Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Tariq Ali

Tariq Ali (1943-), pakistansk-britisk journalist, forfatter og marxist. Ali blev født og voksede op i Lahore, Pakistan den 21. oktober 1943 som søn af journalisten Mazhar Ali Khan og kvindesagsaktivisten Tahira Mazhar Ali Khan.

Alis livslange indignation over uretfærdighed blev dannet på et tidligt tidspunkt. Som 15 årig læste han om dødsdommen over afroamerikaneren Jimmy Wilson i USA. Wilson blev for at have stjålet 1 US$. Ali blev så vred, at han sammen med 15-20 klassekammerater gennemførte en demonstration foran USA's konsulat i Lahore med krav om benådning af Wilson. Nogle år senere læste han om mordet på frihedshelten Patrice Lumumba i Congo. Denne gang lykkedes det ham at samle 600 skolekammerater til en demonstration foran USA's konsulat. Demonstrationer var egentlig forbudt under det siddende militærdiktatur, men blev alligevel gennemført. På vej hjem fra demonstrationen begyndte demonstranterne at råbe slagsord mod diktaturet, og Ali kom nu i diktaturets søgelys. En onkel der arbejdede for det militære efterretningsvæsen advarede familien om, at han ikke kunne beskytte Ali. Familien fik derfor hurtigt sendt ham ud af landet til Storbritannien, hvor han læste filosofi, politik og økonomi på Exeter College i Oxford. På universitet blev han medlem af Oxford University Humanist Group. I 1965 blev han formand for det prestigefyldte debatselskab Oxford Union. Året inden havde han mødt Malcolm X, der allerede på det tidspunkt frygtede for sit liv.

Ali blev en fremtrædende person i den britiske modstand mod Vietnamkrigen. Han debatterede mod Nixons nationale sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger og deltog i demonstrationerne mod krigen ved USA's ambassade i London. Han var ligeledes stærkt kritisk overfor Israels imperialistiske politik i Mellemøsten og USA's politik. Ikke blot krigen i Vietnam, men også supermagtens støtte til de skiftende militærdiktaturer i Pakistan.

I 1967 var han i Bolivia for at følge retssagen mod den franske venstrefløjsaktivist Régis Debray, der havde besøgt Che Guevaras guerillagruppe i den sydlige del af landet. 

Ved dens oprettelse i 1968 blev han medlem af den trotskistiske International Marxist Group (IMG) i Storbritannien og blev medlem af eksekutivkomiteen i den genforenede 4. Internationale. Han stillede op for partiet ved valget i 1974, men blev ikke valgt. I 1981 meldte han sig ud af IMG og gik ind i arbejderpartiet Labour for at støtte Tony Benn i dennes forsøg på at blive Labours næstformand. Medlemsskabet blev kortvarigt. Labours ledelse blev rædselsslagne og fik ham efter få måneder ekskluderet. De var bange for, at han ville stille op til Underhuset og derefter valgt. Det var slet ikke planen, og Ali takkede mange år senere partiets højreorienterede ledere for at have smidt ham ud.

I 1990 skrev han den satiriske bog Redemption om trotskismens manglende evne til at håndtere Østblokkens sammenbrud. Bogen udsatte en række af de ledende medlemmer af den trotskistiske bevægelse for en satirisk behandling.

I 1999 kritiserede han skarpt NATO's indblanding i krigene i ex-Jugoslaven og skrev efterfølgende bogen Masters of the Universe? NATO's Balkan Crusade. Efter 11. september 2001 skrev han bogen Clash of Fundamentalisms, der satte angrebet ind i et historisk perspektiv. Den blev fulgt i 2003 af bogen Bush in Babylon, der var en kritik af USA's invasion af Iraq. Ali selv var et fremtrædende medlem af anti-krigsbevægelsen.

Ali har hyppigt kritiseret neoliberalismen og deltog i 2005 i World Social Forum topmødet i Porto Alegre, Brasilien. Han var en af 19, der skrev Porto Alegre Manifestet, der rummede 12 konkrete forslag til skabelsen af en bedre verden. 

Under Brexit afstemningen i Storbritannien i 2016 argumenterede han på et venstrefløjsgrundlag for, at landet skulle ud forlade EU, men benyttede samtidig lejligheden til at kritisere højrefløjens racistiske argumentation.

Ali var i 2020 medlem af Belmarsh Tribunalet, der blev organiseret af Progressive International. Tribunalet behandlede USA's krigsforbrydelser i det 21. århundrede.

I november 2020 blev det afsløret, at det britiske efterretningsvæsen i mindst 14 tilfælde havde sat agenter ind på at udspionere ham i perioden 1965-2003. 

Ali sidder i redaktionen af New Left Review og Sin Permiso. Han skriver regelmæssigt til avisen Guardian, CounterPunch og London Review of Books. Han har i 2 omgange skrevet sine erindringer. Første gang i Street Fighting Years fra 1987 og i 2024 You Can't Please All.

A.J.