Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 10/12 2003
Læst af: 45.600
: :
Dødsårsager
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Når man skal studere levevilkår og samfundsudvikling over et større tidsrum, er statistik over befolkningens dødelighed og dødsårsager en vigtig kilde. I Europa har der eksisteret statistik over befolkningens levealder og dødelighed i 2-300 år. Oprindelig som konsekvens af monarkernes stigende interesse for befolkningen som ressource - økonomisk og militært. Med medicinens og sundhedsvæsenets udvikling i løbet af de seneste 100 år, har man i stigende grad også kunnet indsamle oplysninger om de almindeligste årsager til dødsfald blandt befolkningen.

Man opdager imidlertid hurtigt, at den statistik som findes, ikke er lavet med et kritisk studium af samfundsudviklingen for øje, men udelukkende ud fra en administrativ og medicinsk interesse. Data som er vigtige for besvarelsen af centrale sundheds- og socialpolitiske spørgsmål findes ofte ikke. På mange punkter lægger statistikkerne sig derfor som et slør over virkeligheden, i stedet for at kaste lys over den. Med en del arbejde kan vigtige oplysninger imidlertid lirkes frem, selv om man ofte må give op, når de mest brændende spørgsmål nærmer sig. Der er især to spørgsmål det er vanskeligt at få svar på i denne sammenhæng. Det ene er, hvordan samfundsudviklingens langsigtede konsekvenser for menneskeorganismen kan aflæses i dødelighedstallene. Det andet er, hvad de afslører om uligheden i levevilkår mellem samfundsgrupper. Hvordan kommer samfundsmedlemmernes sociale skæbne til udtryk gennem dødelighed og dødsårsager?

Samfundsstruktur og levealder

Et barn født i Danmark for 150 år siden kunne i gennemsnit regne med at leve i 45-50 år. I dag vil det tilsvarende tal for livslængden være omkring 75 år. Samtidig har de ca. 2/3 af jordens befolkning som i dag lever i u-lande en gennemsnitlig forventet levealder på omkring 50-60 år (se: sammenligning mellem levealderen i verdens lande). Bag de lave tal for levealderen skjuler der sig altid en særlig høj dødelighed blandt børn og unge, og årsagen var (og er) især infektions- og mangelsygdomme. Den bedre mulighed for at tage sig af det enkelte barn, forbedret ernæring og modstandskraft, forbedret generel hygiejne (vand, renovation, boliger osv.) har været hovedårsagerne til forbedringerne af børns sundhed i de industrialiserede lande.

Det er først og fremmest her forskellen i forventet levealder mellem førindustrielle samfund (eller samfund tidligt i industrialiseringsfasen) og højt industrialiserede samfund ligger. Når man først er kommet ud over de største farer i børne- og ungdomsårene, er forskellen for voksne ikke så stor. En dansker som i 1820 blev 30-40 år, kunne regne med at leve næsten lige så længe som en jævnaldrende i dag - forskellen ville være 5-10 år.

Det bliver ofte hævdet, at vaccinationer og antibiotika - altså moderne medicinsk indsats - er hovedårsagen til, at infektionssygdommene er gået tilbage i de industrialiserede samfund. Dette er ikke korrekt. De mest udbredte infektionssygdomme gik drastisk tilbage længe før der fandtes vaccine og behandling mod dem. Dog har disse midler nok senere været effektive ifht. hindringen af genopblusning af store epidemier, og ved behandlingen af et stort antal enkelttilfælde.

Dødelighedsmønstret i højt industrialiserede samfund har også dets typiske træk. Børnedødeligheden er minimal, og de almindeligste dødsårsager er hjerte-/karsygdomme (ca. halvdelen), kræft (ca. 1/3) og ulykker (ca. 1/20). Gennem de seneste 40-50 år har disse dødsårsager øget deres andel i de fleste højt industrialiserede lande på bekostning af infektionssygdommene. Det er især ved at studere aldersgruppen 40-70 år at man får en bedre forståelse for denne samfundsudviklings betydning for menneskeorganismen. I løbet af de seneste 50 år er dødeligheden blandt danske mænd steget, mens kvinderne har haft en faldende dødelighed i perioden. Mænds dødelighed varierer med bosætnings- og erhvervsstrukturen indenfor de forskellige kommuner og amter. Blandt kvinderne er disse forskelle små. Ifht. bosætnings- og erhvervsstrukturen går hovedskillelinien mellem landdistrikterne med en lavere dødelighed end gennemsnittet og byer med megen industri og tjenesteerhverv, som ligger højere. Forskellene gør sig gældende for alle de tre hoveddødsårsager - mest for hjertesygdomme. Det er altså fortsat sundere at bo på landet, men forskellene ser ud til at mindskes. Forkert ernæring, højt blodtryk og rygning over længere tid har en tendens til at fremkalde hjertesygdomme. Forurening af mad, luft, vand og arbejdsmiljø er de vigtigste ydre faktorer bag kræftens udbredelse. Når mønstret skubbes i retning af disse dødsårsager, må dette fortolkes på den måde, at samfundsforhold og livsvaner bevæger sig bort fra forhold, som organismen oprindelig er tilpasset.

Job og klasse

Vi ved altså, at dødelighed og dødsårsager varierer med køn, bosætnings- og erhvervsstruktur. Hvad med job og social klasse? Undersøgelser i både Danmark og en række andre udviklede kapitalistiske lande peger her i retning af betydelige forskelle mellem erhvervsgrupper og klasser. En række ufaglærte erhverv har en forventet levealder, der ligger langt under gennemsnittet. Det gælder f.eks. cement- og asbestarbejdere, asfaltarbejdere og stilladsarbejdere. Det må især ses i sammenhæng med disse gruppers arbejdsmiljø. Men det gælder også en række grupper indenfor mellemlagene - bl.a. læger og økonomer.

I Frankrig lever en skolelærer f.eks. gennemsnitlig 7 år længere end en ufaglært arbejder i industrien, og 5 år længere end gennemsnittet blandt befolkningen som helhed. Tallene fra England peger i samme retning. Endvidere peger undersøgelserne på, forskellene mellem de bedst og de dårligst stillede grupper er øget gennem de sidste 40 år. Samfundsudviklingens og sundhedsvæsenets betydning for sygdom og død slår altså mere positivt igennem for visse grupper end for andre. Trods mangelfuldhederne i statistikken vidner den om, hvordan uligheder i levevilkår og social skæbne fortsat kommer til udtryk gennem det tidspunkt og den måde man dør på.

T.I.R.