Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Myrdal (1902-86), svensk samfundsforsker og politiker. Hun har udgivet over 40 bøger og udredninger - alene eller sammen med andre, bl.a. sin ægtefælde Gunnar Myrdal.

Nationalt og internationalt har hun arbejdet med samtidens mest sammensatte og konfliktfyldte områder: Befolkningsspørgsmål og velfærdspolitik, planlægning, familie- og kvindesag, apartheid, nedrustning, udviklingsbistand, ligestillingsspørgsmål, forholdet stat-kirke og nationale forsvarsspørgsmål. Arbejder der ligger flere årtier tilbage i tiden, synes stadig fulde af gyldige ræsonnementer, interessante oplysninger og aktuelle reformforslag. Hendes sidste og måske væsentligste bog, «Spillet om nedrustningen», blev til efter at hun fyldte 70 år.

Alva Myrdal har hele sit voksne liv været aktiv socialdemokrat. Hun har anvendt sin faglige indsigt som grundlag for politisk arbejde. Hun er en overbevist reformpolitiker og regner revolutionen for en omvej, idet hun påpeger, at man altid vil stå overfor et utal af konkrete, praktisk politiske afgørelser, som i størst mulig grad må være gennemtænkt og gennemdrøftet på forhånd. Hun har betragtet de nordiske lande, og specielt Sverige, som samfund hvor denne tænkning, drøftelse og reformvirksomhed let kunne finde sted. Erfaringerne kunne så internationaliseres - ved at de blev formidlet til internationale organisationer og andre lande.

Alva Myrdal har «gjort karriere». Studierne i Sverige, Schweiz og USA blev fulgt op med demografisk og socialpolitisk forskning, og senere arbejdede hun som studierektor ved Socialpædagogiske seminaret. Under de første efterkrigsår arbejdede hun i De forenede Nationer, som chef for FN's afdeling for sociale spørgsmål, og derpå som chef for UNESCO's socialvidenskabelige afdeling. Fra midt i 50'erne var hun Sveriges ambassadør i Indien, og fra begyndelsen af 60'erne Sveriges chefdelegerede ved nedrustningskonferencen i Geneve. Denne stilling blev omgjort, således at hun fra 1967 til 73 var konsultativ statsråd, bl.a. med nedrustningsarbejdet som specialopgave. Efter dette var hun gæsteprofessor ved Santa Barbara i Californien. Hun er iøvrigt æresdoktor ved en række internationalt kendte universiteter og har fået flere priser for sit videnskabelige og internationale arbejde.

Sammen med Gunnar Myrdal skrev hun bogen: «Krisen i befolkningsspørgsmålet». Sverige havde da det laveste fødselstal blandt alle verdens lande. Flere lande i Europa - ikke mindst Tyskland, Sovjetunionen og Frankrig - var også optaget af at føre en aktiv befolkningspolitik. Bogen drøfter kritisk teorier, mål og virkemidler for befolkningspolitikken, og kræver at samfundet må investere i den opvoksende slægt. Familierne kan ikke forventes alene at sikre en god opvækst for alle. Befolkningen som helhed må have mere lige kår, og forsørgelsesbyrden må fordeles. Det praktiske opdragerarbejde må forbedres gennem bomiljøer, hvor beboere kan udvikle fælles løsninger på hverdagens problemer, børnehaver og børneparker, kvinders deltagelse i arbejdslivet, familieplanlægning og ændringer i familieinstitutionen. Bogen vakte stor opmærksomhed i Norden, og efterhånden også i engelsksprogede miljøer.

Alva Myrdal fortsatte sin faglige og praktisk-pædagogiske argumentation for børns opvækstmiljø. I bøgerne «Nation and Family» (1940 svensk udgave 1944) og «Kvindens to roller» («Women's two Roles», 1956 - sammen med Viola Klein), drøfter hun ændringerne i familiens funktioner som følge af industrialismen, og argumenterer for at det både samfundsøkonomisk og udfra et ligestillingssynspunkt er urimeligt, at kvinder skal henvises til familiearbejde.

Gennem 70'erne fulgte Alva Myrdal op på sin ligestillingsinteresse gennem bl.a. omfattende udredninger for svensk arbejderbevægelse. Desuden ledede hun tidligt i 1970'erne Palmeregeringens udredning om «At välja fremtid», der kraftigt stimulerede svensk fremtidsforskning og debat. Men det var indenfor internationalt nedrustningsarbejde, hun anvendte det meste af sin arbejdskraft. Hun er kendt som en kundskabsrig og dygtig forhandler. Hun understreger stadig alvoren i, at nedrustningsbestræbelserne i så ringe grad bevæger sig fremad, og at nye umenneskelige våben tages i brug. Aftaler der begrænser afprøvning, spredning og brug af kernefysiske våben anser hun alligevel som skridt i den rigtige retning. Alva Myrdal understreger, at tiltag mod fattigdom, underudvikling og international udbytning har brug for alle de ressourcer, der i dag anvendes og spildes på våbenkapløbet.

Myrdal døde i 1986.

I.Ei.