Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

A.P. Møller - Mærsk (1904-), verdens største containerrederi, Danmarks største virksomhed, en af verdens største klimasyndere, involveret i krigsproduktion, illegal transport af krigsmateriel og folkemord.

A.P. Møller blev grundlagt i 1904 af kaptajn Peter Mærsk Møller og hans søn Arnold Peter Møller under navnet Dampskibsselskabet Svendborg A/S. Møller familien var forretningsmæssigt aggressive og ønskede at ekspandere flåden ud over de 3 skibe, de oprindelig havde til rådighed, men stødte på modstand i bestyrelsen. I 1912 stiftede de derfor Dampskibsselskabet af 1912 A/S. Firmaet ekspanderede nu hastigt, yderligere befordret af høje profitter under 1. Verdenskrig (1914-18).

Allerede før verdenskrigen var A.P. Møller en politisk indflydelsesrig person. Den blev yderligere styrket af hans forretninger under krigen. Med udgangspunkt i sit rederi bekæmpede han energisk socialdemokratiske og radikale synspunkter. Efter krigsafslutningen i 1918 intrigerede han sammen med andre storkapitalister og højrefløjspolitikere mod den radikal-socialdemokratiske regering med den radikale C.Th. Zahle som statsminister.

Intrigemagerne kaldte arbejdsløshedsunderstøttelse for «dovenskabspræmier», og der foregik et nært samarbejde med Kong Christian den Tiende, som viste sig at være en varm tilhænger af, at Danmarks grænse med Tyskland skulle gå ved Dannevirke, og at lade det meget tyskprægede Sydslesvig indgå i en personalunion, styret af kongeriget Danmark.

Konspiratorerne kaldte sig «Flensborgkredsen», og A.P. Møller deltog særdeles aktivt i det arbejde, der førte til den såkaldte Påskekrise i 1920. Gruppen blev ledet af en tidligere chef for hærens efterretningsvæsen, oberstløjtnant Erik With, og den blev varmt bakket op af datidens store morgenaviser, Berlingske Tidende, Nationaltidende og København. Selv om den socialdemokratisk/radikale regering reelt stadig havde et flertal på en enkelt stemme i Folketinget, greb Christian den Tiende chancen og fyrede Zahle-regeringen, for straks efter at sætte sin gode ven, højesteretssagfører Otto Liebe ind som regeringschef sammen med en gruppe erhvervsfolk.

Kupregeringen holdt dog kun i fem døgn. Så måtte kongen erkende sit nederlag. En aldrig iværksat generalstrejke og tusinder af voldsomme protester fik ham til at indsætte en slags departementchefstyre, indtil der kort efter havde været afholdt nyvalg.

Fra skibstrafik ekspanderede A.P. Møller ind i andre sektorer. I 1918 etablerede det Odense Stålskibsværft for at kunne producere sine egne skibe. Værftet flyttede i 1959 til en ny lokation, Lindø. I de følgende årtier producerede det nogle af verdens største tankskibe til Mærsk koncernen. I 2006 leverede det verdens største containerskib, der de følgende år blev fulgt af 7 søsterskibe. I 2009 besluttede koncernen dog at lukke værftet, der drejede nøglen om i 2012. Mærsk gik derefter over til at få leveret sine skibe fra værfter i Sydkorea, som det allerede siden 1960'erne havde været i hård konkurrence med.

Spredningen af rederiets aktiviteter fortsatte. Fra 1928 gik det ind i tankskibs- og linietrafik. I 1930 erhvervede det en sukkerplantage.

Da Tyskland i 1940 besatte Danmark bestod Mærsks flåde af 46 skibe, hvoraf de 36 var udenfor Danmark. De blev beslaglagt af USA for ikke at falde i tyske hænder. Mærsk McKinney Møller drog derefter til Washington for at få dem frigivet. Forgæves. Var det lykkedes Møller, var de endt i tysk tjeneste. I marts 1941 var Danmarks status så lav, at USA konfiskerede skibene. Pga. den danske stats samarbejde med besættelsesmagten blev den betragtet som en del af aksemagterne Tyskland og Italien. Under krigen blev de af USA brugt til transport af tropper og varer. 25 af dem blev sænket og flere hundrede danske søfolk døde.

Koncernen havde frem til 1943-44 et tæt samarbejde med Tyskland og nazisterne. A.P. Møller var måske ikke nazist, men han var nationalkonservativ og sympatiserede med mange af de nazistiske ideer. Møller indgik i den såkaldte Højgaardgruppe anført af nazisten Knud Højgaard. I et stærkt følelsesladet brev til Kong Chr. den 10. dateret den 14. november 1940 anbefalede ni mænd fra gruppen, at der blev dannet «en upartipolitisk Regering, som vil kunne opnaa Fordele fra Tyskland, der ikke vil kunne opnaas med et Ministerium som det nusiddende». Kongen leverede brevet videre til statsminister Th. Stauning, der smed brevet i papirkurven. Ved en tale i Studenterforeningen den 8. november 1942 citerede A.P. Møller fra Hitlers Mein Kampf og erklærede på en række punkter sin sympati for galningen i Berlin.

Frem til 1943-44 troede A.P. Møller stadig, at Tyskland ville vinde verdenskrigen. Først derefter blev det klart, at den havde satset på den tabende part. Den sadlede hurtigt om og satsede derefter på USA. Der blev etableret et symbiotisk forhold mellem USA og Mærsk, der fortsat eksisterer i dag.

I 1928 havde koncernen etableret sin første globale rute, der besejlede USA, Japan og Philippinerne. Japan der var en aggressiv stormagt, der allerede da havde besat Manchuriet havde brug for international skibsfart. Efter 2. Verdenskrig blev linietrafikken hurtigt udvidet. Selv om koncernen havde mistet halvdelen af sine skibe under krigen, opkøbte den nye skibe og fik bygget nye, så den blot 3 år efter krigsafslutningen havde samme tonnage som før krigsudbruddet.

Mærsk gik i 1950'erne ind i tankskibstrafik og fra 1970'erne containertrafik. Mærsk markerer selv 5. september 1975 som den dag, hvor containereventyret begyndte. Den dag sejlede dets skib med udelukkende 385 containere fra USA's østkyst. Allerede i 1956 havde koncernen bygget det første skib, der kunne tage containers, men transporten havde indtil 1975 været en blanding af stykgods og containere. Overgangen fra stykgods til containertrafik stillede krav om præcis og optimeret styring af trafikken. Mærsk byggede derfor sit eget datacenter og var i stand til at slå konkurrenterne. Fra 1990 til 2000 voksede det fra at have containerterminaler i 40 lande til 100.

I 1979 købte Mærsk aktiemajoriteten i Svitzer, der bugserer skibe - deriblandt de enorme Mærsk tank- og containerskibe. Svitzer opererer nu i 100 have verden over og 20 olie- og gasterminaler.

Mærsk opkøbte i 2005 konkurrenten P&O Nedlloyd.

I 2013 betegnede Mærsk sig selv som verdens største globale containervirksomhed med 600 skibe med plads til ialt 3,8 mio. 20 fods containere.

I oktober 2023 indledte terrorstaten Israel folkemord i Gaza. Folkemordskonventionen forpligtiger alle underskrivende lande til at hindre folkemord, men det eneste land der overholdt konventionen var Yemen, der øjeblikkelig indførte en blokade af Bab al Mandeb strædet, hvor skibe til Israels Røde Havs havn skulle passere. Blokaden var rettet mod alle rederier, der besejlede Israel. Derunder Mærsk. Rederiet meddelte i januar 2024, at det fremover ville sende sine skibe fra Asien syd om Afrika for at nå Europa. Til forsvar for koncernen besluttede Folketinget i februar 2024 at sende en fregat til det Røde Hav. Det var en ligegyldig magtdemonstration der ingen betydning fik. Mærsk vurderede i maj 2024, at den længere rejsetid reducerede dets kapacitet med 15-20%. Det blev øjeblikkeligt synligt i dets regnskaber, hvor omsætningen faldt fra 81,5 mia. US$ i 2022 til 51 mia. US$ i 2023. Profitten faldt fra 29,7 mia. til 3,9 mia. Det betalte med andre ord en høj for sin deltagelse i terrorstatens folkemord.

Mærsk udleder halvdelen af Danmarks CO₂, men Danmark holder Mærsks CO₂ ude af nationalregnskabet, da det er en «shippingvirksomhed»

Symbiose med finanskapitalen

I 1922 gik Den Danske Landmandsbank, Hypothek- & Vexelbank i Kjøbenhavn konkurs. I 1923 indledtes straffesag mod flere af dens direktører og bestyrelsesmedlemmer, og Socialdemokratiet truede med at nationalisere den. Det blev dog øjeblikkelig glemt, da Stauning i 1924 blev statsminister. I stedet postede staten flere penge i banken, for at holde den oven vande. I 1928 indsatte staten A.P. Møller som bestyrelsesformand. Symbiosen mellem det der hurtigt blev Danmarks største bank (Danske Bank) og rederikapitalen var dermed etableret. Møller bevarede bestyrelsesposten frem til 1952.

Gennem 1990'erne øgede A.P. Møller sin ejerandel i Danske Bank. Omfanget havde indtil da været en hemmelighed, men lå i 1990 på omkring 10%. I december 2004 ejede Møllers Almenfond 20,1% af aktierne i Danske Bank. Det fik stor økonomisk betydning. Pr. 1. januar 2005 blev Danske Bank optaget som associeret virksomhed i A.P. Møller Mærsk koncernen. Det indebar, at Danske Banks resultatopgørelse indgik i Mærsks årsregnskaber og at Danske Banks overskud blev skattefrit. I juni 2006 ejede Mærsk koncernen i alt 22,27% af Danske Banks aktier. 1980'ernes borgerlige regeringer havde fjernet muren i finanssektoren mellem den rene bankdrift og realkredit. Danske Bank kunne derfor opkøbe Realkredit Danmark og træde ind i spekulationen på boligmarkedet. Da boligboblen sprang under Finanskrisen i 2007-08 måtte Danske Bank afskrive 100 mia. kr. Men Mærsk havde fuld kontrol over partiet de Konservative, der derfor i Bankpakke I og II overførte flere hundrede milliarder til banken. Mærsk og banken havde snablen direkte i statskassen.

For at kompensere for sine tab på boligspekulation gik Danske Bank fra 2007 ind i hvidvask af penge. En stærkt profitabel forretning. Frem til 2018 tjente den 1500 mia. kr på disse kriminelle aktiviteter. Først fra 2017 blev finansinspektionen hårdt presset tvunget til at gå ind i sagen, efterfulgt af bagmandspolitiet. Først i 2022 blev skandalen for belastende for Mærsk, der da fyrede den administrerende direktør og bestyrelsesformanden.

Detailhandel

Salling åbnede sin første forretning i 1906. I 1960 åbnede virksomhed sin første Føtex. Forretningskonceptet blev en succes, men Salling havde ikke selv kapital til en omfattende ekspansion. I 1964 gik A.P. Møller derfor ind med kapital, overtog halvdelen af aktierne i Jysk Supermarked og omdøbte det til Dansk Supermarked. I 1970 åbnede koncernen sin første Bilka og i 1981 sin første lavprisbutik Netto. Netto kæden ekspanderede de følgende årtier over hele landet og ind i Frankrig, Tyskland, Polen, Sverige og Storbritannien. Efterhånden som konkurrencen spidsede til i lavprisdetailhandelen, begyndte Netto at trække sig ud af udlandet. I 2014 solgte A.P. Møller halvdelen af sin ejerdel i Salling og i 2017 den resterende halvdel.

Olie og gas

Mærsk Olie og Gas blev etableret i 1962 med det specifikke formål at udvinde olie og gasforekomsterne i den danske del af Nordsøen. Mærsk fik nogle vilkår af den danske stat, der ikke var set andre steder i verden. Koncernen betalte 40kr (FYRRE KRONER) for eneretten til den danske olie og gas. I realiteten forærede den daværende socialdemokratiske regering en stor del af den danske undergrund til Mærsk. I 2008 tegnede Olie og Gas sig for 22% af koncernens omsætning og 68% af dens profitter.

Efter kritik lavede den konservative Erhvervsminister Bent Bendtsen i 2009 en usædvanlig fordelagtig aftale om kulbrintebeskatning med Mærsk, som koncernen ville tjene 350 mia. kr på frem til 2047. Mærsk havde på forhånd instrueret ministeren om, at han skulle møde op til forhandlingerne alene. Koncernens jurister kunne derfor uhindret «køre rundt» med postbuddet fra Fyn. Som tak for det gigantiske tyveri af statslige midler blev Bendtsen efter sin fratræden som minister belønnet med en lang række højt betalte bestyrelsesposter i Mærsks selskaber.

A.P. Møller besluttede i 2016 at udskille olie- og gas fra kernevirksomheden, der alene skulle fokusere på containertransport. Mærsk Olie og Gas blev solgt til det franske Total i 2018 og Mærsk Drilling blev udskilt som virksomhed i 2019.

Mærsk købte i 1969 Falck Air fra Falck. Det blev starten på Maersk Air. Formålet var bl.a. at dække eget behov for helikoptertransport til boreriggene i Nordsøen, men også opbygge et indenlandsk charter- og rutenetværk. For at ekspandere opkøbte selskabet en række rejsebureauer, der derefter skulle bruge selskabets fly til charterrejser. Selskabet var igennem sin første alvorlige krise i slutningen af 1970'erne, men overlevede og satsede gennem 1980'erne på udvidelse af rutenettet. I takt med den stigende konkurrence blev det lille selskab presset og i 2005 blev det solgt fra til Sterling.

Krig og våben er god forretning

I 1930 overtog A.P. Møller 15% af aktierne i Dansk Rekylriffel Syndikat. Selskabet havde siden 1900 produceret det verdensberømte Madsen maskingevær. I løbet af de følgende år øgede Møller aktieandelen til 31,6% og fik dermed fuld kontrol over selskabet. Den urolige tid i 1930'erne gav god afsætning for selskabets våbenproduktion.

Madsen maskingeværet. Produceret af A.P. Møllers Riffelsyndikatet. Tyskerne brugte det og efter 2. Verdenskrigen sikrede USA og CIA dets markeder i diktaturstater rundt om verden. Det spredte død og ødelæggelse i diktaturstater og kolonier fra Indonesien over Afrika til Latinamerika.

Efter nazisternes besættelse af Danmark i 1940 blev Riffelsyndikatet storleverandør af våben til Tyskland. Det blev derfor udsat for de største sabotageaktioner fra modstandsbevægelsens side. Første gang den 10. maj 1943. A.P. Møller skrev derfor til London for at få bragt sabotagen til ophør. Det mislykkedes. Den 22. juni 1944 blev syndikatet for 2. gang udsat for sabotage. BOPA bragte 400kg sprængstof til sprængning på fabrikken. Den største mængde der blev brugt ved sabotageaktioner under hele besættelsestiden.

BOPA sprang i juni 1944 for 2. gang Riffelsyndikatet i luften. Syndikatet og dermed A.P. Møller tjente godt på leverancerne af våben til Tyskland.

Efter befrielsen fik Riffelsyndikatet i 1950 en bøde for værnemageri, men den lukrative produktion fortsatte. Nu skaffede USA og CIA kunderne. CIA dækfirmaet Western Arms Corporation spillede en central rolle i markedsføringen.  «Firmaet» besøgte i 1951 Riffelsyndikatet og var begejstrede for hvad de så. Gennem 1950'erne og 60'erne leverede selskabet hundredetusinder af maskingeværer, maskinpistoler, maskinkanoner, granater og patroner til diktaturer i Europa, Asien og Latinamerika: Portugal, Indonesien, Thailand, El Salvador, Guatemala, Nicaragua, Costa Rica, Venezuela, Colombia, Brasilien, Paraguay og Peru. Våbnene farvede jorden rød af blod i Portugals kolonikrige i Afrika, blodbadet i Indonesien der kostede 500.000 livet i 1965, borgerkrigen i Colombia og diktaturenes nedkæmpelse af enhver opposition. Mærsk McKinney Møller var på dette tidspunkt blevet en del af bestyrelsen og var med at til at skabe forbindelsen mellem USA og våbenfirmaet. Pga. ejerskabet havde firmaet aldrig problemer med at få eksporttilladelser for sine våben fra den danske stat.

Riffelsyndikatet skiftede i 1959 navn til Dansk Industri Syndikat (DISA). Først i 2005 afhændede A.P. Møller sine aktier i virksomheden.

Berlingske Tidende udgav i november 1999 en kulegravende artikelserie om Riffelsyndikatet og A.P. Møllers rolle i dets våbensalg til Tyskland. Sandheden (og historien) tåler ikke dagens lys. Mærsk McKinney Møller meddelte allerede efter den første artikel, at A.P. Møller ville sælge alle sine aktier i avisen. Koncernen var i 1982 trådt ind og havde været med til at redde avisen, der var på det tidspunkt var ved at bukke under økonomisk. Berlingske blev i 2000 solgt til det norske Orkla. Artikelserien er siden blevet slettet fra avisens arkiver.

Riffelsyndikatet afleverede i 2018 i stilhed sine arkiver til Statens Arkiver. I 2020-21 gennemførte journalister tilknyttet Frihedsbrevet en omfattende gennemgang af arkiverne for at få dokumenteret selskabets aktiviteter i 1950'erne og 60'erne.

Fra tysk lakaj til USA lakaj

Med nazismens nederlag i 1945 sadlede A.P. Møller om fra at være orienteret mod at tjene (på) Tyskland til at tjene (på) USA. Dets tætte kontakter til USA og CIA gjorde, at det allerede i 1965 blev brugt til at smugle våben til militærdiktaturet i Indonesien, der i massakrer henrettede 500.000. Under 1. og 2. Golfkrig sejlede virksomheden gratis krigsmateriel fra USA og resten af verden til Saudi Arabien, hvor det skulle bruges til invasionen af Iraq. Som tak for den gratis transport i 1991 indlemmede USA i 1996 Mærsk i sit Maritime Security Program (MSP), hvor rederier mod en klækkelig betaling er forpligtet til at stille skibe til rådighed for supermagtens militær, når der skal transporteres udstyr til krige og konflikter rundt om i verden. Hvert skib der indgår i MSP honoreres af USA's militær med 36,3 mio. kr om året. Mærsk har 23 skibe der indgår i MSP, svarende til 835 mio. kr årligt. Mærsk tegner sig for over 1/3 af de 60 skibe, der indgår i MSP programmet. Mærsks integration i USA's militær indebærer, at dets skibe kan blive anvendt ved et US angreb på Grønland, som præsident Trump tidligere har truet med at erobre. Mærsk vil da som under 2. Verdenskrig få en rolle som landsforræder.

Mærsk tegner sig for 23 ud af 60 skibe i USA's Maritime Security Program (MSP). De udgør langt over halvdelen af programmets samlede tonnage. De stilles til rådighed for USA's Krigsministerium, når supermagten beder om det. Mærsk får årligt 835 mio. kr for ulejligheden. Når USA angriber Grønland, vil en del af krigsmateriellet blive transporteret på Mærsk skibe. Rederiet Torm tegner sig for yderligere 3 skibe i MSP programmet, så Danmark er i stor skala villig backup for USA's krigseventyr rundt om på kloden. (Maritime Security Program)

USA «betalte» Mærsk for «hjælpen» under det ulovlige angreb på Iraq i 2003 ved at forære det retten til havnen i Khor Az Zubayr i Iraq. Politiken kunne i 2007 dokumentere, at Mærsk siden 2000 havde tjent 17 mia. kr på transport for USA - primært militæret.

Deltager i folkemord

Yemen indførte i oktober 2023 blokade af det Røde Hav i overensstemmelse med FN's Folkemordskonvention, der pålægger stater aktivt at forhindre folkemord. Mærsk blev dermed forhindret i ikke blot at besejle Eilat i det israelsk besatte Palæstina, men også at bruge Suez kanalen på transport mellem Europa og Asien.

Namer Armed Personel Carriers (APC). Pansrede mandskabsvogne anvendt af terrorstaten Israel. Her i Gaza. Leveret med Mærsk skibe fra USA.

Danwatch undersøgte i 2024 2000 fragtbreve med Mærsk skibe og kunne dokumentere, at skibene i vid udstrækning bruges til transport af militært isenkram mellem USA/Europa og Israel. 11 af de 23 Mærsk skibe der indgår i USA's MSP program anvendes til transport af krigsmateriel til Israel. 43 gange under folkemordets første år har Mærsk skibe transporteret flere tusinde tons militært isenkram til Israel. Det gælder bl.a. de tunge Oshkosh militære lastbiler og Namer Armed Personel Carriers (APC - armerede mandskabsvogne). I mange tilfælde er godset blevet omladet på Mærsks containerterminal i Algeciras i det sydlige Spanien. I maj 2024 indførte den spanske regering et totalforbud mod anvendelse af spanske havne ved forsendelse af krigsmateriel til Israel. Kampagnen MaskOffMaersk kan dokumentere, at Mærsk bevidst brød dette forbud ved fortsat at bruge Algeciras til omlastning. Efter afsløringerne blev den spanske regering tvunget til at handle. Den forbød eksplicit Maersk Denver og Maersk Seletar og der ellers skulle have anløbet Algeciras i at lægge til. De skulle have transporteret krigsmateriel videre til terrorstaten.

Mask Off Maersk. Palestinian Youth Movements (PYM) kampagne mod Mærsks transporter af krigsmateriel til Israel.

I januar 2025 offentliggjorde MaskOffMaersk en rapport om ulovlige eksporter af varer fra de illegale israelske bosættelser på den besatte Vestbred til USA. De illegale virksomheder er på FN's forbudsliste.

Efter forbuddet i Spanien begyndte Mærsk i stedet at anvende Tanger i Marokko som omskibningshavn. MaskOffMaersk kunne i april 2025 dokumentere, at Maersk Detroit skulle transportere F-35 dele fra USA til Tanger. Nexoe Maersk skulle derefter transportere dem videre til Haifa i Israel. Det udløste demonstrationer i Tanger.

I maj 2025 kunne MaskOffMaersk dokumentere hvordan Mærsk anvender havnen i Rotterdam som omdrejningspunkt for transporten af F-35 dele mellem Israel og USA samt Europa. F-35 produktionen er logistisk kompliceret fordi flere hundrede virksomheder over hele verden er involveret i produktionen af kampflyet. Deriblandt det danske Terma. Samme måned udsendte MaskOffMaersk en rapport der dokumenterede, at Mærsk i perioden 30/12 2019 til 28/1 2025 har gennemført mindst 1009 forsendelser af dele til F-35 produktionen. Mange af F-35 delene transporteres med fly, men for de større og tungere dele spiller Mærsk en helt central rolle i den globale produktionsmaskine af F-35. I Tanger har havnearbejderne fundet ud af, at Mærsk bevidst mærker containerne forkert eller undlader at angive bestemmelseshavnen for at sløre transporterne.

Den 24. februar 2025 gennemførte over 800 aktivister fra Studerende Mod Besættelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse en demonstration ved Mærsks hovedkvarter i København i protest mod koncernens deltagelse i Israels folkemord mod Palæstina. Det lykkedes flere af demonstranterne at komme op på hovedkvarterets tag og folde bannere ud med teksten «Mærsk profiterer på folkemordet i Gaza» og «Kap båndene til folkedrab». Demonstranterne fik rutinemæssigt tæsk af politiet.

Mærsk meddelte i juni 2025, at det ikke længere vil transportere varer til eller fra terrorstatens bosættelser i de besatte områder. Koncernen vil basere sig på FN's liste over ulovlige virksomheder i bosættelserne. Beslutningen får ikke de store konsekvenser. Terrorstaten er berygtet for at ommærke sine varer.

I juni 2025 blev Mærsk specielt fremhævet som en af 50 globale virksomheder der deltager i Israels folkemord i Palæstina. Det skete i FN Special Rapporteur Francesca Albaneses rapport From economy of occupation to economy of genocide. Albanese havde allerede tidligere sammen med Amnesty International og et stort antal FN Rapportører opfordret til global våbenboykot af Israel

24. februar 2025. 800 aktivister demonstrerer mod Mærsks deltagelse i Israels folkemord i Palæstina. De fredelige demonstranter blev udsat for peberspray, tåregas, knipler og politihunde. Politiet erklærede, at demonstranterne havde været «voldelige», fordi de ikke flyttede sig. Demonstrationen i København blev fulgt af demonstrationer i Marokko, Finland og New York i april, maj og juni 2025 protest mod Mærsk.

A.J.