Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Tyskland
Organisation  .  Bevægelser  .  Parti
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 31.207
: :
Spartakusforbundet
Left
Rocks
2024-02-25 16:52

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Spartacusforbundet gik ind for international solidaritet og klassekamp fremfor borgfred. Hovedfjenden stod i Tyskland selv, ikke i andre lande. Her taler Karl Liebknecht.

I august 1914 havde det tyske socialdemokratiske parti (SPD) sluttet «borgfred» med det kejserlige Tyskland og støttet krigen. Dette stred mod den internationale arbejderbevægelses beslutninger mod krig og militarisme og for proletariatets samarbejde over landegrænserne. I december 1914 nægtede rigsdagsrepræsentanten Karl Liebknecht imidlertid at bøje sig for partibeslutningen og stemte imod yderligere krigsbevillinger. Liebknechts holdning var optakten til oppositionelle strømninger mod den officielle partilinie.

Mens en fløj holdt fast ved SPD's traditionelle pacifistiske indstilling fra førkrigstiden - af denne fløj opstod senere Det uafhængige socialdemokratiske Parti (USPD) - samlede de radikale kritikere sig i marts 1915 i Gruppen Internationale. Ledende medlemmer var udover Liebknecht bl.a. Rosa Luxemburg, Franz Mehring, Käte og Hermann Duncker og Clara Zetkin.

I informationsbladet Die Internationale, i Spartakusbrevene - som gav gruppen navnet Spartakusgruppen og senere Spartakusforbundet (november 1918) - og i brochurer blev socialdemokraterne kritiseret skarpt og krigen analyseret som en imperialistisk krig. I stedet for borgfred og samarbejdsideologi krævede gruppen klassekamp mod Tysklands egen borgerligt-kapitalistiske regering og international solidaritet. Hovedfjenden stod i Tyskland selv, ikke i andre lande. Den var imidlertid ikke indstillet på organisatorisk at bryde med SPD, men ville forandre partiets kurs. Alt andet ville kun føre til isolation.

Gruppens ledende medlemmer blev arresteret og informationsblade og brochurer beslaglagt. Dette gjorde det politiske arbejde vanskeligt, og gruppens mulighederne for at nå ud med sine synspunkter og vinde politisk gehør var dermed stærkt reduceret. Internationalt sluttet den sig til Zimmerwaldbevægelsen, men afviste der venstrefløjens politik og Lenins syn på det revolutionære kadreparti. Efter en periode med organisatorisk tilslutning til USPD (fra 1917) samarbejdede gruppen efter Oktoberrevolutionen også med uafhængige venstreradikale grupper og lagde et program frem for en folkelig revolution i Tyskland. Ved siden af bolsjevikkernes program var det det mest vidtgående revolutionære program.

Under den tyske novemberrevolution i 1918 udviklede Spartakusforbundet en stor aktivitet. Det fik imidlertid aldrig massetilslutning for sine synspunkter. Indenfor USPD kunne forbundet virke radikaliserende, men fik ikke flertal. Heller ikke nu var man villige til at danne et parti, men stolede på massernes revolutionære kraft. Under slagordet «Al magt til rådene!» gik forbundet ind for en rådsrepublik - uden at få opbakning i rådene.

I «Hvad vil Spartakusforbundet?» lagde Luxemburg de oppositionelles program frem, som adskilte sig både fra Lenins kommunisme og fra den socialdemokratiske tradition: «Spartakusforbundet er ikke et parti, som vil vinde herredømmet over arbejdermasserne eller ved hjælp af arbejdermasserne. Spartakusforbundet er blot den mest målbevidste del af proletariatet, som ved hvert skridt henviser hele den store masse af arbejdere til dens historiske opgaver, som i hvert enkeltstadium af revolutionen og i alle nationale spørgsmål varetager den proletariske verdensrevolutions interesser. ( ... ) Spartakusforbundet vil kun overtage regeringsmagten, hvis det store flertal af den proletariske masse i hele Tyskland ønsker dette, aldrig anderledes end i kraft af dens bevidste tilslutning til Spartakusforbundets synspunkter, mål og kampmetoder.» I stedet for demokratisk centralisme ønskede man at give lokalorganisationerne stor autonomi.

På en landskonference den 29. december 1918 brød Spartakusforbundet endelig med USPD og stiftede dagen efter - mod Luxemburgs råd - Tysklands kommunistiske Parti (KPD) sammen med Internationale Kommunisten Deutschlands. Januaropstanden i Berlin - den såkaldte Spartakusopstand - medførte at Luxemburg, Liebknecht og senere også Jogiches blev myrdet, og at KPD dermed mistede sine forgrundsfigurer. Ideologisk set rummede det nye parti de mest forskellige retninger, og det kom hurtigt til konflikt rettet mod den rådskommunistiske og syndikalistiske fløj, som dannede sit eget parti (KAPD). Dertil kom, at partiet blev forbudt. Først efter sammenslutningen mellem KPD og Kominterntilhængerne indenfor USPD fik KPD en massebasis.

Spartakusforbundet danner et vigtigt led i afklaringsprocessen mellem den revolutionære og den reformistiske arbejderbevægelse. Fra kommunistisk hold blev forbundet senere kritiseret for at have overset nødvendigheden af partisplittelse. Dermed har forbundet - hed det - frataget sig selv et afgørende redskab i revolutionsprocessen. Mordene på forbundets ledende teoretiker (Luxemburg), agitator (Liebknecht) og organisator (Jogiches) forhindrede imidlertid, at deres vej til kommunismen kunne afprøves, at et center ved siden af bolsjevikpartiet kunne udvikle sig. Dette lettede politikken for komintern. Den gik ud på at fremstille Lenins magterobringsstrategi som almengyldig - efter at den revolutionære efterkrigsbølge ebbede ud.

E.Lo.