Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Tyskland
   .  Nordamerika  .  USA
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Økonomi
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Marxisme
DatoOpdatering
2006.12.20Revision efter kritik fra Gerd Callesen
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 20/12 2006
Læst af: 23.712
: :
Mattick, Paul
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Paul Mattick
Paul Mattick

Paul Mattick (13. marts 1904 - 7. februar 1981). Tysk-nordamerikansk rådskommunist og marxistisk økonomisk teoretiker. Mattick var oprindelig udlært som værktøjsmager i Tyskland, og var aktiv i forskellige rådskommunistiske grupper i Tyskland, men rejste til USA i midten af tyverne efter den socialdemokratiske regerings nedkæmpelsen af Spartakusopstanden i 1919 som udslettede den rådskommunistiske venstreopposition i Tyskland.

I USA var han i en kortere periode aktiv i den nordamerikanske arbejderbevægelse i IWW som agitator og forfatter. Hans første større marxistiske analyse var af arbejdsløshedsbevægelserne i USA under depressionen i 1930'erne, skrevet på baggrund af erfaringer fra arbejdsløshedsbevægelserne til det af Theodore Horkheimer redigerede Zeitschrift für Sozialforschung, som ikke ønskede at trykke teksten. Denne blev først udgivet i Franfurt 1969 og senere oversat og udgivet i Danmark i 1973, under titlen Krise og arbejdsløshed: arbejdsløshed og arbejdsløshedsbevægelse i USA 1929-1935. I årene 1933-34 udgav Mattick venstrefløjstidsskrifterne Living Marxism og New Essays og var i en længere periode redaktør og medarbejder ved det rådskommunistiske tidsskrift Council Correspondance.

I årene efter 2. verdenskrig hellige Mattick sig mere og mere sit omfattende marxistiske forfatterskab, hvor han meget aktivt kritiserede forskellige kommunistiske og socialistiske teoretikeres tolkninger af Marx, ikke mindst de reformistiske revisioner af Marx' værditeori, som han så vinde frem blandt venstreorienterede økonomer i 30'erne og 40'erne - især hos forfattere som Paul Baran, Paul Sweezy og Joan Robinson. Hans vigtige bog Marx og Keynes kom på dansk i 1973. Den er en grundlæggende marxistisk kritisk analyse af den vestlige kapitalismes keynesianisme og den østeuropæiske statskapitalisme. Blandt meget andet skal også nævnes hans kritiske analyser af bøger fra venstreøkonomer som Paul A. Baran/Paul M. Sweezy Monopoly Capital, (på dansk i bogen Kritik af neo-marxisterne), Ernest Mandels Late Capitalism (på dansk i samme) og Herbert Marcuses One Dimensional Man in Class Society, (på dansk i bogen Kapitalistisk og proletarisk arbejderbevægelse). Desuden bidrog Paul Mattick med nogle selvstændige værker der udviklede den Marx'ske kriseteori, hvor den vigtigste er Kriser og kriseteorier (dansk udgave 1981). Igennem hele sit liv skrev Mattick en lang række artikler, der nådesløst kritiserede de socialdemokratiske og kommunistiske arbejderpartier og deres forsøg på at gøre Marx' kapitalismekritik til et reforminstrument til modernisering af kapitalismen.

Paul Mattick var gæsteprofessor på Roskilde Universitetscenter 1974-1975.

Hans sidste bog, udgivet og redigeret af sønnen Paul Mattick jr. kan læses som Matticks eget forsøg på at sammenfatte et langt liv som politisk aktivist og kritisk marxist. Bogen er en kraftig kritik af de forsøg Mattick observerede rundt på universiteter på at integrere den marxistiske økonomi i den borgerlige økonomiske teori og derved berøve den dens oprindelige kritiske brod. Igennem hele bogen argumenterer Mattick for en afvisning af at læse den marxistiske teori som et praktisk reformværktøj og tilhørende politiske organisationer (partier) og fremfører en argumentation for en tilbagevending til den marx'ske arbejdsværditeori som kernen i en politisk og social kritik af det moderne velfærdssamfund baseret på rådskommunistiske principper.

F.H.

Litteratur

Paul Mattick Jr.: Paul Mattick Sr. Bibliography
Michael Buckmiller: Bibliographie der Schriften von Paul Mattick 1924-1981. I IWK : Internationale wissenschaftliche Korrespondenz zur Geschichte der deutchen Arbeiterbewegung (nr.2, juni 1981, s.197-224). Kan findes på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Bjarne Avlund Frandsen: Paul Mattick: en bibliografi 1924-1975. Hovedopgave ved Danmarks Biblioteksskole, 1976. Kan findes på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Internet

Tidsskriftcentrets emneliste Paul Mattick