Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Organisation  .  Kulturorganisering  .  Aviser
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 16/5 2024
Læst af: 4.844
: :
Weekendavisen
Left
Rocks
2024-07-22 04:50

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Weekendavisen (1845-), dansk nationalkonservativt ugeblad, det vigtigste fyrtårn for zionismen i Danmark efter DR. Avisen opfatter sig som «borgerligt intellektuel». Dette er et «contradiction of terms». Wikipedia placerer den i kategori med Se & Hør.

Oplaget er ukendt. I Danmark ønsker aviserne ikke længere at opgive deres oplag. Det skyldes den stadige nedgang for de trykte medier. I stedet opgiver de antallet af «læsere», der er gætværk. Weekendavisens oplag i 2008 var officielt på 54.000. Det formodes at være faldet siden da. Avisens seneste fyringsrunde blev gennemført i 2023.

Weekendavisen ejes og styres af Berlingske Media. Den blev startet i 1845 under navnet Berlingske Aftenavis, men måtte lægge kursen om da det danske postvæsen i 1971 indstillede eftermiddagsudbringningen af post (og aviser). Den skiftede til at udkomme en gang om ugen og ændrede navn til Weekendavisen. 

1933-45 Fyrtårn for nazismen

Den politiske orientering er som moderavisen Berlingske Tidende nationalkonservativ og i årene op til og under 2. Verdenskrig var den en af de mest nazi-venlige aviser i Danmark.

Nazisterne vandt i marts 1933 parlamentsvalget i Tyskland. Et af dens første skridt var at underlægge landets medier statscensur. Den ønskede 100% at kontrollere den borgerlige offentlighed i Tyskland, og den ønskede også at kontrollere dækningen af Tyskland i udlandet. De tyske gesandtskaber i udlandet fik til opgave at overvåge dækningen og sende regelmæssige rapporter til det nyoprettede nazistiske Propagandaministerium i Berlin. Negativ dækning udløste regelmæssigt diplomatiske protester fra tysk side og åbenlyse trusler. Det var også tilfældet i Danmark. Efter Danmark i 1864 havde fået tæsk af Tyskland og var degraderet til en småstat, lagde Danmark sig udenrigspolitisk tæt op ad Tyskland. Allerede samme måned som Hitler vandt valget i Tyskland indkaldte den danske udenrigsminister Munch derfor de danske avisredaktører og opfordrede dem til «mådehold» i kritikken af Tyskland. Det første af mange møder mellem regering og dagblade op gennem 1930'erne.

Berlingske Tidende ansatte i 1934 Nicolai Blædel som udenrigsredaktør. Har var kritisk overfor nazismen, hvilket ophidsede tyskerne. I 1938 blev han derfor sendt på ufrivillig orlov. Han blev erstattet af Cai Shaffalitzky de Muckadell, der siden 1932 havde været leder af avisens Berlin redaktion. I 1940-41 blev han avisens udenrigs- og militærpolitisk redaktør og i 1941-45 redaktør af Berlingske Aftenavis (det senere Weekendavisen). Muckadell var særdeles nazi-venlig og Berlingske havde ikke længere problemer med Tyskland.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland og medierne underlagt åben censur. Det gav ingen problemer i Berlingske Tidende. Siden 1935 havde Berlingskes ansvarshavende redaktør heddet Sven Aage Lund. Lund var initiativtager til dannelsen af den Dansk-Tyske Forening. Et brohoved for nazismen i Danmark. Man skal huske på, at de borgerlige partier var rørende enige om, at det var Tyskland der ville vinde krigen, og en betydelig del af ledelsen og medlemsskaren i det Konservative  parti så velvilligt på nazismen, som de betragtede som en slags konservativ bevægelse. Det var også en del af baggrunden for samarbejdspolitikken med den nazistiske besættelsesmagt i 1940-43.

Mens journalister fra andre aviser blev sat i fængsel og redaktører fjernet under besættelsen, var dette ikke tilfældet for Sven Aage Lund og hans journalister på Berlingske. Der var ikke mange ting den tyske censur kunne sætte fingeren på, for avisen var gennemsyret nazi-venlig. Modstandsbevægelsen havde derfor ventet, at det ville koste Lund jobbet efter befrielsen i maj 1945, men Lund havde Berlingske i ryggen, og Berlingske havde A.P. Møller i ryggen. Lund blev derfor kun kørt ½ skridt bagud og gjort til «administrerende redaktør». Han fortsatte de følgende 30 år som redaktør på avisen. Nazismens nederlag betød, at Danmark skiftede sin alliancepartner Tyskland ud med USA, og avisen blev nu 100% USA tro.

Men den nazi-venlige fortid rumler stadig som lig i lasten i de Berlingske Medier. I 1999 bragte Berlingske Tidende en artikelserie om Riffelsyndikatets salg af våben til nazi-tyskland i 30'erne og 40'erne. Riffelsyndikatet var Danmarks største våbenproducent, ejet af A.P. Møller og havde Tyskland som sit vigtigste marked. Syndikatet pressede den danske regering for eksporttiladelser og gik under besættelsen uden om de danske myndigheder og samarbejdede direkte med nazi-tyskland. Først i 1943 trak A.P. Møller sin repræsentant ud af Riffelsyndikatets bestyrelse, men beholdt sin aktiepost, om end skibsredderen ad omveje lod nogle midler tilflyde den danske modstandsbevægelse. Berlingskes journalister forsøgte i 1999 at få Møller til at oplyse om forholdet mellem indtægter fra våbensalget til nazi-tyskland og udgifterne til modstandsbevægelsen. Møllerkoncernen nægtede at svare og lagde i stedet kraftigt pres på Berlingske, som overvejende var ejet af Møllerkoncernen. Berlingskes chefredaktør Peter Wivel besluttede, at arbejdet med artiklerne skulle indstilles. Det førte til journalistisk oprør. Artiklerne fortsatte og Møllerkoncernen tog hævn ved at afhænde sin bestemmende aktiepost til det norske Orkla.

Den ukritiske avis

Som nationalkonservativ avis er der i Weekendavisen ikke meget plads til kritik - udover kritikken af de ideologiske fjender. Derfor glimrer Weekendavisen ved sit fravær på listen over modtagere af dansk journalistiks fornemste pris, Cavlingprisen. En sammenlignelig avis i størrelse, Information fik i perioden 1970-2020 5 Cavlingpriser. Weekendavisen fik faktisk en, da journalist Nils Ufer i 1992 fik prisen for sin dramatisering af Tamilsagen. Men den sag gav så voldsomme interne dønninger på avisen, at den nok helst havde været prisen foruden. Tamilsagen handlede jo om en kriminel konservativ justitsminister, der endte med at blive dømt ved rigsretten og sendt i fængsel. Som konservativ var han jo en af avisens venner og sagen burde efter bestyrelsens opfattelse slet ikke have været dækket. Det blev den så alligevel og udløste en Cavlingpris. Som hævn fyrede bestyrelsen daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden.

1948- Fyrtårn for Zionismen

Sammen med DR er Weekendavisen et fyrtårn for zionismens voldelige ideologi i Danmark. Det afspejler sig i chefredaktørerne, hvoraf 3 ud af 8 siden 1950 har været israelere, i ansættelsen af journalister og i avisens dækning af konflikterne i Mellemøsten, hvor avisen uden slinger i valsen stiller sig på den voldelige zionistiske stats side. 

1950-1973 Otto Fog-Petersen
1973-1978 Henning Fonsmark
1978-1984 Frank Esmann
1984-1987 Jørgen Schleimann (israeler)
1987-1992 Tøger Seidenfaden (israeler)
1992-1998 Peter Wivel
1998-2017 Anne Knudsen
2017- Martin Krasnik (israeler)
Weekendavisens chefredaktører

I 1994 skrev de 2 israelere Arne Notkin og Bent Blüdnikow artiklen «Terrorismens danske heppekor» til Weekendavisen. Artiklen hængte på baggrund af forfalskninger fra det israelske efterretningsvæsen Mossad en række fremtrædende danske journalister ud som «terrorsympatisører». Blüdnikow blev belønnet med en stilling som debatredaktør på Weekendavisen (1995-98). Formanden for Danmarks Zionistforbund, Arne Notkin blev senere chef for DR2, hvor han stod fadder til «DR's røde lejesvende», der tilsvarende hængte DR journalister ud. 220-30 år efter at Struense blev slagtet på skafottet, tog de zionistiske journalister de samme metoder i brug overfor deres modstandere. Blot i artikelform.

Fra 2017 er Martin Krasnik chefredaktør for Weekendavisen. Han fører denne linie videre. Som redaktør på DR2's Deadline havde Krasnik i 2014 interviewet den norske læge Mads Gilbert, der som frivillig havde arbejdet på et af Gazas hospitaler, mens Israel myrdede over 2300 palæstinensere. Gilbert blev slagtet for åben skærm, hvilket udløste tusind klager til DR over Krasniks form for «journalistik». Belønningen til Krasnik var stillingen som chefredaktør på Weekendavisen.

Krasnik har om Israels folkemord i Gaza 2023-24 kaldt det for en «Retfærdig krig». I marts 2024 udtalte han: «Det er stadig en retfærdig krig, Israel udkæmper... Men jeg kan ikke forsvare den regering, der sidder i Jerusalem.»

Ligeledes i marts gik Krasnik til angreb på den norske statsminister Jonas Gahr Støre, som han anklagede for at «lukke øjnene for palæstinensisk terror» - i modsætning til hans partifælle i Danmark, Mette Frederiksen, der støtter Israels folkemord. I den dikotome zionistiske verdensopfattelse «er du enten med os eller imod os». Som den israelske sikkerhedsminister, terroristen Itamar Ben-Gvir, der dagen efter USA i maj 2024 midlertidigt standsede forsendelsen af 2000 pund bomber til Israel på sin Twitter profil skrev: «Hamas loves Biden». Enten står man på folkemordernes side, eller også er man allieret med Hamas.

DatoWeekendavisen artikelKommentar
12. oktober 2023Jødiske forældre i Danmark frygter for deres børns liv.Avisen benytter det traditionelle israelske trick med at gøre den voldelige aggressor til «offeret».
Fakta: 0 jødiske børn er blevet dræbt. I Gaza er frem til maj 2024 over 15.000 palæstinensiske børn blevet henrettet af Israel.
18. oktober 2023Myter om hospitalsbombningen i Gaza vil leve videre.Weekendavisen benægter, at Israel angriber hospitaler. Se artiklerne først 23. november 23 og 2. april 24 nedenfor. Nu går Weekendavisen ind for massakrer på hospitaler.
26. oktober 2023En bevidstløs strøm af drivtømmer.. Til gengæld var der adskillige bannere, der beskyldte Israel for folkedrab. Hvilket folkedrab? Antallet af palæstinensere i Israel, Gaza og på Vestbredden er fordoblet de seneste 30 år.Den 9. oktober erklærede Israels krigsminister Yaov Galant, at palæstinenserne var dyr der skulle udryddes og indførte samme dag total blokade af Gaza. For åben skærm. Ikke engang Israel lagde skjul på folkedrab.
Det blev bekræftet af den Internationale Domstol ICJ i dens kendelse af 26. januar 2024.
27. oktober 2023De propalæstinensiske demonstrationer i London har sat gang i en debat om, hvor grænserne for ytringsfriheden skal gå. Må man råbe »Jihad« eller »From the river to the sea, Palestine will be free« under demonstrationer? Politi og opposition ønsker en lovstramning.Ja. Ytringsfrihed er noget forfærdeligt noget. Især når demonstranter siger noget andet end Weekendavisen og de ledende politikere.
5. november 2023Det smarte er, at de til demonstrationerne og på venstrefløjen kan påstå, at de skam ikke hader jøder, kun Israel. Men hykleriet afslører dem.Martin Krasnik fortier, at de mest aktive i USA i kritikken af folkemordet er anti-zionistiske jødiske organisationer som Jewish Voice for Peace og NotInOurName, og at jøder i betydeligt antal også deltager i demonstrationer mod folkemordet i Danmark.
9. november 2023Ville man indgå en våbenhvile med Islamisk Stat? Hvis ikke, er det dumt at gøre det med Hamas.Anna Libak placerer sig politisk endnu længere ude på højrefløjen end den israelske regering, der endte med at indgå 1 uges våbenhvile med Hamas.
22. november 2023Glem alt om en tostatsløsning. Hvorfor? Fordi palæstinenserne ikke ønsker det.Anna Libak vender den politiske situation på hovedet. Det er Israel der afviser en palæstinensisk stat. Da FN's Generalforsamling i maj med 143 lande bag gav Palæstina udvidede beføjelser, kørte Israels FN ambassadør FN's charter gennem en medbragt shredder.
23. november 2023Verdens mindste hemmelighed er nu endelig blevet afsløret: Gazas største hospital har vrimlet med Hamas-krigere. Hvorfor har Verdenssundhedsorganisation, WHO, og andre ngo’er fortiet den forbrydelse?Klaus Wivel gengiver Israels løgne om, at al Shifa hospitalet skulle være en Hamas kommandocentral. Terrorstaten belejrede og besatte hospitalet - og fandt ingen beviser for sine påstande. Wivel går derefter til angreb på FN og nødhjælpsorganisationerne.
1. december 2023Med en langvarig våbenhvile vil Hamas have opnået det, de ønsker: at styrke magten i Palæstina og modarbejde alle fremtidige fredsforhandlinger. Der er stadig ikke overbevisende alternativer til krigen.Weekendavisen: Fortsæt folkemordet!
28. december 2023Den israelske hær kæmper i Gaza ikke kun mod Hamas' fanatiske krigere, men også mod den amerikanske regerings tikkende stopur.Avisen gengiver den yderste højrefløjs (i Israel og Trumps USA) narrativ om, at Biden er modstander. Som Itamar Ben-Gvir skrev i maj: «Hamas loves Biden». Genocide Joe har siden folkemordets start sendt våben og ammunition for over 35 mia. US$ til Israel.
2. april 2024Israel har nu smadret Gazas største hospital, og det er i orden, mener Weekendavisens redaktionschef Klaus Wivel: »Hamas førte krig fra det hospital«.Nej hr. Wivel. Tag du og studer 4. Genevekonvention, der eksplicit forbyder det. Avisen videregiver israelsk krigspropaganda, den aldrig har ført bevis for og fordømmer ved samme lejlighed Læger uden Grænser (MSF).
13. april 2024Med tilbagetrækningen af hovedparten af styrkerne fra Gaza synes Israel at indstille sig på, at Hamas foreløbig bliver ved magten. Og Hamas er i denne sammenhæng ikke mindst Yahya Sinwar.Weekendavisen kommer de mest krigsliderlige zionister i Israel til hjælp: de der ønsker Entlösung i Gaza.
7. maj 2024Hvis Israel ikke går ind i Rafah, har Hamas vundet. Det mener Søren K. Villemoes.Et forsvar for Israels forestående angreb på Rafah med 1,5 mio. flygtninge som selv USA, EU og resten af verden fordømte.
Weekendavisen blev i månederne efter 7. oktober 2023 stadig mere rabiat i sine skriverier i takt med den stigende zionistiske desperation over, at dens krig i Gaza pegede i retning af et historisk strategisk nederlag for den voldelige ideologi

Weekendavisen:

Ortodokse jøder demonstrerer i Jerusalem 14. maj 2024 mod 76 årsdagen for oprettelsen af staten Israel. Som mandens skilt slår fast: jøder er ikke zionister. Ligesom kristne i Tyskland ikke kunne ligestilles med nazister under 2. verdenskrig. Zionisme er en voldsideologi på linie med nazismen.
Zionister daterer udsprunget for folkemord i Gaza til 7. oktober 2023. Men det er løgn. Det startede med oprettelsen af staten Israel 14. maj 1948 og fordrivelsen af 800.000 palæstinensere fra Palæstina. Israel blev etableret på besat jord.
Israelske terrorister angriber og destruerer 13. maj 2024 en nødhjælpskonvoj på vej til Gaza. De er blevet orienteret af politiet, der passivt ser til. Israels sikkerhedsminister terroristen Itamar Ben-Gvir er ansvarlig og klapper i sine små hænder. For ham kan folkemordet i Gaza ikke gå hurtigt nok.
Weekendavisen lægger sig politisk tæt op af Ben-Gvir: «Krigen er retfærdig og skal fortsætte med alle midler».
Israel henrettede 1. april 2024 7 nødhjælpsarbejdere fra Worlds Central Kitchen i Gaza. Indtil da havde terrorstaten henrettet hundredevis af nødhjælpsarbejdere, men de var alle palæstinensere. 6 af de 7 var fra Australien, USA og Storbritannien. Nyheden ramte derfor verdens medier. Weekendavisen spreder Israels narrativ om, at FN og nødhjælpsorganisationerne arbejder sammen med Hamas og derfor er legitime militære mål

Weekendavisen stillede sig i 1930'erne og under 2. Verdenskrig på dødens side, og stiller sig fortsat på dødens side i spørgsmålet om Mellemøsten. Avisen kan opfordres til at studere Genevekonventionerne, Menneskerettighedsdeklarationen og Folkemordskonventionen. Godt nok trampes konventionerne i disse år under fode af Vesten, men der er tale om rettigheder og vilkår der gælder for alle. Uanset politisk og religiøst tilhørsforhold.

Internet:
Weekendavisen, Wikipedia
Danske Aviser – under Besættelsen, dengang.dk 2/1 2024
Øjvind Hesselager: FIRE-BANDENS SVÆRE HISTORIE, Journalisten 27/9 2000
David Rehling: Besættelsen er stadig farlig, Information 20/4 2005
Anette Claudi, Øjvind Hesselager: Efter gensidig uenighed, Journalisten 26/8 1998
Morten Thing: Dokumentation: Blüdnikow er en doven og dårlig historiker, Kontradoxa 14/2 2008
Esben Christensen: DR udsat for seerstorm efter Martin Krasnik-interview om Gaza, DR, 4/8 2014
Charlotte Holm, Lotte Thorsen: Krasnik efter kritik: »Jeg har aldrig lagt skjul på mine egne holdninger«, Politiken 6/8 2014
Christian Bennike: En retfærdig krig, Weekendavisen 19/3 2024
Philip Sune Dam: Martin Krasnik kritiserede Norge. Nu svarer den norske statsminister igen, Berlingske Tidende 21/3 2024
Mathias Sindberg: Norge har i forhold til krigen i Gaza været på den rigtige side af historien, Information 23/3 2024