Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Frankrig
    .  Danmark
    .  Norge
    .  Sverige
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer
Ideologi  .  Socialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 34.400
: :
Clarté
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Internettet: Det kongelige Biblioteks arkiv
Forsiden af det danske månedsblad Clarté, januar 1927

Clarté - af fransk klarhed. International antifascistisk og i begyndelsen stærkt pacifistisk orienteret organisation af socialistiske intellektuelle. Grundlagt af den franske skribent Henri Barbusse (1873-1935) i 1919.

Clarté-organisationens «klarhed» bestod i, at den indså, at fred kun var mulig gennem samfundets omdannelse i en socialistisk retning. Bevægelsens klassiske skrifter udgøres af Barbusses egne romaner, hentet fra skyttegravsmiljøet: «Le feu» (Ilden) som blev udgivet i 1916, og «Clarté» som kom to år senere. Clartés internationale centralkomite i Paris bestod af Anatole France, Georg Brandes, Bernard Shaw, Upton Sinclair, Blasco Ibañez, Ellen Key og Selma Lagerlöf, foruden Barbusse selv. Udenfor Frankrig fandtes der afdelinger i Tyskland, Argentina («Claridad») og i de nordiske lande. Bevægelsens virksomhed som international organisation blev kortvarig og varede egentlig kun fra 1919 til 1923. Derefter blev den internationalt et offer for arbejderbevægelsens indre splittelse. Det var oprindelig Barbusses hensigt at lade organisationen være åben for alle socialister, men selv bevægede han sig mere og mere i kommunistisk retning, drog til Sovjetunionen og døde i Moskva efter at have publiceret en række bøger med motivkreds fra Sovjet. I 1928 grundlagde han ugemagasinet «Monde», som han gjorde til et fremtrædende talerør for den antifascistiske kamp. Tidsskriftet Clarté som han grundlagde, overlevede imidlertid hans egen udtræden, og blev så sent som i 1939 redigeret af en gruppe internationale antifascister under ledelse af de to fremtrædende franske antifascistiske skribenter Paul Langevin og André Ribard. Efter opløsningen af den internationale Clarté organisation i 1923 var der kun den franske afdeling og sektionen i Sverige tilbage. Clartébevægelsen viste sig dog at have en stærk livskraft i Norden og eksisterer den dag i dag i Sverige.

Sveriges afdelingen af Clarté blev stiftet i Stockholm i 1921. De norske afdeling blev startet i 1925 med mot-dagisten Arne Ording som formand. Samme år den 18. november tog Hartvig Frisch initiativ til dannelse af en dansk afdeling, der bl.a. fik Broby Johansen som medlem. Året efter kom Finland med. På grund af Mot Dags stærke stilling fik Clarté en noget anden karakter i Norge end i de øvrige nordiske lande. Den blev en slags sympatigruppe - en «tilknyttet perle» - for Mot Dag og en renselsens forgård for dem som endnu var i tvivl om, hvorvidt  de kunne acceptere de skrappe møde- og aktivitetskrav der herskede i Mot Dag.

I Sverige blev Clarté et vigtigt forum for alle socialister. Dens principielle åbenhed overfor alle afskygninger af socialister blev sat på alvorlig prøve under vinterkrigen 1939-40, da der især fra socialdemokratisk hold blev rettet kritik mod enhver forbindelse med kommunister. Med undtagelse af perioden med stærk leninisering af venstrebevægelsen i Sverige - fra omkring 1967 - har Clarté været et åbent forum og fungeret som en vigtig kulturpolitisk arena for socialistisk debat. Da tidsskriftet Mot Dag i 1929 ikke udkom, redigerede Arne Ording i Norge tidsskriftet Clarté, og Clarté blev i Norge samlingspunktet for arbejdet med at konsolidere Mot Dags indflydelse i Studentersamfundet. I efterårssemesteret 1930 havde Clarté omkring 200 indskrevne medlemmer i Oslo. I 1927 blev der dannet et Nordisk Clartéforbund med generalsekretariat i Oslo under ledelse af Åke A. Ording.

I Danmark eksisterede Clarté i første omgang i 1925-27. I midten af 30'erne gendannedes den som overbygning på de Socialistiske Faggrupper og eksisterede frem til 1943. I 1945 som kommunistisk fraktion i Studentersamfundet. De første år hed den Kommunistiske Studenter, men fra 1947 antog den navnet Clarté. DKP's kontrol over Clarté fik imidlertid en ende, da gruppens daværende formand Knud Erik Svendsen i 1957 blev ekskluderet af DKP i kølvandet på Sovjets invasion af Ungarn. Frem til 1958 var Clarté i højere grad præget af oppositionen end af DKP, men den partiloyale gruppe var fortsat stærk. Ved valget til betyrelsen i november 1957 indvalgtes for DKP Benito Scocozza, Birger Kledal, Peter Schäffer og Erik Jensen. Op til den følgende generalforsamling 29. november 1958 skrev dagbladet Information, at der var modsætninger i bestyrelsen mellem Knud Erik Svendsen der ønskede at bevare en blandet bestyrelse og Benito Scocozza, der ønskede en ren kommunistisk bestyrelse. Svendsen og næstformanden Morten Simonsen blev ikke genvalgt, og ny formand blev Benito Scocozza. Den partiloyale del af bestyrelsen blev genvalgt og suppleret med et par DKU'ere, der var blevet indmeldt for at skaffe flertal. DKP havde genvundet den totale kontrol. 2 måneder senere begyndte gruppen - for første gang i efterkrigstiden - at udsende sit eget blad: Clarté, udgivet af «Den marxistiske fraktion i Studentersamfundet». Bladets første redaktør var Peter Schäffer, i 1960 efterfulgt af Hans Jørgen Svendsen og i 1961 af Per Kirkeby

A.J.

Internet:
Det kongelige Bibliotek - samling af danske Clarté artikler 1926-30