Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Østrig
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur  .  Journalistik
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Marxisme
     .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 27/7 2007
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 21.928
: :
Klahr, Alfred
Left
Rocks
2024-10-24 05:02

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Alfred Klahr

Alfred Klahr (16. september 1904–juli 1944) østrigsk jøde, kommunist, politolog og journalist. Henrettet af nazisterne i 1944.

Klahrs far var funktionær i det mosaiske trossamfund i Wien. Sønnen blev tidligt medlem af den socialdemokratiske elevorganisation og blev senere medlem af det kommunistiske partis (KPÖ) ungdomsorganisation. Efter afslutningen af sit universitetsstudie i 1928 blev Klar journalist. Først ved Rote Fahne i Berlin, siden hen ved KPÖs Rote Fahne i Wien, indtil avisen blev forbudt i sommeren 1933 – Klahr var på det tidspunkt stedfortrædende chefredaktør. Klahr blev fængslet efter borgerkrigen i februar 1934, men blev løsladt i slutningen af året, hvorefter han emigrerede til Prag, hvor KPÖs eksilledelse havde slået sig ned. I 1935 til 1937 var han lektor ved den Internationale Leninskole i Moskva. Her skrev han artiklen: «Zur nationalen Frage in Österreich», i hvilken han søgte at påvise, at der fandtes en selvstændig østrigsk nation, som ikke var del af den tyske. Artiklen blev publiceret i KPÖs teoretiske tidsskrift Weg und Ziel i marts-april 1937 og vakte en del opsigt. Formålet var at have et selvstændigt standpunkt, som kunne danne grundlag for en slags folkefront i Østrig. Det østrigske socialdemokratis ledende teoretiker, Otto Bauer, stod efter 1938 - da Østrig blev besat af Nazi-Tyskland - på det standpunkt, at den østrigske revolution var en del af den tyske revolution.

Fra 1937 opholdt Klahr sig igen i Prag, men måtte fortsætte sin flugt da Böhmen og Mähren (Tjekkiet) blev besat af nazisterne i efteråret 1938. Klahr opholdt sig i de følgende år bl.a. i Belgien, Frankrig og Schweiz. I 1942 blev han af politiet i Zürich udleveret til Vichy-Frankrig, hvorfra han blev sendt til Auschwitz. Den kommunistiske lejrledelse organiserede hans flugt, men han blev pågrebet af en SS-patrulje i Warszawa og henrettet i juli 1944.

Klahrs artikel, som betegnes som hans vigtigste teoretiske arbejde, fik ringe eller ingen betydning ved udviklingen af en selvstændig østrigsk nationsforståelse. I dag eksisterer der dog en selvstændig politisk østrigsk nation. De kulturelle (litteratur, teater, universiteter etc.) forbindelser med Tyskland er dog snævre.

I Wien findes et Alfred-Klahr-Gesellschaft (www.klahrgesellschaft.at), som bl.a. forvalter KPÖ's arkiv. Klahrs artikel blev genoptrykt i et ekstranummer af Weg und Ziel i 1979. Hans samlede bidrag til den østrigske nationsdannelse blev udgivet i et samlebind af KPÖ i 1994.

G.C.

Litteratur

Fritz Keller: Alfred Klahr im KZ Auschwitz. Interview mit Emmy Rosdolsky. I: Dokumentationsarchiv des österreichischen Widerstandes. Jahrbuch 1998. S. 69–72.
Fritz Keller: Die KPÖ und die nationale Frage. I: Österreichische Zeitschrift für Politikwissenschaft. Wien. Nr. 2, 1977.
Fritz Keller: Vater & Land. I: Presse (Beilage Spectrum). Wien. 7. maj 2005. S. IV.
Hilde Koplenig: Alfred Klahr. I: Zeitgeschichte. Wien. 3. årg. Nr. 3, 1976. S. 97–111.