 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Massehysteri eller kollektivt hysteri betegner indenfor socialpsykologien udbruddet af de samme hysteriske symptomer hos mere end en person. Det kan udløses når en gruppe bliver vidne til en enkeltperson, der bringes i en hysterisk tilstand som følge af en traumatisk eller særlig stressende oplevelse. Massehysteri vil ofte give sig udtryk i fælles irrationelle handlinger, på tværs af gruppens objektive interesser, som f.eks. at løbe den forkerte vej i en katastrofesituation. Gennem historien og frem til vore dage er massehysteri blevet anvendt af politiske og religiøse bevægelser eller medier til at manipulere befolkningsgrupper i en bestemt retning.
Hysteri betegner i dagligtale en nervøs sindstilstand, der præges af stærk lunefuldhed, mangel på beherskelse og tilbøjelighed til at overdrive virkelige lidelser. Indenfor psykologien refererer hysteri til en neurotisk tilstand, der karakteriseres ved kropslige symptomer - f.eks. hysteriske lammelser - eller angst.
Den måden hysterikeren opfatter verden på, er præget af passivitet: Hysterikeren lader sig overvælde af sine indtryk i stedet for at følge egne hensigter og planer, og er derfor let påvirkelig. Stemningerne og meningerne skifter så at sige med vejr og vind, og hysterikeren mangler evnen til aktiv koncentration og udholdenhed. Hans opfattelser og indtryk er globale - altomfattende - og diffuse - åh, det er skønt, forfærdeligt osv. - og rummer ikke skarphed og præcision. Selv om han er intelligent, kan han undlade at se de mest åbenbare sammenhænge.
Massehysteriens grundlag
Massehysteri er ofte psykologisk baseret på gruppens angst og har sit modstykke indenfor etologien (dyreadfærd), hvor flokadfærden bidrager til flokkens beskyttelse mod udefrakommende angribere. Reaktionen kan være flugt eller angreb på den indbildte eller reelle trussel.
Politiske og religiøse magthavere og bevægelser har gennem historien udnyttet den diffuse angst i bestemte befolkningsgrupper til at manipulere disse gruppers handlinger og holdninger i bestemte retninger. Blandt disse former for massehysteri indtager nazismen og jødeforfølgelserne en særstilling. Hemmeligheden bag Hitler og Goebbels' evne til at hensætte nazistiske massemøder i en ekstatisk rus lå i at fortælle tilhørerne hvad de ønskede at få at vide, men i en grotesk og overdreven form. Tilhørerne genkendte deres egne længsler, aggressioner og fordomme i talerne, og deres ophidselse var ofte direkte proportional med overdrivelsen i udfaldene. Når massen bliver genstand for en sådan påvirkning, siges det gerne, at den «mister sig selv» og går op i et kollektivt «over-jeg» i sin handlingstilbedelse.
Nazisterne udnyttede tyskernes angst for 1930'ernes arbejdsløshed, den økonomiske krise og frustration over krigsnederlaget i 1. Verdenskrig. Nazisterne ledede disse frustrationer i retning af ønsket om krig som middel til opgør med den «uværdige afslutning» på 1. Verdenskrig og i retning af forfølgelse af jøderne, der blev gjort kollektivt ansvarlige for ødelæggelse af den tyske kultur.
Nazismen var udtryk for en ekstrem udnyttelse af den aktuelle situation i Tyskland og manipulation af befolkningen, men var ikke afgrænset hertil. Nazismen slog rødder i mange andre lande, og forfølgelsen af befolkningsgrupper der af magthaverne blev udpeget som syndebukke eksisterede før og eksisterer også i vore dage. Jødeforfølgelsen under nazismen havde sin pendant i pogromer mod denne befolkningsgruppe helt tilbage i Middelalderen. Først i fremmest i Spanien, hvorfra jøderne helt blev smidt ud i 1492, men også især i de efterfølgende århundreder i Østeuropa.
Jødeforfølgelsen blev oprindelig udviklet af de religiøse (kristne) magthavere, men blev senere overtaget af de politiske. En tilsvarende forfølgelse og et tilsvarende massehysteri blev udviklet i heksejagterne og hekseprocesserne.
I Sovjetunionen piskede Stalin et massehysteri op rettet mod påståede fjender af staten. Toppen af dette massehysteri var Moskvaprocesserne, hvor Stalins påståede politiske fjender blev dømt og henrettet. Ved siden af disse skueprocesser blev et ukendt antal millioner anonyme russere hentet og henrettet.
Tilsvarende former for massehysteri blev udviklet i USA i 1950'erne i form af McCarthyismen, hvor kommunister og uskyldige blev gjort til syndebukke. McCarthyismen blev alene indstillet i USA, fordi Eugene McCarthy selv blev offer for sin egen massehysteri, og begyndte at se spøgelser - også inden militæret og statsadministrationen. McCarthyismen havde sin lidt mere nedtonede pendant i andre vestlige lande i form af antikommunismen.
Siden Østeuropas og Sovjetunionens sammenbrud i starten af 1990'erne har de vestlige magthavere i stedet rettet frygten - og forfølgelsen - mod flygtninge og indvandrere. I Danmark har Dansk Folkeparti, partiet Venstre og massemedier i særlig grad bidraget til at skabe massehysteriet omkring flygtninge og indvandrere.
Senest er massehysteriet blevet rettet mod den abstrakte kategori «terrorisme», og er i Danmark og mange andre lande blevet brugt som løftestang til drastiske indskrænkninger af de borgerlige og demokratiske rettigheder. I Danmarks tilfælde er der med vedtagelsen af Terrorpakke 2 i 2006 sket en så drastisk indskrænkning af rettighederne, at man skal tilbage til besættelsestiden for at finde noget tilsvarende. Både jurister og politikere bruger i dag betegnelsen politistat.
Massehysteriet omkring Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben i 1992-2003 er et andet aktuelt tilfælde. De politiske magthavere ønskede at anvende dette massehysteri til at legitimere invasionen og besættelsen af Iraq. Selv om det sjældent sker, blev den omfattende manipulation der var grundlag for dette massehysteri efterfølgende afsløret.
Massemediernes massehysteri
Mens de religiøse og senere de politiske magthavere historisk spillede en central rolle for udviklingen af massehysteri, spiller massemedierne i dag en central rolle. Både som magthavernes redskab til at skabe massehysteriet, og som selvstændig udløser af massehysteri.
Et af de historisk mest berømte eksempler på et sådan medieskabt massehysteri er den panik, der udbrød i USA allehelgensaften 1938 som følge af en meget realistisk radioudsendelse baseret på H.G. Wells' bog Klodernes kamp om marsmænds invasion af jorden. Det står her læseren frit for at erstatte marsmænd med jøder, kommunister, flygtninge, indvandrere, muslimer eller terrorister for at skabe ældre eller nyere associationer.
Med Klodernes kamp fik både massemedier og magthavere øjnene op for de stærke manipulatoriske kraft der ligger i mediet. Udsendelsen blev kopieret, oversat og tilpasset til mange andre sprog og kulturer. I Ecuador resulterede et stykke i radioteatret baseret på Klodernes kamp i 1949 i, at titusinder af vanvittige mennesker løb ud på gaderne og flygtede for at redde livet eller forsvare sig mod et gasangreb fra marsboere. Udsendelsen var på spansk og meget realistisk. Den oplyste, at marsboerne var landet i Cotocallo-området tæt ved hovedstaden Quito. Stykket bragte udtalelser fra politiet og skræmte øjenvidner. Udsendelsen var så overbevisende, at politiet hastede til Cotocallo for at forhindre invasionen. Quito var derfor uden politi, da en rasende menneskemængde angreb radiohuset, som havde sendt udsendelsen, og satte ild til bygningen. 15 mennesker omkom, deriblandt idemanden.
Sygdomme med epidemiske karakteristika giver ofte anledning til massehysteri. I de første mange år af AIDS «epidemien» var sygdommen og de ramte omgærdet af hysteri, og mange mennesker troede at sygdommen smittede blot ved kropskontakt. Lignende reaktioner er kommet til udtryk omkring fugleinfluenza, hvor det ligeledes er lykkedes medierne at skabe en vis massehysteri. Den har f.eks. i Frankrig og flere andre lande ført til, at forbrugerne er ophørt med at spise fjerkræ - trods det at sygdommen under ingen omstændigheder kan spredes på denne måde.
Under den dybe økonomiske krise i Sydkorea i slutningen af 1990'erne opstod massehysteri omkring bordventilatorer. Store dele af befolkningen mente, at anvendelsen af ventilatorer i lukkede rum var livsfarlig, fordi ventilatoren «opbrugte luften i rummet». Konsekvensen er, at ventilatorer endnu i dag sælges med en timerfunktion i Sydkorea, så de automatisk slår fra indenfor en bestemt periode, og sydkoreanske bilister der tænder en ventilator i bilen ruller samtidig vinduet ned af frygt for at blive kvalt.
Et tilsvarende massehysteri opstod i Danmark under storstrejken i 1998 omkring bagegær. Hysteriets kæde var: strejke -> mangel på bagegær -> intet brød -> sult. Resultatet var, at forretningernes lagre af bagegær - og flere andre varer - blev tømt på rekordtid.
I sommeren 2004 nåede en række rygter om mishandling af heste i Danmark frem til medierne, og udløste i løbet af nogle måneder et massehysteri blandt især heste- og stutteriejere og dyreværnsfolk. Der blev dannet borgerværn, der skulle patruljere hestefolde og stalde, og politiet blev tvunget til at nedsætte en speciel efterforskningsenhed. Først et år senere stod det klart, at ingen eller kun få af de mange anmeldte tilfælde af mishandling skyldtes menneskers indgriben. I næsten alle tilfælde kunne det påvises, at det var mere sandsynligt at hestene havde påført sig selv skade (fordi de f.eks. sad fast) eller var blevet angrebet af rovdyr.
Et andet område der af præget af solid massehysteri er pædofili i daginstitutioner og skoler. Der er tale om en bølge der opstod i USA i 1980'erne og senere bredte sig til det meste af den vestlige verden. Pointen er her ikke, at der ikke forekommer tilfælde af pædofili, men derimod at massehysteriet udløste en heksejagt på formodede pædofile pædagoger og lærere. Massemedierne har som i de foregående eksempler bidraget til at skabe dette massehysteri. Især fordi seksualitet af enhver art er pirrende og «godt stof» der sælger i den vestlige verdens massemedier.
Religiøst massehysteri
Religiøst massehysteri var tidligere langt mere udbredt, men i takt med sekulariseringen af samfundene har det været aftagende. Det forekommer i vore dage overvejende i stærkt troende samfund eller religiøse sekter. Et af de mest ekstreme eksempler på massehysteri blandt religiøse sekter var da over 900 af Jones sektens medlemmer i 1978 begik selvmord i Guyanas jungle. Men massehysteri i mindre målestok forekommer også i mange andre religiøse bevægelser som f.eks. Pinsebevægelsen eller Scientology.
Bekæmpelse af massehysteri
Det er i vore dage vanskeligt at dæmme op for massehysteri, fordi magthavere bruger det som manipulations instrument og fordi massemedierne ofte bidrager hertil. Indenfor massemedierne er kampen så hård, at journalistikken bliver skåret stadig mere skarpt. Journalistikken distancerer sig dermed stadig mere fra virkeligheden og bliver til underholdning, der skal sælge så godt som muligt. Allerede i 1970'erne dokumenterede den tyske journalist Günther Wallraff hvordan den tyske formiddagspresse i vid udstrækning producerede frit opfundne historier - i kampen om læserne. Denne form for underholdnings «journalistik» har bredt sig videre til de elektroniske medier, hvor den informerende, kritiske eller undersøgende journalistik skiftes ud med underholdnings «journalistik».
Hysteri baserer sig i vid udstrækning på uvidenhed. Massehysteri appellerer derfor især til befolkningsgrupper med dårligere viden. Det er ikke noget tilfælde, at Dansk Folkepartis indvandrerfjendske diskurs især er rettet mod danskere med kortere skolegang. Viden kan derfor bidrage til at reducere risikoen for hysteri. Den kan hentes fra skriftlige kilder eller fra internettet, men selv om internettet tilbyder megen information, tilbyder det endnu mere manipulation, så som alle kilder bør det benyttes kritisk.
En anden relevant mulighed er at reducere brugen af massemedier, der både gennem egen og magthavernes dagsorden bidrager til spredning af massehysteri. Et eksempel er massemediernes langvarige propaganda om masseødelæggelsesvåben i månederne op til invasionen af Iraq i marts 2003. Det er her oplagt at indhente viden fra andre og mere lødige kilder. Gælder det TV, f.eks. BBC World. Under alle omstændigheder er det relevant at indhente information - og gerne modstridende - fra forskellige kilder for at orientere sig blandt forskellige opfattelser.
I bekæmpelsen af massehysteri lurer der imidlertid også en fare for blot at indtage den diametrale holdning. F.eks. at AIDS eller fugleinfluenza er ufarlig, eller at pædofili ikke er noget problem overhovedet. Denne reaktion indtager unge ofte, når de f.eks. mødes af samfundets hysteri omkring rusmidler. Men lige så lidt som massehysteriet er hensigtsmæssig, lige så lidt er den diametrale holdning hensigtsmæssig.
Selvom flokmentalitet og massehysteri kan være en vigtig overlevelsesfaktor for dyr, er viden og kritisk sans en bedre faktor for mennesker i avancerede globaliserede samfund.