Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Arbejdsforhold er det samlede sæt af forhold, arbejderne på en arbejdsplads er underlagt. Man kan skelne mellem:

• Arbejdsmiljøet. Altså de påvirkninger af kroppen der følger af arbejderens aktivitet på arbejdspladsen.
• Arbejdsorganiseringen. Altså den måde arbejdet er planlagt, opdelt og gennemføres på blandt de ansatte. (Se Arbejdsdeling).
• Kvalifikationskravene. Altså det sæt af faglige, sproglige og sociale færdigheder arbejderne skal opfylde for at kunne udføre arbejdet.
• Lønsystemet. Altså den lønform der anvendes.
• Arbejdstiden. Altså længden af den tid arbejderen skal være til stede på arbejdspladsen og tidens placering. (Se Skiftarbejde)
• Styrkeforholdet i klassekampen. Altså den styrke henholdsvis arbejderkollektivet og arbejdsgiveren har til at gennemsætte deres krav og dermed forandre arbejdsforholdene.

Arbejdsforholdene er ikke statiske, men udvikles til stadighed - i takt med den teknologiske udvikling i produktionen (af maskiner, redskaber, hjælpestoffer, produkter og organisering), ydre (lovgivningsmæssige) krav fra samfundets side til især arbejdsmiljø og arbejdstid, samt de forbedringer det lykkes arbejderkollektivet at tilkæmpe sig.

Under kapitalismen eksisterer der modsætninger mellem arbejdernes og arbejdsgivernes interesser omkring arbejdsforholdene. Selv om forbedringer på en række punkter også ville kunne gavne arbejdsgiveren, er reaktionen oftest negativ. Arbejdsgiveren ønsker lønnen indskrænket mest muligt - dog således at han stadig kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft - for at kunne maksimere sin profit. Han ønsker arbejdstiden udvidet for at tilegne sig en større del af arbejderes arbejdskraft og dermed sikre sig en større merværdi. Han bestemmer i vid udstrækning over arbejdets organisering. Denne bestemmelse er skrevet ind i Hovedaftalen mellem arbejdsmarkedets parter, og er knyttet til det forhold, at arbejdspladser under kapitalismen grundliggende er udemokratiske institutioner baseret på det ulige forhold, at arbejderen er tvunget til at sælge sin arbejdskraft (for at overleve), og at arbejdskøberen kan (og ønsker) frit at disponere over denne arbejdskraft.

Kampen for bedre arbejdsforhold indtager i den forstand en nøglerolle i kampen mellem arbejderklasse og kapital. Samtidig er arbejdsforholdene bestemmende for arbejdernes generelle livssituation - også udenfor arbejdspladsen. De lægger en økonomisk ramme for familiens reproduktion, for muligheden for samvær og generelt for livsformerne. Vilkårene er samtidig forskellige for de to køn, således at kvinder ofte udsættes for de dårligste arbejdsforhold (se Kvinders Arbejdsmiljø, Kvindearbejde, Kvindeerhverv).

A.J.