Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 28.915
: :
Nationalkommunisme
Left
Rocks
2023-12-04 14:39

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Begrebet nationalkommunisme betegner en form for kommunisme, der er uafhængig af Moskva. Det blev særligt aktuelt i forbindelse med bruddet mellem Tito og Stalin i 1948. Begrebet anvendes i dag som en generel betegnelse for en række indbyrdes forskellige former for radikal socialisme; Både kinesisk, jugoslavisk (før sammenbruddet) eller vietnamesisk socialisme, og også om den såkaldte eurokommunisme. Selve begrebet - med syntesen af radikal socialisme og stærk patriotisme - er imidlertid betydeligt ældre, og genfindes både i den franske revolution, specielt hos Babeuf, og er også meget fremtrædende i Pariserkommunen af 1871.

Klassikerne negligerede det nationale

Der hersker en del forvirring på dette centrale område. Årsagen er primært, at den etablerede klassiske teori om den internationale klassekamp meget længe negligerede det nationale element. Både for Marx og Lenin var det helt afgørende, at den vertikale strid mellem nationer skulle erstattes af klassekamp langs horisontale sociale brudflader, hvor landegrænser var af minimal betydning. Det var proletarer i alle lande, der skulle forenes. Engels forudsagde i et brev til Bebel i 1891, at selv de mest brændbare nationale stridsspørgsmål ville forsvinde under socialismen. Når både Tyskland og Frankrig blev socialistiske, ville det være uden interesse hvorvidt Elsass-Lothringen var fransk eller tysk.

Forskellige former for nationalkommunisme

Den russiske revolution i 1917 var også i høj grad præget af denne overnationale tænkemåde. Både for Lenin og Trotskij var den russiske revolution blot en forløber for selve Verdensrevolutionen; og det var også en klar forudsætning, at et socialistisk styre i Rusland ikke ville kunne bestå under international isolation.

Men som så ofte i politikken afveg terrænet en hel del fra kortet. Det blev Stalins nationale løsning, socialisme i et land, og ikke Trotskijs internationalisme, der sejrede allerede i 1924. Selv om Trotskij nok rent logisk stod væsentligt nærmere den klassiske teori.

En anden form for national kommunisme finder vi i Kina. Allerede i 1927 efter det katastrofale nederlag i Shanghai, opbyggede Mao Tse-tung den guerillabevægelse, som med hovedbasis i landsbyerne skulle sejre i hele Kina i 1949. Dette skete på et rent kinesisk grundlag og fuldstændig uafhængig af Moskva. Både for Mao Tse-tung og for Tito var den uforsonlige modstand mod henholdsvis japansk og tysk besættelse en væsentlig forudsætning for den kommunistiske sejr.

Dette er en regel, der tydeligvis har almen gyldighed i vor tid: Kommunisterne har stået meget stærkt; Har været nærmest uimodståelige, når de har kunnet fremstå som konsekvente patrioter; På den anden side var et af de største svaghedstegn ved de gamle regimer - uanset om det var i Havana eller Saigon - at de var fuldstændig afhængige af udenlandsk, og det vil her sige nordamerikansk støtte.

Omvendt er det også tydeligt, at den største vanskelighed for de vestlige kommunistpartier meget længe har været, at modstanderne har kunnet stille særdeles nærgående spørgsmål om disse partiers nationale loyalitet. Et problem der først blev forsøgt løst med den såkaldte eurokommunisme indenfor det italienske, spanske og delvist i det franske kommunistparti.

Tvetydig funktion

Det må tilføjes, at patriotisme som sådan på ingen måde har nogen entydig funktion indenfor politikken. I veletablerede stater vil patriotisme oftest have en samfundsbevarende funktion - en loyalitet der går på tværs af klasseskel, og hvor radikalisme kan afskrives som noget suspekt udenlandsk eller som såkaldt «uamerikansk virksomhed». Det var disse stater, Marx først og fremmest havde i tankerne, da han i sin tid erklærede, at arbejderne ikke har noget fædreland.

Men lige så tydeligt er det, at patriotisme kan have en meget radikal og også revolutionær funktion, i lande uden national selvstændighed, eller hvor produktionsmidlerne ejes af udlændinge. De store revolutioner - både den engelske og den franske - havde begge et stærkt patriotisk indslag. Det var under den franske revolution, at selve glosen fædreland - «la patrie» - blev et politisk slagord; Aristokraterne samarbejdede med udlandet. I den forstand kan vi trygt sige, at de nationalkommunistiske bevægelser i det 20. århundrede bygger på en solid tradition fra tidligere revolutioner.

J.A.C.

Litteratur

J. A. Christophersen: Verdensrevolusjonen som blev vekk, Oslo 1969.