Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Daly, doktor i filosofi og teologi fra Freiburg Universitet, Schweiz. Underviser i feministisk etik ved Boston College (katolsk), USA.

Mary Daly begynder sit brud med kirken på en stille måde ved at forlange, at kvinders problemer også bliver talt om og taget alvorligt indenfor den katolske kirke. Da hun ikke opnår det, skriver hun en filosofi om kvinders befrielse og vil hinsides gud fader for at opnå en feministisk filosofi. Da hun får kontakt med kvindebevægelsen og bliver feminist, tager hun afstand til den Mary Daly, der lavede oprør indenfor kirken som institution.

I 1978 udgiver hun sit hovedværk: Gyn/Ecology, radikalfeminismens metaetik, som er et politisk lesbisk manifest. Hvis man kun læser starten af titlen, vil bogen havne under medicin. Det er Dalys mening, at vi skal tænke det: For hvorfor er det græske gynækologi kommet til at betyde videnskaben om kvinders underlivssygdomme? Det er Thomas Aquinas: Kvinden er sin livmoder, der giver genklang her. Daly bruger ordet i sin oprindelige betydning: Kvindevidenskab. Hendes vigtigste ord er misogyni - kvindehad. Hun påviser kvindehadet som kulturkarakteristika ved patriarkalske kulturer overalt i verden: I Indien, Afrika, Amerika, Europa og Kina brændes, skamferes, forgiftes og forkrøbles kvinder i kulturens navn. Kvinder mishandles, henrettes, pines og plages systematisk og efter et mønster, som hun kalder sado-rituelt syndrom. Det går ud på, at ansvaret skjules: Det lægges på forfædrene, guderne, bødlerne og ritualernes funktion, opretholde patriarkatet, skjules. Det går også ud på, at højtidelige optog og prægtige processioner bliver knyttet til kvindehadske ritualer, og at der fokuseres ekstremt på renlighed. På den måde afledes opmærksomheden fra selve handlingen. Ofte fører det gennemførte misogyne ritual til ros til kvinden eller til prestige for hende og hendes familie, og så virker det alligevel ikke så slemt. Ritualerne spredes fra overklassen og ned i samfundet. Eksemplerne er indisk enkebrænding, kinesisk fodbinding, heksebrænding og skamfering af kønsorganer i arabiske lande. Fra sin helt egen verden nævner Daly nordamerikansk gynækologi, der indtil op i 1960'erne som kur mod kvindelig onani foretog klitorisfjernelse.

Ordfornyelse er Dalys store styrke. I Gyn/Ecology er der en liste med 200 ord, som hun selv skaber eller tillægger ny betydning. Hun skaber ordet «re-member». For at kunne genskabe kvinders itu-revne bevidsthed og for at kompensere for at vi er smidt ud af kulturen, må vi igen gøre os til centrum for vores egen filosofi. Re-member - husk, siger hun, og hvis du ikke kan huske, så opfind! Her bruger hun franske Monique Wittigs ord. Det kvinde skal huske er Baggrunden, den patriarkatfrie tilværelse. Den kan hun komme i nærheden af i rene kvindesammenhænge. Daly går stærkt ind for separatisme, som er kendetegnende for den nye kvindebevægelse. I kvindesammenhænge sker der noget særligt, der er en særlig form for frihed og styrke og solidaritet. Derfor underviser hun kun kvinder. I blandede sammenhænge på universiteterne eller i medierne hersker Forgrunden. Her er kvinder ikke helt sig selv, og rystes og intimideres hele tiden af de misogyne handlinger. Voldtægt, vold mod kvinder, incest mod piger og nedværdigende porno svækker hele tiden kvinders evne til at føle selvværd og at tænke kvindeidentificeret - gynocentrisk. Denne misogyni er en del af en strategi, der skal drive kvinderne i armene på deres herrer. Forskning og medier gentager drabet på kvinders autentiske selv. Universitetslærerne kalder hun for «Kustoder på akademiske kirkegårde».

Efter Gyn/Ecology kommer værket Ren Lyst (1984). Titlen henviser til den liderlighed/lyst, der gennemsyrer den filosofiske tradition, som kun dirigeres af mandlig lidenskab. Og hun forsøger at lave et opgør med dualismen ved at erstatte dens opdeling i to med opdelingen i fire - nemlig de fire elementer.

Hendes bog Quintessence fra 1998 er en kritik af postmodernismen, som har opslugt mange kvindeforskere, af religiøs fundamentalisme og en analyse af voldtægter som krigsvåben i det tidligere Jugoslavien. Bogens kapitler kommenteres løbende af en kvinde fra år 2048, der ser den patriarkalske tids uhyrligheder mod kvinder fra en tid efter at patriarkatet er ophørt.

Det er hyppigt diskuteret, hvorvidt radikalfeminismen er biologistisk og går ind for kvinders særegenhed. Men hvis man studerer Daly og tager hensyn til hendes start fra Beauvoir med hendes «Man er ikke født som kvinde, med man bliver det», står det klart, at hun ikke går ind for noget evigt kvindeligt. Hun påstår dog, at kvinder, i denne kultur i denne tid, har en Biofil væren, og at mænd er det Nekrofile køn. Ordet biofil optræder ikke i almindelige ordbøger, mens man kan læse om hvad nekrofil betyder alle steder.

L.J.