Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Sagen startede med en stor artikel i Politiken den 31. oktober 1971. Artiklen påviste, at en yngre aktivist fra Socialistisk Ungdoms Forum, Kasper Neergaard, søgtes hvervet af to PET-agenter. Han skulle være hvervet og kontrolleret penetrant uden at vide, at det var PET han arbejdede for. Derfor udgav PET-folkene sig her - som ved lignende lejligheder - for journalister, på jagt efter baggrundsoplysninger, som de ville betale for.

Deres forsøg startede i sommeren 1971, og blev afbrudt af Kasper Neergaard nogle måneder senere. Sagen havde flere aspekter, bl.a. en opfordring fra de to PET-folk til Kasper Neergaard om at stjæle den danske sektion af Fjerde Internationales (trotskisternes) korrespondance. Den havde også underholdende momenter. De to efterretningsfolk var blevet fotograferet under en udflugt til Amsterdam, som de foretog med Kasper Neergaard. Billederne ledsagede Politiken-artiklen.

Justitsminister K. Axel Nielsen (S), erkendte åbent fiaskoen:

Når det er musen, der fanger katten, kan man vist ikke tale om succes.
(Politiken 3.11.1971).

Departementschefen i Justitsministeriet, Niels Madsen, indrømmede ligeledes hverveforsøget og forklarede:

Det begrundes med, at der har foreligget en usædvanlig situation, hvor de såkaldte Verdensbankuroligheder spiller en vis rolle.
(Politiken 31.10.1971).

I artiklen omtalte Niels Madsen også som en begrundelse, at der var en formodning om, at der blev fremstillet sprængstof. Og så er vi ovre ved den græske dimension, der er et vigtigt moment i Kasper Neergaard-sagen..

Et par dage efter oplystes det officielt, at PET havde fået et tip fra udlandet om sprængstoffremstilling i Danmark: ...i vinteren 1970-71 modtog man fra en udenlandsk myndighed oplysning om, at der her i landet fandtes et illegalt sprængstoflaboratorium. (Af justitsminister K. Axel Nielsens (S) erklæring af 4.11.1971).

Dagen før kunne Berlingske Tidende skrive:

...at det var PET's opfattelse, at betydelige mængder af våben og sprængstof blev smuglet fra Sverige via Danmark til Vesttyskland, og at græske eksilkredse i denne trafik fik hjælp af danske venner på den yderste venstrefløj.

Der er aldrig konstateret et sprængstoflaboratorium, som det omtalte i Danmark, men Berlingske Tidendes oplysninger var rigtige. Bortset fra, at det var andre kredse, der hjalp end «venner på den yderste venstrefløj».

Baggrunden var følgende: En oberstjunta havde tilranet sig magten i Grækenland i 1967 ved et militærkup. Juntaen forfulgte blodigt enhver opposition, og var berygtet og alment fordømt for deres brug af tortur. I Grækenland opererede forskellige modstandsgrupper illegalt. De blev støttet af eksil-grækere, og andre sympatisører. Også med våben og sprængstof, der søgtes smuglet ind i Grækenland. I Danmark fandtes der også forskellige grupper, der på denne måde støttede forskellige dele af den græske modstandsbevægelse. Disse grupper nød stor interesse hos PET. Kasper Neergaard mistænktes for at være i kontakt med en sådan støttegruppe.

I begyndelsen af maj 1971 oprullede juntastyret en otte-mands modstandsgruppe fra PAK. Der beslaglagdes store mængder sprængstof fra formentlig Sverige. Under tortur blev de fængslede fremtvunget oplysninger om bl.a. deres forsyningsruter. Disse oplysninger rundsendtes fra Grækenland til andre landes efterretningstjenester, formentlig via NATO-samarbejdet. Det var så formentlig herfra, at PET havde fået et tip. Disse begivenheder må have været medvirkende til PET's hverveforsøg af Kasper Neergaard nogle måneder senere, sammen med en arrestation i Vesttyskland.

I hele Europa var der nemlig klapjagt på «terrorister», og støttegrupper arresteredes bl.a. i Tyskland, Frankrig, Schweiz, Italien og Jugoslavien. Hvorfor PET var så villig til at gå den græske juntas ærinde, at de forsøgte sig med en penetrant, melder historien desværre ikke noget om.

Demos