Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Mandel (1923-95), belgisk økonom, en af de ledende trotskistiske teoretikere i Vesteuropa siden 1960'erne. Efter anden verdenskrig var Mandel i flere år aktiv som journalist. Han var korrespondent for Le Nouvel Observateur (Paris) i Bruxelles, journalist ved dagbladene Le Peuple og La Wallonie - sidstnævnte tilknyttet fagbevægelsen i Liège. Fra 1954 til 1962 var Mandel medlem af fagforeningsføderationens kommission for økonomiske studier. Han var redaktør af den venstresocialistiske ugeavis La Gauche.

Mandel er uddannet ved universiteter i Bruxelles, Paris (Sorbonne) og Berlin. Han fik sin doktorgrad ved Freies Universität i Berlin. Fra 1970 var han ansat som docent ved Det frie Universitet i Bruxelles. Han var gæsteprofessor i Berlin i 1970-71.

Mandel har et omfattende forfatterskab bag sig. Hans vigtigste bøger er «Traité d'Economie Marxiste» (1962, engelsk oversættelse i 1968), «La Formation de la Pensée economique de Karl Marx» (1967, engelsk oversættelse i 1971), «Résponse socialiste au défi américain» (1967, norsk oversættelse i 1970), «Controle ouvrier, conseil ouvriers, autogestion» (en antologi fra 1968, svensk oversættelse i 1971), «Der Spätkapitalismus» (1972, norsk oversættelse, «Sein-kapitalismen», i 1975), «Introduction au Marxisme» (1975, foreligger i oversættelse), «Critique de l'Euro-communisme» (1978, engelsk oversættelse samme år) og «La Crise 1974-78» (1978, engelsk oversættelse samme år).

Mandels arbejder er først og fremmest politisk-økonomiske. Hans to monumentale arbejder om marxistisk økonomisk teori og senkapitalismen er betydningsfulde moderne politisk-økonomiske studier. I bogen om senkapitalismen analyserer Mandel systematisk efterkrigstidens kapitalistiske samfund i lys af hovedtendenser i samfundsudviklingen siden den første industrielle revolution, samtidig med at han forsøger at forene økonomiske, politiske og kulturelle faktorer i sin analyse.

Allerede fra starten af 70'erne var Mandel medlem af sekretariatet i den trotskistiske Fjerde Internationale, hvor han var den ledende politiske teoretiker. Hans politiske arbejde førte til skarpe reaktioner mod ham. Han blev bl.a. nægtet indrejsetilladelse i flere lande (Frankrig i 1968, USA i 1970, Vesttyskland i 1972 og Schweiz i 1973). Efter en lang række protester blev indrejseforbudene efterhånden ophævet - bortset fra Frankrig.

I 1978 holdt Mandel de årlige Alfred Marshall-forelæsninger i Cambridge. Dette betragtes normalt som en af de højeste udmærkelser, en økonom kan få i engelsk sammenhæng. Men i det fagøkonomiske miljø var den typiske reaktion, at han ikke blev regnet for en kompetent fagøkonom, eller at man har en forholdsvis negativ vurdering af hans arbejder. En af grundene til dette er, at nationaløkonomien siden anden verdenskrig har stået fjernt fra marxismens politisk-økonomiske tradition. Nationaløkonomerne har dermed været tilbøjelige til at afvise eller kritisere politiske økonomer som Mandel - eller for den sags skyld en liberal økonom som J. K. Galbraith. Derimod har mange forskere som arbejder med historiske og helhedsorienterede analyser indenfor forskellige discipliner som historie, sociologi, statsvidenskab og økonomi haft en langt mere positiv vurdering af Mandels arbejder. De sidestiller Mandels bog om senkapitalismen med Baran og Sweezeys «Monopolkapitalen», Galbraiths «Den nye industristat» og Bells «Det efterindustrielle samfund».

Tilbagegangen i de folkelige kampe i starten af 80'erne gav ham tid til at begive sig ind på et nyt område. I 1984 udgav han bogen: «Delightful Murder: A Social History of the Crime Story» om sammenhængen mellem kapitalisme og kriminalitet. Den blev året fulgt af «The Meaning of the Second World War» - en marxistisk analyse af 2. verdenskrig. I 89 udkom bogen «Beyond Perestroika» med undertitlen «The future of Gorbachev's USSR». Den samlede op på flere års deltagelse fra hans side i debatten omkring udviklingen i Sovejunionen under daværende generalsekretær Mikhail Gorbachovs ledelse. Fra Mandels side var den et forsøg på at forudse den videre udviklingen, og han ramte helt ved siden af, fordi han overvurderede den russiske arbejderklasses og partiets vilje til at modstå genindførelse af kapitalismen. I 1992 offentliggjorde han derfor den forholdsvis selvkritiske bog «Power and Money: A Marxist Theory of Bureaucracy», hvor han både lagde afstand til sin tidligere opfattelse af bureaukratiet i Sovjet og Østeuropa, og samtidig forsøgte at give nogle bud på, hvorfor udviklingen havde været så tragisk de seneste år.

I 1993 udgav han «October 1917: Coup d'Etat or Social Revolution?» (dansk udg. 1997) - et forvar for oktoberrevolutionen i Rusland i 1917. Endelig udgav han kort før sin død i 1995 bogen «Trotsky as Alternative». Et bestillingsværk fra venstrefløjspartiet PDS i Tyskland. Den blev et lille politisk testamente over hans forhold til Trotskij og marxismen, i hvilket han varmt omend kritisk forsvarer Trotskij og dennes kamp. Iflg. Mandel var Trotskijs bidrag til marxismen - bortset fra på miljøområdet - det eneste sammenhængende svar på det 20. århundredes problemer.

A.J.