Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 18/11 2006
Læst af: 37.478
: :
Hezbollah (Hizbollah)

Hezbollahs flagHezbollah eller Hezb-Allah (arabisk: حزب الله‬, da: Guds Parti) (1982-), libanesisk islamisk orienteret politisk-militær organisation. Dannet i 1982 efter Israels invasion og besættelse af Libanon med det formål at smide besættelsesmagten ud af landet.

Hezbollah er i dag det største politiske parti i Libanon, der repræsenterer landets shiitiske majoritet. Organisationen blev dannet med støtte fra Iran og har siden fulgt den islamiske ideologi, som Ayatollah Khomeini i 1980'erne introducerede i Iran. Det arbejder for etableringen af en islamisk stat i Libanon efter samme retningslinier som i Iran, men anerkender i dag at dette kun er muligt med fuld opbakning fra det libanesiske folk. Siden den israelske hærs mord på Sheikh Abbas Mussawi 17. februar 1992, ledes Hezbollah af Sheikh Hassan Nasrallah. Organisationen blev oprindelig financieret af Iran, men de fleste af dens midler stammer i dag fra indsamlinger blandt dens egen sociale basis.

Hezbollah rummer både en militær gren (Al-Muqawama al-Islamiyya), der i 1980'erne og 90'erne bekæmpede den israelske besættelsesmagt i Libanon, et politisk parti med sæde i det libanesiske parlament og i landets regering, samt et omfattende social apparat der driver hospitaler, klinikker, skoler og andre sociale programmer og Hezbollah råder desuden over en række elektroniske og skriftlige medier.

Organisationen nyder i den arabiske verden en betydelig anseelse, da den anses som den primære grund til, at Israel i 2000 endelig måtte opgive sin besættelse af Libanon. Partiet og organisationen er legal i Libanon og har indgået i flere regeringer. USA har imidlertid sat organisationen på sin terrorliste, mens EU har sat Hezbollahs sikkerhedsafdeling på sin terrorliste - men altså ikke Hezbollah som helhed. På den libanesiske venstrefløj og i sekulære kredse er organisationen frygtet, fordi den siden sin oprettelse har bidraget til betydelig islamisering af det i mellemøstlig forstand ellers ret frie samfund i Libanon.

Historien

Der er ikke fuld enighed om, hvornår organisationen blev oprettet. Nogle mener det skete allerede i 1982, mens andre peger på at Hezbollah blot var en løs sammenslutning af forskellige shia muslimske grupper helt frem til 1985. Under alle omstændigheder blev mindre shiitiske grupper gennem 80'erne suget ind i og assimileret i Hezbollah. I denne periode var organisationen orienteret mod at sprede den islamiske revolution til Libanon. Et projekt der siden er blevet suspenderet på ubestemt tid, fordi «betingelserne endnu ikke er tilstede».

Sammen med den ligeledes shia dominerede Amal milits bekæmpede Hezbollah i 80'erne de udenlandske tropper i landet. USA betragter organisationen som ansvarlig for selvmordsangrebet på supermagtens ambassade i Beirut i 83, der kostede 63 livet - deriblandt 17 nordamerikanere; for selvmordsangrebet på USA's Marine lejr i Beirut der kostede 241 nordamerikanske soldater livet; og for angrebet på det franske hovedkvarter der kostede 58 franske soldater livet. Hezbollah har siden 80'erne afvist disse anklager, men betragtede dog angrebene som berettigede.

Organisationen har ligeledes afvist at skulle have været involveret i de kidnapninger af vesterlændinge, der i midten af 80'erne plagede Beirut. USA anklager imidlertid organisationen for at have været involveret i kidnapningen af bl.a. US Marine oberst William Higgins, CIA's Beirut chef William Buckley, US journalisten Terry Anderson, den britiske journalist John McCarthy, ærkebiskoppen af Canterburys specielle udsending Terry Waite og den irske statsborger Brian Keenan. Allerede dengang svarede USA igen med modterror. Washington Post journalisten Bob Woodward fortæller i sin bog Veil: The Secret Wars of the CIA, at CIA i 1984 bad Saudi Arabien om at likvidere Hezbollahs spirituelle leder Fadlallah. Det skete i marts 1985, hvor en kraftig bilbombe i Beirut reducerede et hus til murbrokker. CIA/Saudi Arabiens terroraktion kostede 80 civile libanesere livet.

Hezbollahs deltagelse i bortførelserne i Beirut er aldrig blevet bevist, men der er dog formodning om, at organisationen i det mindste var involveret. Under alle omstændigheder startede bortførelserne som gengældelse for de bortførelser og tortur, som den israelsk kontrollerede South Lebanese Army (SLA) gennemførte fra starten af 80'erne.

I 1990 indgik de stridende parter i Libanon Ta'if aftalen, der afsluttede mere end 10 års borgerkrig i landet. Aftalen talte om opløsning af alle libanesiske og ikke-libanesiske militser i landet, men alligevel blev Hezbollahs militære gren ikke opløst. Det var der to grunde til. For det første holdt Israel fortsat den sydlige del af Libanon besat, og for det andet hærgede dens stedfortræder terrororganisation, SLA fortsat det sydlige Libanon. Den nye libanesiske regering forsøgte ikke at afvæbne Hezbollahs militære gren og forklarede dette med, at der var tale om en legitim national befrielsesbevægelse, der kæmpede for befrielse af den sydlige del af landet.

I 80'erne havde Hezbollah sammen med overvejende venstreorienterede og sekulære grupper indgået i den Libanesiske nationale Modstandsfront, der bekæmpede SLA og Israel i det sydlige Libanon. Mens de andre grupper blev opløst i overensstemmelse med Ta'if aftalen, fortsatte Hezbollah sin modstandskamp. Den var allerede da den stærkeste og langt den mest effektive i bekæmpelsen af SLA og besættelsesmagten Israel. Det var nok den vigtigste årsag til, at Libanons regering så organisationen som det vigtigste instrument til at tvinge Israel ud.

Besættelsesmagten forsøgte ved flere offensiver i det sydlige Libanon i 90'erne at knuse Hezbollahs militære gren. De kulminerede i «operation Vredens Druer» i april 96, som imidlertid endte med at koste 150 civile og flygtninge livet, da Israel bombede en FN base i Qana. Israel blev internationalt fordømt for denne krigsforbrydelse.

I januar 2000 lykkedes det Hezbollah at likvidere chefen for SLA's vestlige brigade, oberst Aql Hashem i hans hjem i det israelsk besatte område, og 4 måneder senere besluttede Israel endelig at trække sine besættelsesstyrker ud af Libanon. Rømningen blev først og fremmest betragtet som en sejr for Hezbollah, og fik ved den lejlighed Libanons præsident Emile Lahoud til at udtale: «For os libanesere, og jeg kan garantere jer flertallet af libanesere, er Hezbollah en befrielsesbevægelse. Hvis det ikke var for dem, ville vi ikke kunne have befriet vort land, og derfor har vi stor agtelse for Hezbollah bevægelsen».

Den israelske militære rømning medførte imidlertid ikke, at Hezbollahs militære gren blev opløst, for Israel holdt fortsat et 10km2 stort område kaldet Sheb'a Farms besat. Israel betragter Sheb'a farms som en del af det territorium, landet i 1967 besatte fra Syrien - Golan højderne. Men Hezbollah og Libanon betragter Sheb'a farms som en del af Libanon. Hezbollah og Israel er derfor siden 2000 lejlighedsvis stødt sammen omkring Sheb'a farms.

Israel har siden rømningen fortsat sine overflyvninger af Libanon, hvilket hver gang udløser fordømmelse fra FN's repræsentant i landet. Overflyvningerne besvares med anti-luftskyts fra Hizbollahs side, og til tider lander disse granater inde i Israel, hvilket til gengæld udløser fordømmelse fra FN's side.

5 måneder efter Israels rømning af Libanon brød den 2. Intifada ud mellem Palæstina og Israel. I oktober angreb Hezbollah Sheb'a Farms og bortførte efterfølgende 3 israelske soldater. De skulle være brugt til en fangeudveksling med 14 libanesiske fanger, hvoraf nogle havde siddet i israelsk fængsel siden 1978. Israel nægtede imidlertid af gå med til fangeudvekslingen. Først ifbm. en større udveksling i 2004 blev resterne af de 3 soldater derfor leveret tilbage til Israel.

Trods Israels til tider voldsomme krænkelser af den palæstinensiske befolkning siden 2. Intifadas start i september 2000, har Hezbollah stort set holdt sig ude af denne konflikt, selv om Hezbollah politisk fuldt ud støtter den palæstinensiske modstand mod den israelske besættelse. Kun ved enkelte lejligheder har Hezbollah sendt Katyusja raketter ind over det nordlige Israel, som er blevet besvaret af Israel. Årsagen er, at Hezbollah fortsat står som garant for sikkerheden i det sydlige Libanon, og denne sikkerhed ville blive sat over styr ved større angreb mod Israel, men også at Hezbollah i dag er et respekteret stort parti i det libanesiske parlament, og denne politiske kapital ville blive sat over styr ved angreb på Israel.

I juli 2004 blev Hezbollah talsmanden Ghaleb Awwali dræbt ved et bilbombe attentat i Beirut. Flere spor pegede mod Israel, og Hezbollah anklagede da også Israel for at stå bag. Israels motiv til attentatet kan være, at Hezbollah angiveligt gennem Intifadaen i stigende grad er blevet involveret i støtte til det ligeledes islamiske Hamas. Dels i form af træning, dels i form af bevæbning. Allerede i 2001 blev 3 Hezbollah medlemmer arresteret i Jordan, hvor de forsøgte at smugle Katyusja raketter ind på Vestbredden. Hezbollahs generalsekretær Syed Hassan Nasrallah erklærede ved den lejlighed at: «Det er ethvert frihedselskende folks ret og pligt at sende våben til palæstinenserne til kampen mod besættelsen - uanset hvilke veje disse våben må transporteres ad». Og i februar 2005 anklagede det palæstinensiske selvstyre officielt Hezbollah for at forsøge på at sabotere den skrøbelige våbenhvile mellem Israel og de palæstinensiske grupper ved at udlove dusører til militante palæstinensiske grupper, der fortsatte aktionerne mod Israel. Det er dog et faktum, at Hezbollahs langt bedre Katyusja raketter aldrig er nået til Gaza, hvor de palæstinensiske grupper fortsat anvender primitive hjemmelavede raketter mod Israel.

På initiativ fra Frankrig og USA vedtog FN's Sikkerhedsråd i september 2004 resolution 1559, der i tråd med Ta'if aftalen kræver alle libanesiske og ikke-libanesiske militser opløst og afvæbnet. Resolutionen havde direkte adresse til Hezbollah og Syriens militære tilstedeværelse i Libanon. Men ligesom Israel aldrig følger FN's resolutioner, fulgte hverken Hezbollah eller Syrien denne resolution. Først da et ukendt efterretningsvæsen - muligvis med forbindelse til Israel eller USA - i februar 2005 sprang Libanons tidligere premierminister Rafiq Hariri i luften i Beirut, besluttede Syrien at trække sine tropper ud. Hezbollah gennemførte massive demonstrationer i Beirut til fordel for Syrien - større end de demonstrationer der krævede Syrien ud. Men Syrien trak sig altså endelig ud i april. Ved det efterfølgende libanesiske parlamentsvalg i maj gik Hezbollah frem fra 8 til 23 pladser i det 128 pladser store parlament, og i juli blev det inviteret med i den nationale samlingsregering, hvor det fik 2 ministerposter og støtte til en 3. ministerpost. Regeringen har imidlertid været præget af betydelige spændinger, og Hezbollah indgik i starten af 2006 en alliance med den kristne Michel Aoun, der tidligere var stærkt kritisk overfor både Syrien og Hezbollah. Den kristen-shiitiske alliance sigter mod at skabe et flertal uden om partierne bag cedertræs «revolutionen» i foråret 2005, og at skabe en basis for Aouns præsidentkandidatur, når Lahouds periode udløber i 2007.

Terrorbeskyldninger

USA har Hezbollah på sin liste over terrororganisationer. Det skyldes først og fremmest mistanken om at organisationen stod bag aktionerne mod USA's ambassade og militærforlægning i Beirut i 1983. Men USA har også forsøgt at koble Hezbollah sammen med al-Qaeda og modstandsmanden al-Zarqawi i Iraq. Det virker imidlertid ikke særlig troværdigt, da Hezbollah er shiitisk, og shia muslimer anses af sunnierne og wahabisterne i al-Qaeda for at være vantro.

Hezbollah erklærer selv, at det ikke tillader nogen af sine militære enheder eller enkeltpersoner at rejse til Iraq, og at organisationen ikke støtter nogen gruppe i Iraq, der bekæmper den nordamerikanske besættelsesmagt i landet. Organisationen har tidligere fordømt 11. september 2000 angrebet i New York, GIA's massakrer i Algeriet og væbnede islamiske gruppers angreb på turister i Egypten. Hezbollah har til gengæld fuld sympati for den væbnede palæstinensiske modstandskamp mod den israelske besættelse af Palæstina, og herunder også for palæstinensernes selvmordsaktioner.

Den væsentligste årsag til USA's beskyldninger om terror og forsøgene på at få afvæbnet Hizbollahs militære gren er imidlertid, at den hidtil har været den mest effektive organisation i Mellemøsten til at dæmme op for Israels aggression. Uden et væbnet Hezbollah ville Israel atter let kunne besætte den sydlige del af Libanon.

I desperation over, at det endnu ikke er lykkedes at afvæbne Hezbollah, indledte Israel midt i juli 2006 militære operationer ind i det sydlige Libanon og omkring Beirut i et forsøg på at knuse Hezbollah militært. Det officielle påskud for Israel var, at Hezbollah - som flere gange tidligere de sidste 10 år - havde bortført israelske soldater. Denne aktion må ses på baggrund af, at Israel de foregående 2 uger havde gennemført en voldsom militær aktion mod befolkningen i Gaza. Allerede den første dag kostede Israels terror i det sydlige Libanon snesevis af civile libanesere livet.

Medier

Hezbollah er med omkring 50.000 medlemmer et stort parti i Libanon og sandsynligvis det mest velorganiserede. Det har også sine egne medier. Først og fremmest radiostationen al-Nour og satellit TV stationen al-Manar. Sidstnævnte sender på både arabisk, fransk, engelsk og hebræisk. Stationen ses hyppigt i både Libanon og andre arabiske lande. Indtil 2004 kunne den også ses i Europa, men stærke anti-arabiske kræfter fik de franske myndigheder til at fjerne den fra den europæiske Eutelsat satellit med påstanden om, at kanalen var antisemitisk - hvilket er ulovligt i Frankrig.

Hezbollah er et navn, der skrives på flere forskellige måder. حزب الله‬, kan oversættes fra arabisk på flere forskellige måder. Den mest korrekte oversættelse ville være hizbu' llāh. Hezbollah anvendes af bl.a. CNN og BBC. Men også navnene Hizbullah, Hizballah eller Hizbollah kunne anvendes - eller den direkte oversættelse Hizb Allah, der bl.a. anvendes af Al Jazeera.

A.J.


Internet:
BBC: Who are Hezbollah?
Martin Kramer: Hizbullah in Lebanon
Adam Shatz: In search of Hezbollah. The New York Review of Books, April 29, 2004.
Nicholas Blanford: Hizballah in the Firing Line. Middle East Report, April 28, 2003
Wikipedia: Hezbollah.