Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 11.196
: :
Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF)

AOF (1923-), socialdemokratisk oplysningsforbund. Socialdemokratiet tog på sin kongres i 1923 beslutning om oprettelse af AOF som den foreløbige kulmination på flere årtiers arbejde for arbejderklassens dygtiggørelse. Forbilledet var bl.a. den tilsvarende svenske organisation, Arbetarnas Bildningsförbund (ABF), der blev oprettet i 1912. Formålet med AOF var både at stille arbejderne bedre i den daglige debat, men også at stille den bedre ifht. styringen og ledelsen af arbejdet. Organisatorisk og økonomisk blev DsF (det senere LO), kooperationen og DSU den nye institutions bærende fundament. Formålet med AOF skulle fra starten være socialt oplysningsarbejde med foredrag, studiekredse, aftenskoler, feriekurser, højskoler samt dagskoler for arbejdsløse. Selv om partiet bestemte, at arbejderoplysningen ikke skulle være snæver, skulle der dog lægges særlig vægt på samfundsoplysning, arbejderbevægelsens historie, almindelig historie, samfundslære og nationaløkonomi.

I løbet af forbundets første 2-3 år blev der organiseret omkring 100 lokale oplysningsudvalg, der blev startet kurser og foredragsvirksomhed og desuden udgivet grundbøger til disse. I løbet af 20'erne og 30'erne fik arbejdet et imponerende omfang. Antallet af arrangementer nåede op på 3-500 årligt med et deltagerantal på op mod 170.000. Aftenskoleloven fra 1930 øgede mulighederne yderligere, og i årtiet frem til 2. verdenskrig steg deltagertallet fra 4.300 til knapt 20.000.

Studiekredsene blev en særlig undervisningsform for AOF. De var kendt fra tidligere, men det var forbundet, der rendyrkede formen - gennem særlige lederkurser, gennem udarbejdelse af detaljerede studievejledninger og gennem grundbøgerne. Forbundets kurser blev oftest holdt på arbejderhøjskolerne og beskæftigede sig med kommunalpolitiske forhold, med kooperationen og med fagforeningsforhold. De sidste blev efterhånden overtaget af fagforeningerne, men stadig med AOF som praktisk arrangør. Endelig havde forbundet betydning for den særlige arbejderkulturs udvikling. Gennem særlige kulturkurser gav det impulser til meget af det, der tog form i DSU's såkaldte kulturepoke.

I 1932 udsendte AOF Chr. Christiansens Arbejderfester, der sammen med programforslag og instruktioner skulle løfte arbejdernes lettere livsudfoldelse ud over de drabelige karnevaller og de fugtige juletræsfester, der tidligere havde været kendemærket. I 1930 oprettedes dets filmcentral, der fra Tyskland og Østrig skaffede film af interesse for arbejderbevægelsen. Der var først og fremmest tale om reportage- og dokumentarfilm, der fik en stigende plads i oplysningsarbejdet, men der blev også hentet enkelte spillefilm hjem, og der blev produceret enkelte danske film i propagandaøjemed. (Se også: Arbejderfilm). Endelig oprettede forbundet i 1931 en bogkreds, der sammen med forlaget Fremad, der blev oprettet senere fik stor betydning for bogens billiggørelse og udbredelse blandt arbejdere.

I tråd med Socialdemokratiets nye parole Danmark for Folket formulerede Julius Bomholt i 1938 parolen Kulturen for Folket, der skulle blive en ledetråd for AOF's oplysningsarbejde. Allerede i midten af 30'erne havde det stået bag oprettelsen af Arbejdernes Kunstforening.

AOF fungerer i dag på linie med andre oplysningsforbund, men er desuden praktisk involveret i mange fagforeningers og forbunds kursusafholdelse. Endvidere er forbundets kursusapparat hyppigt blevet udnyttet til særlige oplysnings- og propagandaformål - bl.a. ifbm. EF afstemningerne.

A.J.