Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 12/10 2009
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 7.076
: :
Internationalen for proletariske Fritænkere
Left
Rocks
2019-11-20 18:14

Internationalen for proletariske Fritænkere (IPF, 1925-36), international, ateistisk venstrefløjsorganisation, oprettet i Teplitz (Teplice) i Tjekkiet.

IPF blev startet som overpartiisk international organisation af socialistiske fritænkerorganisationer, hovedsageligt i Europa. Organisationen havde til formål at bekæmpe religion og andre «tilbagestående» ideologier, som ifølge IPF fremmedgjorde arbejderklassen fra sine klasseinteresser. I Danmark havde IPF to sektioner i form af det rådskommunistiske Arbejdernes Fritænkerforbund (1924/25-1933) og senere det kommunistiske Proletarisk Fritænkerforbund (1931-1934).

1925-1930

I de tidlige år knyttede Internationalen sig ikke til én af arbejderbevægelsens fløje, men forsøgte at gøre sit foretagende til et fællesprojekt for alle socialister, som burde udvikles hinsides partiskel. Som kulturorganisationer skulle medlemsforbundene bekæmpe religion og nationalisme samt andre «tilbagestående» ideologier, som var vendt imod arbejderklassens befrielse. IPF havde således venskablige forbindelser til Verdensligaen for Seksualreform, der gjorde op med traditionelle moralforestillinger og gik ind for et forhold til seksualitet baseret på naturvidenskab.

I IPF samarbejdede socialister fra de forskellige lejre i de første år om dette program. Ledelsen i Wien nærede derfor håb om, at samarbejdet kunne være udgangspunkt for en enhedsfront i det øvrige politiske arbejde. Det viste sig snart at være en illusion. Med Kominterns overgang til ultravenstrepolitikken i 1928 blev partistridighederne båret ind i IPF. Kommunisterne gik på konfrontationskurs mod socialdemokraterne og venstre-radikale. I november 1930 blev IPF splittet i to organisationer, en socialdemokratisk og en kommunistisk domineret, som begge fortsat brugte samme navn.

Den socialdemokratiske IPF, 1930-1931

Den socialdemokratiske IPF med hovedkvarter i Wien gjorde efter splittelsen forsøg på at samle flere organisationer i sine rækker. I foråret 1931 var følgende organisationer medlem af den socialdemokratiske IPF:

I september 1931 besluttede organisationen at fusionere med den borgerlig-liberale Fritænkerinternationale i Bruxelles. Med fusionen opgav den samtidig klassekampsperspektivet og antireligiøs agitation som arbejdsmetode.

Den kommunistiske IPF, 1930-1936

Den kommunistiske IPF med hovedkvarter i Berlin var i de følgende 4 år særdeles aktiv og etablerede mange nye sektioner i Europa, Asien og Amerika. Den kommunistiske verdensbevægelse anså fra 1930 antireligiøs agitation som særdeles vigtig, da mange kirker havde protesteret over behandlingen af kristne i Sovjetunionen. Protesterne blev forstået som led i de angivelige krigsforberedelser mod Sovjet, som de blev hævdet i Kominterns program fra 1928. Udover indsatsen i IPF organiserede Kommunistpartierne og deres tilsluttede organisationer en del antireligiøs agitation i form af antireligiøse fester, kampagner imod jul o.l.

IPF's generalsekretær, den tyske kommunist Hans Meins (1900-1939?), rejste bl.a. til Spanien for at få oprettet en organisation og korresponderede med kommunister i andre lande om at få oprettet en organisation. Således lykkedes det bl.a. at få danske DKU'ere til at etablere Proletarisk Fritænkerforbund i august 1931.

Af den kommunistiske IPF's publikationer fremgår det, at følgende organisationer var tilsluttet:

Derudover skal der have eksisteret organisationer med ukendte navne i Bulgarien, Cuba, Peru, Rumænien, USA og Østrig.

Organisationerne pegede i IPF-tradition på negative virkninger, som religiøse verdensforståelser og påbud havde for arbejderklassens interesser, såvel under kapitalismen som i forhold til det socialistiske projekt. Det egentlige motiv til organisationens massive ekspansion efter 1930 synes dog at have været kirkers protester over forfølgelsen af kirken i Sovjetunionen, der skulle besvares ved at undergrave selve kirkerne.

Med overgangen til folkefrontpolitikken mistede Komintern interessen i IPF's aktivistiske religionskritik. De fleste forbund blev nedlagt i løbet af 1934 og IPF fusionerede i påsken 1936 med den borgerlige-liberale-socialdemokratiske Internationale Fritænkerunion til den stadig eksisterende Verdensunion for Fritænkere.

J.W.


Litteratur

Jochen-Christoph Kaiser: Arbeiterbewegung und organisierte Religionskritik, Stuttgart: Klett-Cotta, 1981.
Walter Kolarz: Religion in the Soviet Union, London: Macmillian, 1961.
Julius Wilm: Ikke Bøn, Men Kamp! Organiseret, socialistisk religionskritik i Danmark 1925-34, Arbejderhistorie, nr. 1 2009, s. 48–66.