Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Verdensungdomsfestivalen er et internationalt ungdomsstævne, der siden 1947 afholdes i Europa, Asien og Sydamerika på initiativ af World Federation of Democratic Youth (WFDY) og Det internationale studenterforbund (IUS) i samarbejde med internationale og nationale forberedelseskomiteer og nationale regeringer. Formålet med disse er for det første at føre unge mennesker sammen for at diskutere politiske emner, opleve forskellige nationale kulturer og musik og (især i starten af bevægelsen) at dyste i diverse sportsgrene. For det andet har festivalerne under den Kolde Krig ofte været et forum for Sovjetunionens udenrigspolitiske dagsorden. Det vil sige en kritik af Vestens politik i Europa, Asien, Afrika og Latinamerika. Under festivalarbejdet støttede man således krigen mod USA i Vietnam (Vietnamkrigen) og afkoloniseringen og de nationale uafhængighedsbevægelser. Festivalbevægelsens historie falder i tre faser.

Første fase 1947-62

Den første fase startede med at man på et eksekutivmøde i WFDY i 1946 besluttede at afholde et internationalt ungdomsstævne. Det lykkedes for en kort periode det danske medlem i WFDY's ledelse at sikre finansiel støtte til Festival fra den danske VK-regering og LO, men da denne efter pres fra Labour-regeringen bortfaldt, enedes man om Prag som den første festivalby. Fra nu af og frem til 1962 blev der afholdt 8 ugelange festivaler med et mellemrum på 2 år mellem hver. I denne periode lykkedes det al mobilisere mellem 120 og over 1300 danske deltagere, selvom deltagelse i ungdomsfestivalen oftest afspejlede kuldegraderne under Den kolde krig. For eksempel var der efter kuppet i Prag i 1948 en stor modvilje mod at deltage i en festival i Østeuropa. Det samme skete efter Sovjetunionens invasion af Ungarn i efteråret 1956. Festivalen i Moskva i 40-året for Den russiske Revolution i 1917 var deltagermæssig den største i hele festivalens historie. Med Wien (1959) og Helsinki (1962) som festivalbyer blev festivalen også afholdt i ikke-socialistiske stater, men kun med en ringe opbakning i befolkningen. Under festivalen i Wien boykottede den ikke-kommunistiske presse begivenheden. I disse år var også den internationale socialdemokratiske ungdomsorganisation (IUSY) til stede for at informere om sit arbejde - dog med et meget lille udbytte. Efter 1962 havde man planer om at afholde festival i Algier i Algeriet på den afrikanske kontinent for at støtte afkoloniseringen, men på grund af et militærkup dér måtte den aflyses. Det samme skete i Ghana året efter. Derefter besluttede man at afholde festivalen i et politisk stabilt land.

Anden fase 1968-89

I perioden 1968-89 blev der afholdt fem festivaler med større mellemrum - delvist fordi man nu havde etableret et internationalt netværk. I denne periode afholdtes festivalen også under den meget generelle parole: «For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab». Med Havanna i Cuba som festivalby i 1978 blev festivalen for første gang afholdt udenfor Europa, mens valget af Øst-Berlin og Moskva i 1973 og 1985 tjente udenrigspolitiske formål som anerkendelsen af DDR og kampen imod Reagans udenrigspolitik under den sidste del af Den kolde krig. I 1973 lykkedes det også for første gang at et danne en dansk festivalkomite med blandt andre Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) som deltager, selvom ungdomsrådet ikke selv havde anerkendt den festivalappel, der traditionelt lå til grund for det forberedende politiske arbejde før festivalen. Røde Mor deltog også i kunstudstillingen Intergrafik 73, mens DKU-Noder, Agitpop og andre grupper sørgede for den musikalske underholdning i det danske nationalprogram. I både den første og den anden periode var det DKU, der var den mest aktive ungdomsorganisation i festivalkomiteerne. Den sidste festival i denne periode blev afholdt i Nordkorea, hvor blandt andet også repræsentanter fra Venstres Ungdom deltog. Men under den mærkbare destabilisering af kommunismen kunne man ikke længere tiltrække deltagere fra hele verden.

Den tredje fase 1998-2005

Efter sammenbruddet af realsocialismen i Østeuropa og USSR i 1989-91 faldt støtten til WFDY og IUS og arbejdet stoppede i nogle år, før man igen kunne afholde en festival. I starten fastholdt man endnu det gamle motto, men fra 2001 prægede NGO'ernes kamp mod globaliseringen og USA's og Danmarks militære engagement i Afghanistan og Iraq festivalerne. Den seneste festival blev afholdt i Venezuela (2005) med støtte fra den venstrepopulistiske præsident Hugo Chavez, hvilket er tegn på at Festivalen stadigvæk har en stærk venstreorienteret dagsorden. I denne fase faldt deltagerantallet i begyndelsen meget og er først langsom begyndt at nærme sig storhedstiden fra den første og anden fase.

Oversigt over festivalbevægelsen

Festival	Sted	Motto	Nationale delegationer	Deltagere (danske, færøske og grønlandske)
I. Festival 29/7-17/8 1947	Prag	Ungdom foren dig! Fremad til en varig fred!	72	17.000 (nogle hundrede)
II. Festival 14/8 - 28/8 1949	Budapest	Ungdom Foren dig! Fremad til en varig fred, for demokrati, national uafhængighed og en bedre fremtid for folkene!	82	10.400 (205)
III. Festival 5/8 - 19/8 1951	Berlin (Øst)	For fred og Venskab! Imod atomvåbnene!	104	26.000 (1.100)
IV. Festival 2/8 - 16/8 1953	Bukarest	For fred og Venskab!	111	30.000 (1.340)
V. Festival 31/7 - 14/8 1955	Warzawa	For fred og Venskab! Imod de aggressive imperialistiske pakter?!	114	30.000 (930)
VI. Festival 28/7 - 11/8 1957	Moskva	For frihed og venskab! Imod atomvåbnene!	131	34.000 (450 og 450 turister)
VII. Festival 24/7 - 4/8 1959	Wien	For frihed og venskab og fredelig koeksistens!	112	18.000 (120)
VIII. Festival 29/7 - 6/8 1962	Helsinki	For frihed og venskab! Imod atomvåbnene!	137	18.000 (200)
IX. Festival 28/7 - 6/8 1968	Sofia	For solidaritet, fred og venskab!	142	20.000 (200)
X. Festival 28/7 - 5/8 1973	Berlin (Øst)	For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!	140	25.600 (197 og 60 turister)
XI. Festival 28/7 - 5/8 1978	Havanna	For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!	145	18.500 (70 og 40 turister)
XII. Festival 27/7 - 3/8 1985	Moskva	For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!	157	26.000 (150)
XIII. Festival 1/7 - 9/7 1989	Pyongyang	For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!	177	22.000 (26)
XIV. Festival 27/ - 5/8 1997	Havanna	For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!	136	12.325 (ingen oplysninger)
XV. Festival 8/8 - 16/8 2001	Algier	For en global kamp for fred, solidaritet, udvikling og imod imperialismen!	110	6.500 (ingen oplysninger)
XVI. Festival 7/8 - 15/8  2005	Caracas	For fred og solidaritet! Vi kæmper imod imperialisme og krig!	144	17.000 (16)

C.Kl.