Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Betegnelsen kaste (casta på spansk og portugisisk) blev først brugt af portugiserne for at beskrive den lagdeling, de fandt i Indien. Betegnelsen står både for de utallige erhvervsgrupper (jati) som findes i Indien og for de fire hovedgrupper (varna), som de over 2.000 erhvervsgrupper kan kategoriseres indenfor. De mange kaster (jati) kan måske bedst sammenlignes med laugene i den europæiske middelalder. Kasterne fungerer som lukkede erhvervsgrupper med nedarvet tilknytning til kasten, ægteskabsindgåelse indenfor kasten og minimal samhandel mellem kasterne. Karakteristisk for kasterne i Indien er, at de tillægges forskellig grad af rituel renhed.

Forestillingen om rituel renhed har sin ideologiske baggrund i hinduismen, og bruges som en forklaring på de mange, og ofte nyttige regler som findes for samhandel mellem og indenfor kasterne. Reglerne om overordning og underordning bliver imidlertid også opretholdt ved hjælp af langt mere effektive midler end de ideologiske, nemlig økonomiske og fysiske. Voldelige konfrontationer mellem højere og lavere kaster er ikke usædvanlige.

Gradueringen af erhvervsgrupper og af mennesker i højere og lavere kaster, som har meget forskellige pligter og rettigheder, forudsætter bestemte økonomiske og politiske forhold. Kastesystemet har sin baggrund i en forholdsvis stabil økonomi, hvor jord, som var det vigtigste produktionsmiddel, var monopoliseret, og hvor pengeomløbet var begrænset. Af denne grund er kastevæsenet i dag bedst bevaret i landsbyer og i udkantsegne.

Med industrialisering og kapitalistisk produktionsmåde nedbrydes det flere årtusinde gamle kastesystem, og i dag berører klassesamfundet måske langt flere indere og på langt flere måder, end hvad tilfældet er med kastesystemet.

Tidligere var næsten hver eneste tænkelige erhvervsgruppe en kaste, afgrænset socialt og politisk, men på ingen måde økonomisk. På toppen af kastepyramiden befandt de skriftlærde sig - brahminerne. Mændene fortolkede og formidlede hinduismen, sikkert stimuleret og hjulpet af de ofte veluddannede kvinder i denne kaste. Kasten ejede også jord og havde således både ideologisk og økonomisk magt - magt til at gøre brug af andre kasters ekspertise og arbejdskraft indenfor rammerne af det såkaldte «patron-klient»-system (jajmani).

En «patron» (herre) fra de højere kaster kunne have en lang række «klienter», og enkelte «klienter» havde også flere patroner eller herrer, som de tjente. Patron-statusen var også knyttet til andre varna-kaster, som Kshatriya, hvor mændene var herskere, hærførere og højere embedsmænd, og Vaisya, hvor mændene var godsejere, købmænd og finansfolk. Tilsammen ejede disse tre kaster næsten al jord. Kvinderne i disse kaster var som mændene ikke særlig produktive, men de administrerede husholdningen - en administration som også berørte de klient-familier, som de måtte have.

Den fjerde og sidste kastegruppe var Sudra. Den var langt den største og indbefattede utallige håndværkerkaster, småbønder, folk i servicefaget og også løsarbejdere. Familien udgjorde ofte en produktionsenhed, således at kvinderne udover at stå for den daglige husholdning, også gik ægtemænd og fædre til hånde i deres profession. I modsætning til kvinderne fra de højere kaster havde (har) Sudrakvinder ofte ringe eller slet ingen uddannelse og ganske begrænsede udfoldelsesmuligheder. I alle fire kastegrupper var kvinderne økonomisk afhængige af mænd, hvilket bl.a. gav sig udtryk i medgiften.

De kasteløse stod rent ideologisk udenfor kastesystemet, men var en vigtig del af det både socialt og økonomisk. De blev også kaldt lavkaste, urene, «pariah» eller «harijan» (Guds børn). En betegnelse Mahatma Gandhi indførte i sit ihærdige arbejde for at forbedre denne udstødte og særlig udbyttede samfundsgruppes vilkår. Socialt og politisk har de kasteløse været meget isoleret, men økonomisk har de spillet et vigtig rolle - især som landarbejdere. Tungt og lidet attraktivt arbejde har også været overladt denne gruppe, hvor mænd og kvinder står omtrent lige i produktionen. Kvinderne har samtidig haft ansvar for reproduktionen, og desuden blev det forventet, at de skulle yde seksuelle tjenester til de højere kasters mænd.

Under patron-klient-systemet kunne de kasteløse imidlertid selv have krav på en vis materiel og social beskyttelse fra de højere kaster, selv om den ofte var minimal. Med opløsningen af kastebåndene og overgangen til klassesamfundet er sådanne rettigheder imidlertid en saga blot. Nu forsøger stadig flere at sælge deres arbejdskraft på det åbne marked, uden at finde købere. I forsøget på at forbedre lavkasternes kår har de indiske myndigheder indført omvendt diskriminering med bl.a. kvoteordninger ved optagelser til skoler. Men der er endnu lang vej igen.

Femdelingen af det indiske samfund har sin ideologiske baggrund i de gamle hinduskrifter, Rigveda, som blev nedskrevet for 3-4.000 år siden. Men selv om kastesystemet er gammelt, har det antageligt aldrig været statisk. Kaster har skiftet plads i hierarkiet, bl.a. ved at antage højere kasters levevis (sankritisering). For det enkelte menneske har det været muligt at slutte sig til en anden kaste, end den man var født ind i, men en sådan overgang er forbundet med individuelle omkostninger og er forholdsvis usædvanlig. Gennem de tusinder af år systemet er blevet holdt ved lige, har det nødvendigvis måttet tilpasse sig ændrede økonomiske, politiske og økologiske forhold. Det giver en kort og skematisk fremstilling som denne en begrænset værdi.

Kastesystemet udviklede sig og blomstrede på det indiske subkontinent og i den indiske kultursfære. Men også blandt buddhisterne i Sri Lanka findes der en række af kastesystemets særtræk. Selvom enkelte anser hinduismen og ideologien om renhed som et væsenskendetegn ved kastesystemet, har samfundsforskere peget på, at der findes næsten tilsvarende lagdelingssystemer i andre kulturer. Den hierarkiske sociale opbygning af Grækenland og Rom i antikken er et eksempel. Forholdet mellem stammerne i Burundi, mellem hvide, farvede og sorte i Sydafrika, mellem ladinos og indianere i Guatemala og mellem hvide og sorte i sydstaterne i USA er andre eksempler. Spørgsmålet om kastesystemet er et specielt indisk fænomen eller ej, vil i sidste omgang være et spørgsmål, om de forskellige definitioner og forskellige perspektiver, man vælger at se det ud fra.

E.Sk.