Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

NSU skulle være en «almen-revolutionær, etisk og ungdommelig reaktion mod reformistisk træghed i partiledelsen». Fra stiftelsesmødet i Drammen 1903.

Norges Sosialdemokratiske Ungdomsforbund (NSU) blev stiftet i 1903 som Arbeiderpartiets (DNA) ungdomsforbund. De første ungdomsafdelinger blev oprettet i Kristiania (Oslo) og andre større byer fra 1900. NSU's historie kan inddeles i tre faser.

Sekt (1903-1912)

Oprettelsen af NSU var led i den specialisering, som fandt sted indenfor arbejderbevægelsen: LO blev oprettet i 1899, Arbejderpartiets Kvindeforbund i 1901. NSU blev oprettet som en «almen-revolutionær, etisk og ungdommelig reaktion mod reformistisk træghed i partiledelsen» (Åke Trond Rognes). Grundlæggerne opfattede sig som «partiets salt». Tillidsmænd i partiet blev revset for at have forsømt sig med det borgerlige samfund, f.eks. i sammenhæng med nationalistiske tilløb omkring 1905. De første år var forbundet forholdsvis organisatorisk stærkt: 1500 medlemmer i 1905. Det startede udgivelsen af «Det Tyvende Aarhundrede», som senere blev DNA's teoretiske tidsskrift.

Denne almen-revolutionære holdning blev hos flertallet udviklet i såkaldt ungsocialistisk retning. Inspireret af ungdomsbevægelsen i Sverige og debatten om generalstrejke i europæisk arbejderbevægelse stod ungsocialisterne for nærmest anarkosyndikalistiske holdninger, med vægt på fagbevægelsen, antiparlamentarisme, og en fortløbende kamp mod religion og militarisme.

NSU blev i 1909 splittet og genforenet. Først dannede de partitro unge Arbeiderpartiets Ungdomsforbund. Efter et nyt opgør brød de rene anarkister ud og dannede Norges Ungsosialistiske Forbund. De tilbageværende medlemmer blev ledet af bl.a. Eugene Olaussen og Sverre Krogh, som havde orienteret sig mod marxismen. De satsede i stedet på det, der blev kaldt den «indre linie». For på længere sigt at opnå indflydelse i partiet, fik de en forsoning i stand med Arbeiderpartiets Ungdomsforbund. Fra en organisatorisk meget svag situation blev NSU genopbygget til et virkelig organisatorisk og politisk gennembrud i 1911-12.

Opposition (1912-1918)

Antallet af afdelinger, medlemmer (3.000 i 1912), oplagstallet på NSU's nye avis «Klassekampen» og den geografiske udbredelse øgedes. Den hurtige industrialisering disponerede ungdommen for en radikalisme, som storlockouten i 1911 udløste. Politisk havde NSU udviklet en platform, som havde træk af revolutionær marxisme - bl.a. i opfattelsen af parlamentarisk arbejde.

Ungdomsforbundet gik i årene fremover i tæt samarbejde med Fagoppositionen (se Fagoppositionen af 1911). Trods forskellene i teori - f.eks. tillagde NSU den politiske kampe større vægt i arbejdet for socialismen - gik samarbejdet godt. NSU stod i faglige spørgsmål overvejende for de samme taktiske og organisatoriske holdninger som Fagoppositionen. Sammen gjorde Ungdomsforbundet og Fagoppositionens folk en række fremstød på partiets landsmøder. I 1912 blev Kyrre Grepp som repræsenterede NSU f.eks. valgt ind i DNA's hovedbestyrelse.

Der blev nedlagt et stort arbejde i antimilitaristisk agitation. NSU deltog aktivt i de internationale konferencer under første verdenskrig, som var forløbere for Kommunistisk Internationale - bl.a. den såkaldte Zimmerwaldkonference i Schweiz i 1915.

Ungdomsforbundet var drivende i dyrtidsaktionen i 1917 og i arbejderrådsbevægelsen i 1918, som medvirkede til sejr for den nye retning på Arbejderpartiets landsmøde i 1918 (se Nye retning).

Parti (1918-1923)

Efter at magten var erobret i partiet, kom modsætningerne indenfor den nye retning ret hurtigt til syne. Ungdomsforbundets betoning af den politiske kamp var hos flertallet blevet udviklet til et leninistisk standpunkt under indtryk af den russiske revolution.

Ungdomsforbundet fungerede i virkeligheden som et parti i partiet under fraktionskampene frem mod splittelsen i 1923, da NKP blev dannet. Kernen i NKP, med centrale folk som Arvid S. Hansen og Peder Furubotn, var rekrutteret fra Norges kommunistiske Ungdomsforbund - det navn NSU antog fra 1921.

K.K.