Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 13/7 2025
Læst af: 147
: :
National Endowment for Democracy (NED)
Left
Rocks
2025-07-02 21:11

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

National Endowment for Democracy (NED, 'Den nationale fond for Demokrati'), US dækorganisation for indblanding i andre landes indre anliggender. Formelt er den uafhængig af den nordamerikanske stat, men den blev oprettet af staten og modtager næsten alle sine årlige bevillinger på flere hundrede mio. US$ fra denne.

Fra oprettelsen af CIA i 1947 var denne det vigtigste organ for indblanding i andre landes indre anliggender gennem financiering af kup og anti-demokratiske kræfter. Under den kolde krig i 1950'erne opbyggede den et net af aviser i Europa, der skulle videregive USA's narrativ. Under Vietnamkrigen brugte CIA dette netværk til at skrive fordelagtigt om supermagtens krigsforbrydelser i Vietnam og til at sprede løgne. Op til kuppet i Chile i 1973 var det CIA der både samlede de officerer der skulle gennemføre militærkuppet og betalte aviser og den private sektor for at destabilisere landet. Afsløringerne i 1970'erne af CIA's aktiviteter i selve USA var imidlertid med til at svække organisationen. USA besluttede derfor at oprette en ny organisation, der kunne stå for supermagtens mere åbne indgriben i andre landes indre anliggender. I 1982 fremlagde USA's præsident Ronald Reagan ideen om at oprette en organisation, der kunne «støtte den frie presse, fagforeninger, politiske partier og universiteter». Året efter blev NED oprettet med en bevilling på 31,3 mio. US$ fra staten. Midlerne blev givet som bevillinger og bestikkelse til personer, medier og organisationer for at opnå en positiv effekt for USA. NED har dog aldrig haft noget med demokrati at gøre, men alene haft til formål at sikre USA's politiske og økonomiske dominans.

Oprettelsen af NED skete på baggrund af revolutionen i Nicaragua i 1979 og befrielseskampe i flere andre mellemamerikanske stater. Parallelt med at CIA styrede opbakningen af terrororganisationen Contras, der skulle bekæmpe revolutionen i Nicaragua, skulle NED åbent financiere aviser og politikere med det formål at destabilisere Nicaragua. Planen lykkedes. I 1990 vandt oppositionen valget i landet - med massiv økonomiski støtte fra NED. Organisationen havde tilsvarende programmer i de andre mellemamerikanske lande, men der med det formål at holde diktaturene ved magten. Allerede i 1986 indrømmede NED's første direktør Carl Gershman at: «det ville være forfærdeligt for demokratiske grupper rundt om i verden åbent at blive financieret af CIA». NED var gammel CIA vin på nye flasker.

Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1990 blev NED's hovedfokus at bringe de østeuropæiske lande under USA's kontrol. NED var aktiv i samtlige lande, men dens affekt var mest spektakulær i Georgien i 2003, hvor USA udskiftede den ellers populære præsident Shevardnadze med USA's egen mand, Saakashvili. Og i Ukraine i 2004 hvor USA indsatte sin egen mand, Víctor Yuschenko på præsidentposten. Efter at USA havde blandet sig i Ruslands indre anliggender i 25 år forbød Rusland i 2015 NED, som landet betegnede som en «uønsket» organisation. I 2020 tog Kina et tilsvarende skridt, efter NED havde været med til at financiere protester i Hong Kong.

Under det «arabiske forår» i 2011 var NED særdeles aktiv i de arabiske lande. Formålet var at bekæmpe de kræfter, der kæmpede for demokrati og samtidig sikre fortsat US kontrol med landene. I Egypten var projektet ved at mislykkes, fordi de demokratiske kræfter skyllede Mubarak diktaturet og dets US støtter ud. Først da CIA og militæret i 2013 indsatte feltmarskal Abdel Fattah el-Sisi som diktator kom landet atter under fuld US kontrol. I Syrien var situationen anderledes, fordi USA der ville fjerne Assad regimet. Også der blev «arbejdet» primært gjort af CIA, der støttede de væbnede grupper, der bekæmpede regimet.

Efter indsættelsen af Donald Trump som præsident i USA i 2025, gik hans ven Elon Musk til angreb på store dele af statsapparatet. Også de dele der tidligere havde sikret USA's en «blødere» form for politisk kontrol som USAID stod for skud. USAID blev helt lukket, og Musk meddelte, at den statslige financiering af NED ophørte med øjeblikkelig virkning. Som grund angav han «korruption» i organisationen. Det politiske skifte var udtryk, at supermagten gik fra militær, politisk og økonomisk kontrol over verden til udelukkende at fokusere på militær kontrol.

Ukraine

NED brugte i 1990-99 8,6 mio. US$ på "projekter" i Ukraine. Det gjorde landet til den 4. største modtager i det årti.

Op til kuppet i 2004 betalte NED for busser. der skulle køre demonstranter fra andre dele af Ukraine til Kiev. NED oprettede en online TV station, der var med til at koordinere kupaktiviteterne. NED sendte anti-Yanukovych studenter på træningskurser udenfor Ukraine. NED brugte ialt 65 mio. US$ på at financiere den "Orange Revolution".

Op til statskuppet i 2013-14 støttede NED 65 forskellige grupper i landet.

NED gav i 2014-22 over 22 mio. US$ i 334 bevillinger til politikere, medier og terrorgrupper i Ukraine. Oplysninger om bidragene til kontrarevolution blev slettet fra NED's Web site i marts 2022 for at sløre USA's bidrag til krigen. Samme måned afslørede NED's direktør, at Ukraine programmet var NED's 4. største i verden.

RuslandI 2013-14 gav NED 5,2 mio. US$ til russiske oppositionsgrupper. NED blev lukket af Rusland i 2015. I 1990-99 brugte NED 15,5 mio. US$ på "projekter" i Rusland. Efter Kina var det organisationens vigtigste område i det årti.
GeorgienNED spillede en central rolle i udvælgelsen af kandidater og financiering af valgkampen, der i 2003 bragte Shevardnadze til fald og erstattede ham med USA's mand Saakashvili. I 2004 gav NED 540.000US$ til 12 forskellige organisationer i landet.
PolenI august 1989 publicerede Washington Post artiklen "How we helped Solidarity win", der fortalte hvordan NED financierede Solidarnosc og hjalp det til at vinde over militærdiktaturet. NED brugte 9,2 mio. US$ på "projekter" i Polen i 1990-99. Det gjorde landet til 3. største modtager efter Kina og Rusland.
SerbienI 1999-2000 kanaliserede NED et sted mellem 10 og 31 mio. US$ ind i den serbiske opposition og til træning af studenter, der bagefter gik ind i studenterbevægelsen Otpor. Støtten var afgørende for bringe Milosevic regimet til fald ved valget i oktober 2000.
HvideruslandNED stod bag oprørene i 2006, 10 og 20 mod Lukashenko diktaturet. Organisationen var aktiv i opbygning af oppositionsgrupper over hele landet. I 2016-20 fokuserede den på opbygningen af "uafhængige medier". 119 medieprojekter fik i den periode i gennemsnit 50.000 US$ hver.


NicaraguaNED brugte 2 mio. US$ til at financiere oppositionen i 1984-88. Nicaragua var hovedfokusland for NED i 1980'erne. Financieringen af landets højrefløj er fortsat siden. I 2016-19 støttede NED højreorienterede grupper med 4,4 mio. US$ og var med til at planlægge forsøget på statskup i 2018.
El SalvadorNED brugte i 1980'erne et ukendt antal millioner US$ på støtte til partier og organisationer, der var involveret i periodens blodige diktaturer. Op til valget i 2009 der blev vundet af FMLN søgte NED at afværge dette gennem støtte til det højreradikale ARENA parti og gennem desinformationskampagner. Det mislykkedes.
BoliviaEvo Morales' antiimperialistiske regering var en torn i øjet på USA. I 2013-18 brugte NED og USAID 70 mio. US$ på at destabilisere landet. Det opbyggede et netværk af højreorienterede politikere, medier og organisationer, der strakte sig helt til dele af fagbevægelsen og grupper af oprindelige folk. I november 2019 spillede NED, USAID og CIA med dette netværk hovedrollen i statskuppet mod Morales.
CubaCIA og siden NED og USAID har siden 1959 været særdeles aktive i financieringen af militær, politisk og økonomisk destabilisering af Cuba. Cuba vurderer selv, at NED og USAID i de første 20 år af det 21. århundrede brugte 250 mio. US$ på dette formål. I 2020 financierede det 42 anti-cubanske projekter og har siden arbejdet på at sprede rygter og fake news på social medier om Cuba, med det formål at skabe kaos i landet.
VenezuelaEfter Hugo Chavez' valgsejr i Venezuela i 1999 blev landet et hovedfokusland for NED, der gennem USAID kontoret på USA's ambassade hastigt kanaliserede penge til oppositionen. Mens NED i 1999 havde brugt 257.800 US$ på projekter i landet, steg beløbet til 877.400 US$ året efter. I 2002 steg det til 1 mio. US$ og i 2019 var det oppe på 2,66 mio. US$. CIA gennemførte i 2002 et militærkup mod Chavez, der dog slog fejl. Militæret stod på demokratiets side. USA fokuserede derefter på gennem NED at organisere den højreorienterede opposition. US trænede grupper gennemførte voldelige demonstrationer mod Chavez og de forsøgte at få folkelig opbakning ved valgene - hvilket slog fejl hver eneste gang.
HaitiNED og CIA var hovedaktørene i statskuppet mod Haitis folkevalgte præsident Jean-Bertrand Aristide i 2001. Det udløste den stribe af kup og interventioner, der har udløst total opløsning af landet.


Kina

I 1990-99 brugte NED 21 mio. US$ på "projekter" i Kina. Det var organisationens vigtigste land i det årti.

Siden 1997 arbejdede NED på at destabilisere Hong Kong. I 2002 åbnede organisationen et kontor i Hong Kong og spillede de følgende år hovedrollen i financieringen og opbygningen af oppositionsgrupper. Alene i 2019 brugte NED 640.000 US$ på sine "projekter" i Hong Kong.

I 2004-20 financierede NED Uigur oppositionsgrupper i Xinkiang provinsen med 8,8 mio. US$ for at destabilisere denne. Alene i 2020 brugte NED 1,24 mio. US$ på dette formål. NED brugte samtidig medier i Vesten til at sprede løgne om "befrielseskampe" i Xinkiang. Formålet var at svække Kina globalt.

NED har i årtier financieret oppositionsmedier og -grupper i Tibet. I 2020 med 1 mio. US$.

MongolietNED arbejdede i 1992-96 hårdt på at bringe oppositionen til magten. Over 600.000US$ blev brugt på træning af oppositionens partier og kandidater.
KirgisistanNED brugte i 2013-20 over 13 mio. US$ på medier og desinformation i Kirgisistan. I 2020 financierede NED sådanne "disruptive news" med 2 mio. US$. Samtidig uddannede den "observatører", der skulle observere valg og folkeafstemninger i landet.


EgyptenUnder det Arabiske Forår i januar/februar 2011 der bragte USA's og EU's diktator Hosni Mubarak til fald, financierede NED pro-USA grupper for at presse det nye styre i en pro-USA retning. Forsøgene mislykkedes og det Muslimske Broderskab og dets leder Mohamed Morsi fik magten i landet. I 2013 var CIA og NED derfor med til at organisere demonstrationer mod broderskabet og få gennemført det militærkup, der bragte feltmarskal Abdel Fattah el-Sisi til magten.
LibyenUnder det Arabiske Forår i januar/februar 2011 financierede NED oppositionsgrupper, der kæmpede mod Gadhafi diktaturet. Da de ikke kunne bringe diktaturet til fald, sendte USA NATO ind for at styrte Gadhafi.
YemenSom i Egypten og Libyen financierede NED under det Arabiske Forår i 2011 oppositionsgrupper for at presse oprøret mod Saleh diktaturet i en pro-USA retning. Heller ikke her var USA i stand til at styre udviklingen, der endte med at bringe Houthierne til magten.
AlgerietUnder det Arabiske Forår i 2011 financierede NED en række oppositionsgrupper. Iflg. NED's egne oplysninger støttede organisationen den Algierske liga for Menneskerettigheder i 2003, 05, 06, 10.
UgandaNED greb ind i præsidentvalget i 2021 og financierede oppositionens kandidat Robert Kyagulanyi Ssentamu. Siden 2018 var han blevet trænet og financieret af NED.
SyrienNED deltog i financieringen af oppositionsgrupper i landet, men omfanget er ukendt. Oprøret mod Assad regimet blev hurtigt voldeligt, og organiseringen af oppositionen blev overtaget af CIA.
SydafrikaNED brugte i 1990-99 6 mio. US$ på sine "projekter" i Sydafrika. Det gjorde landet til 6. største modtager i det årti.
NED har gennemført anti-demokratiske aktiviteter i over 100 lande. Her er nogle af de vigtigste

A.J.

Internet
National Endowment for Democracy deletes records of funding projects in Ukraine, Monthly Review marts 2022
National Endowment for Democracy is first ‘undesirable’ NGO banned in Russia, Guardian 28/7 2015
The National Endowment for “Democracy”: A Second CIA, Countercurrents 30/5 2022
NED 'a white glove' of US govt to subvert state power, cultivate 'color revolution', Global Times 9/8 2024
Fact Sheet on the National Endowment for Democracy, Kinas udenrigsministerium 7/5 2022
Operation Disrupt Democracy in El Salvador, NACLA 2/1 2009
Hale, Eric T.: A quantitative and qualitative evaluation of the National Endowment for Democracy, Louisiana State University 2003
US: overt and covert destabilisation, Le Monde Diplomatique, august 2007
MISSIONARIES FOR DEMOCRACY: U.S. AID FOR GLOBAL PLURALISM, New York Times, 1/6 1986