Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 23/7 2006
Læst af: 23.335
: :
Verdensungdomsfestival
Left
Rocks
2024-03-26 06:00

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Verdensungdomsfestivalen er et internationalt ungdomsstævne, der siden 1947 afholdes i Europa, Asien og Sydamerika på initiativ af World Federation of Democratic Youth (WFDY) og Det internationale studenterforbund (IUS) i samarbejde med internationale og nationale forberedelseskomiteer og nationale regeringer. Formålet med disse er for det første at føre unge mennesker sammen for at diskutere politiske emner, opleve forskellige nationale kulturer og musik og (især i starten af bevægelsen) at dyste i diverse sportsgrene. For det andet har festivalerne under den Kolde Krig ofte været et forum for Sovjetunionens udenrigspolitiske dagsorden. Det vil sige en kritik af Vestens politik i Europa, Asien, Afrika og Latinamerika. Under festivalarbejdet støttede man således krigen mod USA i Vietnam (Vietnamkrigen) og afkoloniseringen og de nationale uafhængighedsbevægelser. Festivalbevægelsens historie falder i tre faser.

Første fase 1947-62

Den første fase startede med at man på et eksekutivmøde i WFDY i 1946 besluttede at afholde et internationalt ungdomsstævne. Det lykkedes for en kort periode det danske medlem i WFDY's ledelse at sikre finansiel støtte til Festival fra den danske VK-regering og LO, men da denne efter pres fra Labour-regeringen bortfaldt, enedes man om Prag som den første festivalby. Fra nu af og frem til 1962 blev der afholdt 8 ugelange festivaler med et mellemrum på 2 år mellem hver. I denne periode lykkedes det al mobilisere mellem 120 og over 1300 danske deltagere, selvom deltagelse i ungdomsfestivalen oftest afspejlede kuldegraderne under Den kolde krig. For eksempel var der efter kuppet i Prag i 1948 en stor modvilje mod at deltage i en festival i Østeuropa. Det samme skete efter Sovjetunionens invasion af Ungarn i efteråret 1956. Festivalen i Moskva i 40-året for Den russiske Revolution i 1917 var deltagermæssig den største i hele festivalens historie. Med Wien (1959) og Helsinki (1962) som festivalbyer blev festivalen også afholdt i ikke-socialistiske stater, men kun med en ringe opbakning i befolkningen. Under festivalen i Wien boykottede den ikke-kommunistiske presse begivenheden. I disse år var også den internationale socialdemokratiske ungdomsorganisation (IUSY) til stede for at informere om sit arbejde - dog med et meget lille udbytte. Efter 1962 havde man planer om at afholde festival i Algier i Algeriet på den afrikanske kontinent for at støtte afkoloniseringen, men på grund af et militærkup dér måtte den aflyses. Det samme skete i Ghana året efter. Derefter besluttede man at afholde festivalen i et politisk stabilt land.

Anden fase 1968-89

I perioden 1968-89 blev der afholdt fem festivaler med større mellemrum - delvist fordi man nu havde etableret et internationalt netværk. I denne periode afholdtes festivalen også under den meget generelle parole: «For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab». Med Havanna i Cuba som festivalby i 1978 blev festivalen for første gang afholdt udenfor Europa, mens valget af Øst-Berlin og Moskva i 1973 og 1985 tjente udenrigspolitiske formål som anerkendelsen af DDR og kampen imod Reagans udenrigspolitik under den sidste del af Den kolde krig. I 1973 lykkedes det også for første gang at et danne en dansk festivalkomite med blandt andre Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) som deltager, selvom ungdomsrådet ikke selv havde anerkendt den festivalappel, der traditionelt lå til grund for det forberedende politiske arbejde før festivalen. Røde Mor deltog også i kunstudstillingen Intergrafik 73, mens DKU-Noder, Agitpop og andre grupper sørgede for den musikalske underholdning i det danske nationalprogram. I både den første og den anden periode var det DKU, der var den mest aktive ungdomsorganisation i festivalkomiteerne. Den sidste festival i denne periode blev afholdt i Nordkorea, hvor blandt andet også repræsentanter fra Venstres Ungdom deltog. Men under den mærkbare destabilisering af kommunismen kunne man ikke længere tiltrække deltagere fra hele verden.

Den tredje fase 1998-2005

Efter sammenbruddet af realsocialismen i Østeuropa og USSR i 1989-91 faldt støtten til WFDY og IUS og arbejdet stoppede i nogle år, før man igen kunne afholde en festival. I starten fastholdt man endnu det gamle motto, men fra 2001 prægede NGO'ernes kamp mod globaliseringen og USA's og Danmarks militære engagement i Afghanistan og Iraq festivalerne. Den seneste festival blev afholdt i Venezuela (2005) med støtte fra den venstrepopulistiske præsident Hugo Chavez, hvilket er tegn på at Festivalen stadigvæk har en stærk venstreorienteret dagsorden. I denne fase faldt deltagerantallet i begyndelsen meget og er først langsom begyndt at nærme sig storhedstiden fra den første og anden fase.

Oversigt over festivalbevægelsen

Festival

Sted

Motto

Nationale delegationer

Deltagere (danske, færøske og grønlandske)

I. Festival

29/7-17/8 1947

Prag

Ungdom foren dig!

Fremad til en varig fred!

72

17.000

(nogle hundrede)

II. Festival

14/8 - 28/8 1949

Budapest

Ungdom Foren dig!

Fremad til en varig fred, for demokrati, national uafhængighed og en bedre fremtid for folkene!

82

10.400

(205)

III. Festival

5/8 - 19/8 1951

Berlin (Øst)

 

For fred og Venskab! Imod atomvåbnene!

104

26.000

(1.100)

IV. Festival

2/8 - 16/8 1953

Bukarest

For fred og Venskab!

111

30.000

(1.340)

V. Festival

31/7 - 14/8 1955

Warzawa

For fred og Venskab! Imod de aggressive imperialistiske pakter?!

114

30.000

(930)

VI. Festival

28/7 - 11/8 1957

Moskva

For frihed og venskab! Imod atomvåbnene!

131

34.000

(450 og 450 turister)

VII. Festival

24/7 - 4/8 1959

Wien

For frihed og venskab og fredelig koeksistens!

112

18.000

(120)

VIII. Festival

29/7 - 6/8 1962

Helsinki

For frihed og venskab! Imod atomvåbnene!

137

18.000

(200)

IX. Festival

28/7 - 6/8 1968

Sofia

For solidaritet, fred og venskab!

142

20.000

(200)

X. Festival

28/7 - 5/8 1973

Berlin (Øst)

For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!

140

25.600

(197 og 60 turister)

XI. Festival

28/7 - 5/8 1978

Havanna

For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!

145

18.500

(70 og 40 turister)

XII. Festival

27/7 - 3/8 1985

Moskva

For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!

157

26.000

(150)

XIII. Festival

1/7 - 9/7 1989

Pyongyang

For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!

177

22.000

(26)

XIV. Festival

27/ - 5/8 1997

Havanna

For antiimperialistisk solidaritet, fred og venskab!

136

12.325

(ingen oplysninger)

XV. Festival

8/8 - 16/8 2001

Algier

For en global kamp for fred, solidaritet, udvikling og imod imperialismen!

110

6.500

(ingen oplysninger)

XVI. Festival

7/8 - 15/8  2005

Caracas

For fred og solidaritet! Vi kæmper imod imperialisme og krig!

144

17.000

(16)

C.Kl.

Litteratur

26 Jahre Festivalbewegung 1947-1973. Herausgegeben vom Presse- und Propagandabüro der Ständigen Kommission des IVK für die X. Weltfestspiele der Jugend und Studenten. Berlin 1973
Erwin Breßlein: Druschba! Freundschaft? Von der Kommunistischen Jugendinternationale zu den Weltjugendfestspielen. Frankfurt am Main: Fischer 1973
Victor Brockdorff: Skitser fra festivalrejsen 1953. Udgivet i 1954 af Den danske festival-komite
Festival des Friedens. Berlin – August 1951. Sonderausgabe der neuen Berliner Illustrierten über die III. Weltfestspiele der Jugend und Studenten für den Frieden und die XI. Akademischen Sommerspiele
Joël Kotek: Students and the Cold War. London: Macmillan Press 1996
Henning Kjeldgaard: Forandring under de røde faner. Da ungdomsoprøret ramte, og andre fortællinger fra DSU i 1960’erne. Frederiksberg: DSU 2005
Wolf Oschlies: Weltfestspiele der Jugend und Studenten. Geschichte, Auftrag und Ertrag kommunistischer Jugendfestivals. Köln: Berichte des Bundesinstitutes für ostwissenschaftliche und internationale Studien 1985
Gisela Steineckert & Joachim Walther: Neun-Tage-Buch. Die X. Weltfestspiele in Berlin. Berlin: Neues Leben 1974
Villy Sørensen: Tilløb. Dagbog 1949-53. København: Gyldendak 1988
Leo Weismantel: Tagebuch einer skandalösen Reise nach Moskau zu den VI. Weltfestspielen der Jugend und Studenten für Frieden und Freundschaft Juli/August 1957. Jugenheim an der Bergstraße: Weltkreis 1959

Weltfestspiele 1973: www.bpb.de/themen/PTENMV,,0,Weltfestspiele_1973.html