Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
   .  Latinamerika  .  Mellemamerika  .  El Salvador
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Solidaritet
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 24.011
: :
El Salvador Kampagnen
Left
Rocks
2024-02-26 15:04

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

El Salvador Kampagnen var i starten af 1980'erne den stærkeste og bredeste solidaritetsorganisation i Danmark. Få år senere var den borte. Her fra en demonstration i 1981 gennem Strøget til USA's ambassade. 30.000 deltog.
(Solidaritet)

El Salvador Kampagnen (ESK), dansk solidaritetsgruppe, oprettet i december 1980 af en meget lang række organisationer: Fagforeninger, politiske partier (DKP, VS, SF, FS), disses ungdomsorganisationer (DKU, SFU, VSU, DSU), solidaritetsorganisationer og latinamerikanske eksilorganisationer mv. Baggrunden var, at den politiske udvikling i El Salvador siden sandinisternes revolution i nabolandet Nicaragua 19. juli 1979 havde gennemløbet en meget hurtig radikalisering. I april 1980 var den legale oppositionsfront, FDR, blevet dannet og i oktober var befrielsesbevægelsen, FMLN blevet dannet. I takt med den meget hastige politiske radikalisering lukkede diktaturet ethvert legalt politisk spillerum. Omkring 100 mennesker blev i slutningen af året dagligt myrdet af diktaturet og dets dødspatruljer. Det var klart, at der kun var en vej frem: Revolution. I december gennemførte FMLN sin slutoffensiv mod diktaturet - den første af flere.

Den politiske vurdering både i El Salvador og i resten af verden var, at revolutionen var lige om hjørnet. Derfor blev alle ressourcer sat ind i at støtte denne proces - økonomisk og politisk.

Ved sin dannelse i december stod der allerede ca. 30 organisationer bag den danske El Salvador Kampagne, og de kastede alle en stor gruppe aktivister ind i arbejdet. Kampagnen fik derfor en flyvende start. Efter få måneder havde den lokalafdelinger i 40-50 danske byer. Der blev gennemført et intenst indsamlings- og oplysningsarbejde og et vigtigt politisk arbejde for at lægge pres på den danske regering for at få den til at anerkende FDR/FMLN som landets retmæssige repræsentanter - hvilket Frankrig og Mexico allerede havde gjort. I april 81 blev den første af en lang række solidaritetskoncerter afholdt i Falkonercentret med deltagelse af alle de største navne på den danske rockscene.

Omkring marts-april 81 var omkring 3-400 mennesker (dagligt) aktive indenfor kampagnens rammer. Kampagnen udgav El Salvador Nyt - senere Mellemamerikanyt -, gennemførte et hav af aktioner, samlede op, holdt foredrag, skrev artikler og stod hver fredag-lørdag på gader og pladser med oplysningsmaterialer.

Problemet var blot, at revolutionen udeblev. Der havde i slutningen af 1980 og starten af 81 eksisteret en unik revolutionær situation i El Salvador, der kun kan sammenlignes med situationen i Rusland i oktober 1917, men forskellen var USA. Ronald Reagan var i november 80 blevet valgt til præsident i USA. Det var denne baggrund FMLN i december 80 og januar 81 gennemførte «slutoffensiver». Den var klar over, at chancerne ville blive forringet, når først den dybt reaktionære Reagan sad på præsidentposten. Selv om offensiverne fik omfattende folkelig opbakning i El Salvador og det lykkedes at befri betydelige områder, var FMLN endnu ikke tilstrækkelig militært forberedt til at knuse borgerskabet. Derfor slog offensiverne fejl, og da Reagan havde overtaget præsidentposten i USA, indledte supermagten et omfattende støtteprogram for det salvadoranske borgerskab og det militærdiktatur der styrede landet. Det fik omfattende militære leverancer fra USA, nordamerikanske militærrådgivere og salvadoranske militærenheder fik specialuddannelse i guerilla- og oprørsbekæmpelse - folkemord - i USA.

Stagnation

Revolutionen rykkede efterhånden ud i en uvis fremtid, og med denne udvikling meldte der sig en vis afmatning i den danske kampagne, der ellers i international målestok var fuldstændig unik i sin gennemslagskraft og politiske enhed. De mange aktivister som partier, fagforeninger og andre organisationer havde stillet til arbejdet, begyndte atter at blive trukket ud. De var blevet sendt, ud fra en antagelse om, at arbejdet kun ville komme til at tage højst ½ år. Efterhånden som antallet af kadrer fra de deltagende organisationer faldt, steg antallet af aktivister uden organisationstilknytning, eller aktivister fra solidaritetsorganisationerne, der mente det var nødvendigt at fortsætte arbejdet.

I denne fase - 1982-83 - løb kampagnen ind i nogle alvorlige organisatoriske problemer. Den var opbygget som en kampagne og ikke en komite. Strukturen var baseret på kollektivt medlemsskab, der i starten sikrede en eksplosiv udvikling af arbejdet, men ikke var gearet til længerevarende arbejde. De kollektive medlemmer der efterhånden havde trukket de fleste af deres kadrer ud af arbejdet, havde fortsat den fuldstændige politiske og organisatoriske kontrol over kampagnen, mens de individuelle aktivister ingen indflydelse havde. Konsekvensen var, at også aktivisterne begyndte at forlade kampagnen i frustration over dens mangel på demokrati. Omkring 1985 var stort set det eneste der fungerede derfor udgivelsen af bladet Mellemamerikanyt og den politiske ledelse, der fortsat mødtes for at udstikke retningslinierne for det næsten døde arbejde.

Kampagnen er aldrig formelt blevet nedlagt, men ophørte reelt med at fungere i 1985, da Nicaraguakomiteen overtog udgivelsen af bladet. En væsentlig årsag til at kampagnen aldrig blev formelt nedlagt var, at DSU der havde været økonomisk ansvarlig for kampagnen stod med et underskud på kampagnens konti på over 100.000 kr. Organisationerne i kampagnen ønskede ikke at dele dette underskud, og DSU ønskede ikke at afskrive det.

Kampagnens spøgelsestilværelse var i de følgende (87-88) år en hindring for udviklingen af nyt solidaritetsarbejde med El Salvador. Det lykkedes i 1987 langsom at genstarte fagforeningsarbejdet i Støttegruppen for fagbevægelsen i El Salvador og i 1989 at genstarte FMLN arbejdet i El Salvador Initiativet.

Kampagnen var i sin indledende fase det bredeste, enhedsorienterede og mest succesfulde solidaritetsarbejde der til dato er gennemført i Danmark. Det lykkedes at samle omkring ½ million kr ind til befrielseskampen, engagere et meget stort antal kadrer og aktivister og generelt højne bevidstniveauet om El Salvador. Men samtidig blev uviljen mod at ændre kampagnens demokratiske strukturer i sidste ende dens død.

A.J.