsen, koncentrationsevnen og ofte også på ens personlighed f.eks. i form af øget irritabilitet og opfarenhed. Skaderne medfører, at man bliver uarbejdsdygtig, eller at man i bedste fald kan arbejde i mindre omfang i et skånejob.

Allergi og eksem medfører i værste fald udstødning fra arbejdsmarkedet. I langt de fleste tilfælde er det dog muligt via omskoling, revalidering eller ændring af arbejdsmiljøet at sikre, at personen kan blive på arbejdsmarkedet.

Aktuelle undersøgelser viser, at dødeligheden blandt de 25-60 årige mænd er 3 gange højere for de der står udenfor arbejdsmarkedet, end de der er i arbejde. Den tilsvarende faktor for kvinderne er 2½. Det skyldes ikke blot, at folk stødes ud af arbejdsmarkedet med sygdomme, og derfor lever kortere. Det skyldes også, at livet som udstødt er usundt. De økonomiske og boligmæssige ressourcer er færre, det er for mange vanskeligere at strukturere livet i et samfund, der er bygget op omkring arbejdet, og for en del leder denne belastende situation over i forskellige former for misbrug. Alt sammen faktorer der bidrager til dårligere helbred og en generelt ringere livssituation - og en højere dødelighed.

Det psykiske arbejdsmiljø

Voldsepisoder eller vedvarende angst for vold er kendte faktorer, der kan medfører midlertidig eller permanent udstødning fra arbejdsmarkedet. Arbejdsområder som rammes af dette er f.eks. socialrådgivere, bankansatte, pædagoger og skolelærere.

Udbrændthed kan også medfører direkte eller skjult udstødning. Udbrændthed skyldes ofte, at man er i konflikt med egne eller samfundets krav til en god kvalitet i arbejdet og den måde man rent faktisk har mulighed for at udføre arbejdet på. Dette fænomen har i Danmark været meget tydeligt i den offentlige sektor, hvor udviklingen med færre ressourcer til samme arbejde og stor fokus fra politikere, borgere og presse på en høj kvalitet fremmer risikoen for udbrændthed. Mange benytter sig af individuelle løsninger, hvor de skifter job og/eller erhverv. F.eks. er det typisk, at en del sygeplejersker mellem 35 og 45 år enten søger udenfor sygehusområdet eller skifter til en helt anden slags job. Nedslidningen har simpelthen været for hård. (Se: Udbrændthed).

Indenfor erhvervsgrupper med stor indflydelse men med høje krav til ansvar, lang arbejdstid og faglig stolthed forekommer det også, at de ansatte bryder sammen. Det er ikke længere muligt, at leve op til egne krav og forventninger til arbejdet, og samtidig opleves arbejdet mere stresset. Det er der eksempler på indenfor EDB-området.

Ufaglærte med Ensidigt Gentaget Arbejde (EGA) har et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved lav indflydelse kombineret med høje krav til arbejdstempo. Udstødningen med baggrund i EGA er omfattende. Der har hidtil været betydelig fokus på den fysiske nedslidning ved EGA, men der er uden tvivl også tale om en stor psykisk nedslidning.

De dårlige arbejdsforhold - forringet arbejdsmiljø, stadige længere arbejdsdage, tempoopskruning og stadig større krav og forventning til den enkelte - er således årsag til, at mange midlertidigt eller permanent ryger ud af arbejdsmarkedet. Arbejdskøberne bruger krisen til en voldsom sortering af arbejdskraften - i Danmark er 8-900.000 udstødt fra arbejdsmarkedet - og en voldsom opskruning af arbejdstempoet. Denne udvikling vender ikke af sig selv. Den eneste måde at vende den på er gennem nedsættelse af arbejdstiden, arbejdstempoet og generelle forbedringer af arbejdsmiljøet.

J.H.